Krav om rettigheder er ofte fejlagtige
[Af Matt Ball]
Hvad
er rettigheder? De er tydeligvis ikke noget velsmagende eller bøjeligt,
som tofu eller hår. De er heller ikke noget abstrakt, men dog
alment betragtet, som bevidsthed eller at være i live. Historisk
set var rettigheder et koncept konstrueret af de velhavende til at beskytte
dem og deres ejendom. Ordet udvidede sig senere til at omfatte et individs
berettigelse til ikke at blive dræbt eller bragt til at lide af
andre.
De almene midler der anvendes til at definere
hvilke individer der bør modtage / have retten til at undgå
udnyttelse, såsom hudfarve, køn og nationalitet er alle
uholdbare og moralsk irrelevante fordomme. Der må være et
rationelt og pålideligt / konsekvent middel til at definere, hvorvidt
et givet objekt bør modtage / have denne ret (min datter) eller
ej (en sten).
Mange forskellige kriterier for at opnå rettigheder har set dagens
lys; intelligens, potentiale, evnen til at medvirke i moralske kontrakter,
loven, udseende og værdi for andre. De første tre lyder
fornuftige. De er dog ikke omfattende nok til at kunne udføres,
da spædbørn og uomstødeligt hjerneskadede mennesker
ikke ville blive bevilget rettigheder i hht. disse. Loven, ligesom religiøse
doktriner, ændrer sig gennem tiderne. Fx faldt slaveri endelig
i unåde og blev ulovligt med kirken. Udseende har før i
tiden været skillelinjen; hvis en person ligner mig, så
har han fortjent rettigheder. Men denne fordom adskiller ikke min datter
fra en mannequin dukke.
Nogle fastsætter værdibegrebet til at inkludere spædbørn
og uomstødeligt hjerneskadede mennesker som individer der fortjener
rettigheder, medens andre dyr udelukkes fra dette. Ud fra dette argument
besidder spædbørn ingen medfødte rettigheder, men
modtager dem udelukkende idet de værdsættes af en voksen.
Dog giver det at blive værdsat af en voksen ingen rettigheder
til grise, undulater, lykkesten eller Porscher. De fleste vil være
enige i, at selv ikke-værdsatte forældreløse børn
har medfødte rettigheder. Derfor må spørgsmålet
om rettigheder baseres på et andet grundlag. Andre vil argumentere
for at mennesker har rettigheder, idet de tilhører racen Homo
Sapiens. Imidlertid ville spørgsmålet så lyde: Hvorfor
skal rettigheder tildeles udelukkende på grundlag af særlige
gensekvenser? Hvis rettigheder skal baseres på gener, hvorfor
skal linjen så trækkes ved arten, og ikke køn, race,
status eller rigdom? Blandt de gener der fastsætter øjenfarve,
køn, race etc., hvilket gen er det helt præcis der tildeler
rettigheder?
Det er dette sidste punkt der forvirrer mange i vores samfund, som mener
at selv én celle med en enestående (Homo Sapiens) genetisk
kode fortjener samme rettigheder som en voksen. Dog mener de fleste
at en kræft-celle, muteret således at dens genetiske kode
er enestående men stadig Homo Sapiens, ikke fortjener rettigheder.
En tankefuld person ville måske finde det en smule absurd at få
sine rettigheder, eller mangel på samme, bestemt ud fra en sekvens
af atomer. Det er ikke spor bedre end at basere rettigheder på
grundlag af en persons hudpigmentering (hvilket også bestemmes
af den individuelles genetiske kode).
For at have en vedvarende moralsk filosofi, må der findes en moralsk
relevant karakteristik, som ikke alene tillader at inkludere alle mennesker,
men også skelner mellem voksdukker og spædbørn. Den
eneste karakteristik som enkelt og vedvarende opfylder disse krav, er
evnen til at føle smerte. Jeremy Bentham, Formand for "Department
of Jurisprudence" (den retsvidenskabelige afdeling) på Oxford
University under det 19. Århundrede, sagde i henhold til hans
tro på, at ikke kun hvide mænd skulle tildeles rettigheder:
"Spørgsmålet er ikke, 'kan de ræsonnere?', ej
heller 'kan de tale?', men snarere, 'kan de lide?' "
Hvis et væsen ikke kan føle
smerte, er det væsenet ligegyldigt hvad der sker med det. Fx har
nogen computere intelligens (på mange måder større
end noget menneskes), men disse maskiner er ligeglade med om de bliver
slukkede, skadede eller endda destrueret. På den anden side hvis
et væsen er følsomt , dvs. i stand til aktivt at erfare
glæde og smerte, så har det betydning for det væsen
hvad der sker med det. Alle følsomme væsner fortjener at
deres behov og medfødte værdier respekteres. Ingen komplet
moralsk filosofi kan ignorere disse hensyn
|
