Dyrenes Stemme - Online

Hanekyllinger der kæmper sig vej gennem en skal på et rugeri i Danmark for at starte deres liv kan se frem til at leve stærkt og dø meget ung. Hanekyllingerne har ingen værdi for industrien og aflives derfor med det samme. Kaptiel 12 i loven om slagtning og aflivning af dyr beskriver processen præcis som dette indlægs overskrift. Kyllingerne bliver simpelthen blendet mens de stadig er ved fuld bevisthed.

Hvordan dette foregår i praksis er selvsagt ikke noget industrien reklamerer åbent med. Derfor er billeder fra rugerier ekstremt sjældne og når man har set indenfor murene, så forstår man hvorfor. I denne video optaget af den amerikanske dyreværnsgruppe Mercy For Animals kan du se dagligdagen på et almindeligt rugeri, hvor kyllinger udsættes for ekstrem lidelse:

Se mere om slagtekyllingers liv her.

og vær med til at hjælpe burhøns gennem Fri Fugl kampagnen:

Efter det internationale udbrud af svine-influenza, der første gang blev identificeret på en industriel svinefarm i USA i 1980′erne er visse lande gået i panik. Egypten har således besluttet at slagte samtlige grise i landet og de massive nedslagtninger resulterer i utrolig dyremishandling.

Hver eneste gang et land træffer sådan en beslutning resulterer det i katastrofer for dyrene. Vi så det ved nedslagtning af dyr ramt af mund og klov-syge i England og i Rumænien, da fugleinflueza blev opdaget der. I huj og hast slagtes tusinder af dyr uden videre omtanke for deres velfærd og denne gang er Egypten synderen bag masse mishandlingen af grise.

Observatører på stedet har beskrevet, hvordan grise bliver smidt i massegrave, mens de stadig er ved fuld bevidsthed. Her dør de langsomt og i store smerter. Andre slagtes uden bedøvelse og vrider sig i smerte.
Du kan se de stærke billeder her:

Anima har naturligvis protesteret til Egyptens ambassadør i Danmark og du kan selv gøre det samme ved at sende en mail, ringe eller skrive til:

Telefon: +45 3543 7070
Mail: egyptembassydenmark@yahoo.com

Chef for FNs klimapalen opfordrer til reduceret kødforbrug.

Chefen for FNs klimapanel opfordrer mennesker til at reducere deres kødforbrug for at reducere udslip af drivhusgasser og andre problemer, som har sammenhæng med opdræt af dyr. Rajendra Pachauri er selv vegetar og er for nyligt blevet valgt til formand for klimapanelet (IPCC) i en periode på yderligere 6 år. Hans råd er at starte med en kødfri dag om ugen og herefter reducere sit forbrug yderligere. Han siger at en kostomlægning er et vigtigt skridt for at stoppe den globale opvarmning.

FN organisationen FAO har tidligere fastslået, at netop kødproduktion er en meget væsentlig kilde til global opvarmning. Heldigvis har vi alle mulighed for at tage skridt til at hjælpe med at stoppe problemet ved at spise mere vegetarisk.

De første som rammes af klimaforandringer er vilde dyr, der ikke længere kan leve i deres naturlige miljø. Samtidig ved vi, at dyr i danske industrilandbrug udsættes for unødvendig lidelse i trange båse, med skuldersår og smertefulde dyretransporter. At spise mindre kød er en kærkommen håndsrækning til disse dyr.

Hvorfor ikke bestille et gratis vegetarisk starter kit fra Anima og prøv gør vegetarisk mad til en del af din hverdag.

Du kan høre Pachauris foredrag om kødforbrug og global opvarming her (på engelsk)

Anima har udarbejdet et høringssvar i spørgsmålet om der skal kunne holdes flere dyr i hvert enkelt landbrug:

Regeringen og Dansk Folkeparti ønsker i henhold til bekendtgørelsesudkastet, at det gældende loft for antallet af dyr pr. staldanlæg ophæves så landmænd kan have endnu flere dyr pr. staldanlæg. I den anledning har ministeren udarbejdet forslag til bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med mere end 500 dyreenheder pr. staldanlæg.

