Javascript Tree Menu by Deluxe-Tree.com Anima - Danmarks aktive dyreværnsforening
Tilmeld dig Animas mailingliste
HJEM FAKTA BLOG FILM OG VIDEOBLOGS BESTIL MATERIALER SHOP OM ANIMA STØT ANIMA BLIV AKTIV

 

 

Krav om rettigheder er ofte fejlagtige

[Af Matt Ball]

Hvad er rettigheder? De er tydeligvis ikke noget velsmagende eller bøjeligt, som tofu eller hår. De er heller ikke noget abstrakt, men dog alment betragtet, som bevidsthed eller at være i live. Historisk set var rettigheder et koncept konstrueret af de velhavende til at beskytte dem og deres ejendom. Ordet udvidede sig senere til at omfatte et individs berettigelse til ikke at blive dræbt eller bragt til at lide af andre.


De almene midler der anvendes til at definere hvilke individer der bør modtage / have retten til at undgå udnyttelse, såsom hudfarve, køn og nationalitet er alle uholdbare og moralsk irrelevante fordomme. Der må være et rationelt og pålideligt / konsekvent middel til at definere, hvorvidt et givet objekt bør modtage / have denne ret (min datter) eller ej (en sten).

Mange forskellige kriterier for at opnå rettigheder har set dagens lys; intelligens, potentiale, evnen til at medvirke i moralske kontrakter, loven, udseende og værdi for andre. De første tre lyder fornuftige. De er dog ikke omfattende nok til at kunne udføres, da spædbørn og uomstødeligt hjerneskadede mennesker ikke ville blive bevilget rettigheder i hht. disse. Loven, ligesom religiøse doktriner, ændrer sig gennem tiderne. Fx faldt slaveri endelig i unåde og blev ulovligt med kirken. Udseende har før i tiden været skillelinjen; hvis en person ligner mig, så har han fortjent rettigheder. Men denne fordom adskiller ikke min datter fra en mannequin dukke.

Nogle fastsætter værdibegrebet til at inkludere spædbørn og uomstødeligt hjerneskadede mennesker som individer der fortjener rettigheder, medens andre dyr udelukkes fra dette. Ud fra dette argument besidder spædbørn ingen medfødte rettigheder, men modtager dem udelukkende idet de værdsættes af en voksen. Dog giver det at blive værdsat af en voksen ingen rettigheder til grise, undulater, lykkesten eller Porscher. De fleste vil være enige i, at selv ikke-værdsatte forældreløse børn har medfødte rettigheder. Derfor må spørgsmålet om rettigheder baseres på et andet grundlag. Andre vil argumentere for at mennesker har rettigheder, idet de tilhører racen Homo Sapiens. Imidlertid ville spørgsmålet så lyde: Hvorfor skal rettigheder tildeles udelukkende på grundlag af særlige gensekvenser? Hvis rettigheder skal baseres på gener, hvorfor skal linjen så trækkes ved arten, og ikke køn, race, status eller rigdom? Blandt de gener der fastsætter øjenfarve, køn, race etc., hvilket gen er det helt præcis der tildeler rettigheder?

Det er dette sidste punkt der forvirrer mange i vores samfund, som mener at selv én celle med en enestående (Homo Sapiens) genetisk kode fortjener samme rettigheder som en voksen. Dog mener de fleste at en kræft-celle, muteret således at dens genetiske kode er enestående men stadig Homo Sapiens, ikke fortjener rettigheder.

En tankefuld person ville måske finde det en smule absurd at få sine rettigheder, eller mangel på samme, bestemt ud fra en sekvens af atomer. Det er ikke spor bedre end at basere rettigheder på grundlag af en persons hudpigmentering (hvilket også bestemmes af den individuelles genetiske kode).

For at have en vedvarende moralsk filosofi, må der findes en moralsk relevant karakteristik, som ikke alene tillader at inkludere alle mennesker, men også skelner mellem voksdukker og spædbørn. Den eneste karakteristik som enkelt og vedvarende opfylder disse krav, er evnen til at føle smerte. Jeremy Bentham, Formand for "Department of Jurisprudence" (den retsvidenskabelige afdeling) på Oxford University under det 19. Århundrede, sagde i henhold til hans tro på, at ikke kun hvide mænd skulle tildeles rettigheder: "Spørgsmålet er ikke, 'kan de ræsonnere?', ej heller 'kan de tale?', men snarere, 'kan de lide?' "

Hvis et væsen ikke kan føle smerte, er det væsenet ligegyldigt hvad der sker med det. Fx har nogen computere intelligens (på mange måder større end noget menneskes), men disse maskiner er ligeglade med om de bliver slukkede, skadede eller endda destrueret. På den anden side hvis et væsen er følsomt , dvs. i stand til aktivt at erfare glæde og smerte, så har det betydning for det væsen hvad der sker med det. Alle følsomme væsner fortjener at deres behov og medfødte værdier respekteres. Ingen komplet moralsk filosofi kan ignorere disse hensyn

Tilbage til artikler

Bøger af denne forfatter


The Animal
Activist's Handbook

 
Anima   |   Carit Etlarsvej 10, kld   |   1814 Frederiksberg   |   Telefon 35107070   |   Email: info@anima.dk | Flere kontaktoplysninger

 

Doner din pels til Animas kampagner Anima.dk