FILOSOFI & ARTIKLER

I menuen til venstre finder du en række artikler om bl.a. filosofien bag dyrs rettigheder.

INTRODUKTION TIL DYRERETSFILOSOFI

Som samfund anerkender vi basale menneskerettigheder i forhold til liv og krop. Vi betragter disse rettigheder som “umistelige”-- det vil sige, at ingen må tage dem fra os. Mennesker tildeles rettigheder over deres liv, fordi de fleste har en stærk vilje mod at dø og bliver bange, når deres liv trues. Mennesker tildeles rettigheder over deres egen krop, fordi de kan føle smerte, hvis deres krop lemlæstes, og frustration, hvis de spærres inde i længere tid.

Fordi vi som samfund forstår, hvor forfærdelig den slags lidelse er, prøver vi at beskytte os mod dem, som måske vil slå ihjel, lemlæste eller indespærre uden at tage hensyn til de fordele, som de kan opnå ved at gøre det.

SKAL DYR BESKYTTES?

Baseret på almen fysiologi og adfærd kan man roligt sige, at hvirveldyr også oplever frygt, når deres liv trues, smerte, når deres krop lemlæstes og kedsomhed og frustration, når de spærres inde i længere tid. Hvorfor har dyr så ingen rettigheder?

I forbindelse med spørgsmålet om man skal tage moralsk hensyn til dyr, skrev filosoffen Jeremy Bentham: “Spørgsmålet er ikke, kan de ræsonnere? Heller ikke kan de tale? Men derimod kan de lide?” (Fra ‘An Introduction to the Principles of Morals and Legislation’, 1789). For dem, der er i stand til at lide, er det graden af lidelse og ikke hvilken art, de tilhører, der burde være gældende. Ligeledes bør det gælde, at hvis et individ ønsker at leve, skal dets liv respekteres.

Dyr viser, at de værdsætter deres liv og frihed i deres kamp mod at blive spærret inde og slået ihjel. Det at frarøve dem liv og frihed gør dem fortræd på mange af de samme måder, som et menneske gøres fortræd, når det frarøves livet eller friheden.

Eftersom dyr kan føle smerte og har et stærkt ønske om at leve, skulle de så ikke også have basale rettigheder til deres liv og krop? Hvordan kan vi da som individer, der er i
stand til at handle moralsk, retfærdiggøre udnyttelse og slagtning af dyr?

SPECIESISME

Speciesisme betyder, at man diskriminerer et individ på baggrund af den art, det tilhører og ikke behandler det efter de egenskaber, det har (såsom evnen til at lide). En speciesist synes ikke, at dyrs lidelse er vigtig alene af den grund, at de er dyr. Ligesom en racist mener, at mennesker af en bestemt race er mindre værd alene pga. deres hudfarve.

Speciesisme er diskrimination, men tankegangen er udbredt. At give rettigheder, afhængigt af hvilken art individer tilhører, er ligeså irrationelt som at basere rettigheder på hudfarve eller køn. Alle disse kategorier, ved vi i dag er genetisk bestemt. Så for at forsvare speciesisme må man kunne svare på følgende spørgsmål:

Hvis rettigheder skulle gives på basis af gener, hvorfor skulle grænsen så trækkes ved arter (Homo Sapiens) og ikke ved race (europæer), orden (pattedyr) eller rige (hvirveldyr)?

Ligesom gener bestemmer øjenfarve, hudfarve osv., hvilke gener bestemmer så rettigheder?

Læs mere om dyreretsfilosofi ved at vælge artiklerne i menuen til venstre. På Animas dyreretsforum kan du diskutere og stille spørgsmål om filosofien bag dyrs rettigheder.