Smittefare er imidlertid ikke den eneste trussel, som øges markant når staldanlæggene får tilført flere dyr. Det veterinære Sundhedsråd skrev i sin rapport fra 2003, at ’Dyrevelfærd kan drukne i masseproduktion’. (se bilag). Højere dødstal, højere medicinforbrug og større mængder gylle bliver resultatet af at øge antallet af dyr pr. staldanlæg.

Derfor er der behov for andre former for beskyttelse af dyr og mennesker, end der er lagt op til i ministerens udkast til bekendtgørelse.

Dyrevelfærdshandlingsplaner
Dyrenes forhold er elendige med det gældende antal dyr pr. staldenhed. Chokerende dødstal i besætningerne og resistente bakterier, som sætter menneskers liv i fare p.g.a. den anvendte medicin i husdyrbesætningerne. Ministeren har efter vores skøn ingen belæg for at forvente andet end en forværring af dødstallene i staldene og øget forbrug af antibiotika, når regeringen giver mulighed for flere dyr pr. staldanlæg.

Anima mener, at Danmark har behov for en reduktion af antallet af dyr i landbruget – ikke en øget mængde. Det eksisterende antal dyr giver så store problemer for dyrevelfærd, miljø og menneskers liv og sundhed og forholdene i besætningerne er så kritisable og dyrene så belastede, at det er aldeles uansvarligt at tilføre bedrifterne flere dyr UDEN samtidig at opstille skærpede betingelser og regler til bedring af dyrenes velfærd i besætningerne.

I forbindelse med behandlingen af forslaget om ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav m.v. svarede daværende fødevareminister Hans Chr. Schmidt folketinget (efter henvendelse af 26. januar 2006 fra Gruppen for Dyrevelfærd, jf. L 160 – bilag 3) :

’Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at forudsætningen for en ændring af de tilladte
størrelser bl.a. er, at der udarbejdes en handlingsplan for dyrevelfærd og miljø på bedriften. I handlingsplanen skal beskrives de tiltag, som landmanden agter at tage for at sikre en bedre dyrevelfærd. Der bliver således ikke tale om at udvide størrelsen af husdyrholdet, før udredningsarbejdet er afsluttet, og de nærmere regler med betingelser for en udvidelse er udstedt.’

Ifølge LandbrugsAvisen.dk 25.02.08 understregede Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Eva Kjer, på Dansk Kvægs kongres “Min holdning er, at vi skal se på sundhed og dyrevelfærd frem for et bestemt antal dyreenheder”.

Graden af dyrevelfærd er omvendt proportional med dødstal og antibiotikaforbrug i staldene.

Det Veterinære Sundhedsråd har i sin rapport (2003) udtrykt bekymring over at ’omsorgen for det enkelte dyr nedprioriteres i masseproduktionen’ (se bilag).

Dyrevelfærd er nøglen til afhjælpning af de skader, som landbruget påfører dyr, miljø og menneskers sundhed og graden af dyrevelfærd afspejles bl.a. af behovet for boltpistol og medicin samt af antallet af dyr der dør i stalden uden at der er tale om direkte aflivning.

I tråd med Det veterinære Sundhedsråds rapport, ministerens forgængers svar til folketinget i 2006 og med ministerens holdning som udtrykt på Dansk Kvægs kongres, forventer Anima, at handlingsplaner til bedring af dyrenes velfærd udarbejdes og godkendes forud for tilladelse til at overskride grænsen på 500 dyreenheder pr. staldanlæg.

Med det eksisterende loft på 500 dyreenheder pr. staldenhed dør hvert år millioner af dyr i staldene og sendes direkte fra staden til forbrænding. I betragtning af at den planlagte korte levealder for f.eks. grise (ca. 6 mdr. for slagtegrise og ca. 3 år for grisesøer) er det chokerende, at landmænd årligt sender 7 – 9 millioner grise direkte fra stalden til forbrænding. I kvægbesætninger er dødstallene for kalve op til 25 % og for køer op til 20 %.

