Spanien har taget det store skridt at tildele grundlæggende rettigheder til menneskeaber, noget som dyrevenner i flere år har arbejdet for. Rettighederne er bl.a. at de får retten til deres eget liv og et forbud mod at udsætte dem for tortur. Hermed kan menneskeaber ikke længere bruges til dyreforsøg.

Spørgsmålet rejser sig om dette er en god idé? Er man overbevist om, at det er fornuftigt at tilskrive andre arter end mennesker rettigheder skulle man tro, at ens arme ville blive strakt mod himlen og festen kunne begynde.

Ideen om at give bestemte arter rettigheder har efterhånden nogle år på bagen og argumentationen bag den er ca. som følger. Menneskeaber minder meget om mennesker og derfor bør vi give dem grundlæggende rettigheder. Argumenter om visse arters evne til abstrakt tænkning, selvbevidsthed, kultur mv. kan findes i bøger som The Great Ape project eller Drawing the line af Steven Wise. Den tanke som disse værker og Spaniens lovgivning har til fælles er, at de baserer beskyttelse af dyr på en lighed mellem mennesker og dyr i form af intelligens og tænkning. Andre arter der får en lignende behandling er delfiner, papegøjer mv.

Denne form for tænkning er spænende i den forstand, at den nedbryder grænser mellem arter, når aber pludselig kan have rettigheder. Men samtidig sker dette skift på et lidt trist grundlag, som er den fejlagtige tanke, at rettigheder gives til de som minder mest om os selv (4 ben dårligt 2 ben godt). Selve fundamentet i dyreretsbevægelsen er en erkendelse af, at det vigtigste er, hvordan du oplever verden og ikke, hvilken art du tilhører. Dyretransporten bliver ikke en fornøjelsestur og kniven er ikke blød som fløjl, hvis man ikke har ovenstående mentale evner. Af samme årsag stille vi ikke høje krav til mennesker, der er så uheldige ikke at være intelligente og rationelle, men forstår at deres svaghed betyder, at de fortjener beskyttelse mod lidelse og overgreb.

Det samme gør sig gældende for dyr og så længe vi fortsætter den fejltagelse at uddele rettigheder efter i hvor høj grad et individ ligner voksne mennesker. Har man evnen til at opleve lidelse og smerte, så bør man også have retten til at undgå den. Så mens visse aber måske får bedre vilkår fastlåses principper for tildeling af rettigheder, som på længere sigt vil udelukke hovedparten af de dyr, som vi udnytter. Ingen behøver at kigge længere end disse optagelser fra en almindelig spansk grisefabrik for at se, at landets lov ikke er en revolution for alle.

Rettigheder til aber er naturligvis en god ting, og særligt for aber, men om det nødvendigvis også fører til rettigheder for grise og kyllinger, som er ligeså nødvendigt er ikke sikkert. Det er i hvert fald op til os, som kan se det fornuftige i dyrerettigheder at sørge for, at debatten om rettigheder kommer til at handle om evnen til at opleve lidelse og ikke evnen til at regne ligninger.