I Danmark alene kan antallet af opdrættede skydefugle tælles i millioner. 1.000.000 fasaner opdrættes årligt til jagt. Derudover udsættes omkring 30-50.000 agerhøns og over ½ million gråænder. Det anslås, at mellem en tredjedel og halvdelen af de fasaner og halvdelen eller mere af de gråænder, som skydes i Danmark, er udsatte fugle.

Fra bur til byttedyr
Hvordan er forholdene for de fasaner som hvert år en måned før jagtsæsonen sættes ud i naturen? Fuglene udruges og placeres i bure. Som mange andre fuglearter i fangeskab er der problemer med fjerpilning, hakning og kannibalisme. For at forhindre dette bruger man næbtrimning, hvor en del af næbet klippes af. Fjerpilning sker fordi dyrene har for lidt plads, mangler beskæftigelsematerialer og ikke har nok mørketid.

Fjerpilning opstår hos fugle, der trives dårligt og de tiltag opdrætterne kan gribe til kan afhjlæpe symptomerne uden at løse trivselsproblemerne.

 

Vilde hjerter, tamme hjerner
Problemet er ikke kun, at der er tale om dyr, som lever i et burmiljø, men også at man forsøger at gøre disse tamme dyr så vilde som mulige for at jagten skal virke mindre iscenesat. Alligevel er det dog nødvendigt at fodrer kyllingerne et godt stykke tid efter de er blevet sat ud og hele vinteren, da de ikke kan klare sig selv. Man fodre de udsatte dyr, for senere at “høste” overskuddet. Her er altså tale om tamdyr i vilde omgivelser.

I 2003 viste en undersøgelse, at der er store problemer for de fasankyllinger, som bliver udsat. I Irland at 98 % af maskinudrugede fasankyllinger dør, når de bliver taget af rovdyr. I løbet af det første år og en tilsvarende amerikansk undersøgelse viste at 81% af de opdrættede fasaner døde indenfor de første 28 dage efter udsætningen. Dødsårsagen skyldes at dyrene ikke har lært at undgå rovdyr under en opvækst i bur.

De opdrættede fasaners ringe evne til ved egen hjælp at overleve i naturen medfører udbredt lovlig såvel som ulovlig bekæmpelse af rovdyr og rovfugle i nærheden af udsætningspladserne. For at forhindre at fasanerne bliver ofre for rovdyr, såsom rovfugle og ræve, bliver der drevet intensiv jagt på dem.

Man har tidligere bekæmpet især duehøe med både jagt og fælder, så de ikke tager jægernes fasaner. Ræven er det rovdyr der ses som den største konkurrent til jægeren og hans fasan jagt og en undersøgelse af danske ræve viste at af 266 nedlagte ræve havde 47 af dem, dvs 18 % af rævene hagl i kroppen efter endt jagtsæson.

Der vil altid være problemer med anskydninger, ifølge både jægere og jagtkritikere, dvs dyr der bliver ramt af skud som ikke er dræbende. Anskydninger betyder at dyret tit når at løbe bort med blødende skudsår og smerter, mens man leder efter det, dette kan tage timer afhængig af sporhundens kunnen.

Hvordan dette må føles for dyrene kan vi kun forestille os. Men når vi tænker på alt den lidelse dyrene bliver udsat for fordi nogen synes det er en god oplevelse af skyde dem er det klart, at denne jagtform er fuldstændig uacceptabel og ikke bør findes i Danmark.

Et flertal i Dyreetisk Råd har indstillet, at udsætning af skydefugle stoppes, men uden betænkningstid blev dette afvist af Justitsminister Lars Barfoed. Tilsyneladende uden nogen argumenter.

Loven siger i dag at jagt skal have et formål, jagtudbyttet skal bruges til enten mad eller pelsværk. Men faktum er at hovedparten af alle fugle der udsættes skydes for sjov og meget få har lyst til at spise dem efterfølgende. Så er jagtformen overhovedet lovlig i sin nuværende form? Jagten fortsætter måske mest af alt fordi man vælger at se igennem fingrende med de store problemer der er. Hvilket formål tjener dette, udover menneskets lyst til underholdning i form af jagt?