•Handlingsplanen for bedre dyrevelfærd skal reducere antallet af døde og aflivede dyr i staldene.

Med det eksisterende loft på 500 dyreenheder pr. staldenhed steg det samlede antibiotikaforbrug til dyr med 2 pct. til 116,5 tons i 2006. Fordelt således: Svin 78 pct. (91,4 tons aktivt stof), Kvæg: 13 pct. (15 tons aktivt stof), Fjerkræ: 0,4 pct. (502 kg aktivt stof).

•Handlingsplanen for bedre dyrevelfærd skal reducere medicinforbruget.
Med det eksisterende loft på 500 dyreenheder pr. staldenhed oversvømmes Danmark med gylle. Dyrene i staldene vader i gylle med sygdom og skader til følge og fra gylletanke løber/pumpes og spredes tonsvis af miljøfjendtlige stoffer ud og ødelægger den danske flora og fauna.

•Handlingsplanen for bedre dyrevelfærd skal sikre gode staldforhold for dyrene ved bl.a. at reducere den mængde af gylle, som dyrene opholder sig i og som efterfølgende tilføres jord, grundvand og vandløb.

Anima mener, at dyrevelfærdshandlingsplaner skal udarbejdes og implementeres i alle besætninger.

Hvordan tror du forholdene er i de store dyrefabrikker? Man kan ofte høre, at Danmark er verdensmester i dyrevelfærd og at forholdene andre steder altid er langt ringere. Men sandheden er hver gang man graver, at der findes præcis de samme problemer over hele verden.

I takt med at de store dyrefabrikker opfandt produktionssystemer, som gav størst mulig profit, var det disse systemer, der blev normen over hele verden. De gamle familiegårde er i dag væk til fordel for store industriproduktioner, hvor dyr ikke ses som andet end maskiner, der omdanner foder til kød.

Her kan du se, hvordan dyr bliver behandlet i et andet velfærdssamfund. Dyrevenner besøgte over 110 gårde i Finland og det syn der mødte dem kunne desværre være fundet i samtlige lande med fabrikslandbrug.

I sidste ende vælger forbrugerne, hvordan dyr skal behandles. For hver gang en kylling lander i indkøbsvognen må en ny tage dens plads i fabrikshallens mørke. Ved at fravælge denne dyremishandling kan vi sende et stærkt signal til landbruget om, at vi ikke accepterer, at millioner af dyr henslæber en tilværelse i elendighed.

Anima glæder sig over, at EU-kommissionen netop har meddelt, at forbud fra 1. januar 2012 mod traditionelle bure til æglæggende høner opretholdes til trods for et stærkt pres fra ægindustrien.

Kommissionen har lyttet til kravet fra EU’s borgere og besluttet at forbedre forholdene for æglæggende høner. Vi fastholder datoen for forbuddets ikrafttræden og ser ingen grund til udsættelse, udtaler EU-kommissær Markos Kyprianou, som har ansvaret for dyrenes velfærd og opfordrer ægproducenterne til allerede nu at forberede implementeringen af forbuddet ved at skille sig af med burene.

1. januar 2012 er altså deadline for skrotning af traditionelle bure, men desværre skal hønsene fortsat lide i såkaldte modificerede bure. Dette vil dog kræve store investeringer fra farmerne og derfor håber mange, at disse i stedet vil lukke hønerne ud af burene og overgå til fritgående produktion.

Anima frygter imidlertid, at ægproducenterne vil gøre endnu et forsøg på at holde hønerne i de berygtede bure og opfordrer derfor alle til at hjælpe producenterne med at sætte hønerne fri.

Danske virksomheder og offentlige institutioner bør gøre dyrevelfærd til en del af deres sociale ansvar ved at forpligte sig til ikke at indkøbe æg fra burhøns til deres kantiner og produkter udtaler Animas kampagnekoordinator Bente Tolley og fortsætter Alle har mulighed for at gøre en forskel ved at undgå ’buræg’ og kan på den måde tage forskud på EU’s lovgivning.

Offentlige og private kantiner og restauranter, alle virksomheder, som anvender æg i deres produkter samt private borgere kan sammen gøre hele forskellen ved at undgå ’buræg’ og produkter med buræg.

Fakta:
Danskerne spiser ca. 750 millioner buræg om året.

For hver dansker der ikke spiser buræg, slipper en høne for at sidde ca. 3750 timer i et bur hvert år.

For flere fakta om burhøns besøg venligst: www.frifugl.info

Global opvarmning er i takt med regnfulde somre, tsunamier og andet ekstremt vejr blevet en stadig større del af de flestes bevidsthed. Miljøministeriet har endog udviklet en hjemmeside, hvor alle kan se, hvordan de kan hjælpe med at begrænse forureningen. Her lyder et af de mange tips, at et kødfri dag om ugen. Faktisk er det ikke så underligt, at landbrugsindustrien tegner sig for en stor mængde forurening. Som alle andre levende væsner skal dyr bruge en stor del af den energi, som de indtager på at holde sig varme, bevæge sig og alle de andre ting, som er selve livet. En del af livet findes også i noget så prosaisk som de mange gylletanke, der fylder det danske land op med flugeplage og åndedrætsbesvær, som en lille sidegevinst. Når dyrene har brugt energi på at leve og vokse, så kommer kun en meget lille del af energien tilbage, når de slagtes og folk spiser deres kød.

Spiste man i steder de planter, som dyrene fodres med kunne man spare ufattelige mængder energi og begrænse forurening betydeligt. I takt med at EU og skiftende regeringer har arbejdet aktivt for et øget kødforbrug er problemerne bestemt ikke blevet mindre.

Ifølge FN og en række andre forskere er problemerne dog så graverende, at landbruget faktisk er en større synder mod miljøet end transportsektoren og de mange biler. Faktisk siger japanske forskere, at det kræver den samme mængde energi, at køre en bil 250 km, som at producere et enkelt kg oksekød. Med andre ord er der god grund til at droppe kødet, hvis man er bekymret for miljøets tilstand. Vi har samlet et par link til artikler om undersøgelser, der giver flere fakta om, hvorfor bøffen på din tallerken giver planeten sved på panden.

MetroExpress

Det dyre kød

Berlingske Tidenede

Kød og miljø

Den nye lov om klippekortordning for dyretransporter o.a. træder i kraft 1. juli 2007.

Nu vil vognmænd, som 3 gange inden for 3 år gribes i at overtræde reglerne om transport af dyr opleve en betinget frakendelse af retten til at transportere dyr i 3 år. Overtrædelserne, som udløser klip, omfatter bestemmelser om arealkrav, indvendig højde, ventilation, fodring og vanding, hvil, transportegnethed og strøelse. Én yderligere overtrædelser af reglerne om transport af dyr, begået i prøvetiden (3 år) for den betingede dom, skal medføre en ubetinget frakendelse af retten til at transportere dyr.

Der indsættes desuden en udtrykkelig hjemmel i dyreværnsloven til – også uden for klippekortordningen - at frakende retten til at transportere dyr i tilfælde af mishandling eller groft uforsvarlig behandling af dyr, og som også giver hjemmel til at idømme en betinget frakendelse af retten til at transportere dyr.

Klippekortordningen kan læses i sin helhed: www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A20070053030

I aften kl 21.25 viser programmet Task Force en udsendelse om slagtekyllingers forhold under titlen rollatorkyllinger. Navnet stammer fra det faktum, at kyllinger i dag skal vokse så hurtigt, at deres skellet slet ikke kan følge med. I dag vokser kyllinger 250% hurtigere end for blot 40 år siden og dette sker naturligvis kun for at avlerne kan tjene flere penge og sælge billigere kød.

I sidste ende er det dyrene, der betaler for det billige kød med et liv fuld af lidelse.

Få dyr er mere ringeagtede end kyllinger og samtidig bliver der hvert år slagtet over 100 millioner alene i Danmark. Vi har derfor lavet en mini side om kyllingers liv, som vi har givet den poetiske titel: 5 uger i helvede.