Dyrenes Stemme - Online

Det sendte chokbølger gennem modeverdenen, da topdesigneren Karl Lagerfeld ved Paris’ modeuge sendte en Chanel kollektion ned af catwalken, som udelukkende indeholdt imiteret pels.

For kun et år siden udtalte Lagerfeld, at det var latterligt at diskutere spørgsmålet om pelsbrug i en kødspisende verden og han er gang på gang kommet til pelsindustriens forsvar, men nu har piben fået en anden lyd. Kulissen for showet var isskulturer og symbolikken var tydelig i Lagerfelds miljø og dyrevenlige udmeldinger.

Lagerfeldt bekræftede at alt pels i hans kollektion var imiteret. Til Telegraph udtalte Lagerfeld: “It’s so good now, technical advances are so perfect you can hardly tell fake fur from the real thing … “Fake is not chic – we have got a new Chanel tweed to stop copies – but fake fur is.”. “It’s not global warming, it’s global-cooling!” og til New York Times kaldte Karl Lagerfeld det for “fantasy fur”

Lagerfelds miljøhensyn ved ikke at bruge pels er i god tråd med de miljøproblemer, der findes på danske pelsfarme. En rapport fra Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen: Arbejdsrapport #50, 2003) konkluderede i 2003, at pelsdyravl har det største kvælstoftab per dyreenhed af nogen form for animalsk produktion. En undersøgelse af danske pelsfarme i 2009 viste samtidig, at mange farme ikke havde lovpligtige gyllerender monteret.

”Miljø og pels er direkte modsætninger” udtaler Joh Vinding, kampagnechef for Anima og fortsætter ”Karl Lagerfeld har sendt et tydeligt signal og vi håber, at designere der ønsker at beskytte miljø og dyr i fremtiden vil holde sig til dyrefri pels. Der er allerede over 110 tøjmærker i Danmark som er pelsfri, så de sidste pelsfanatikere har forhåbenlig nu fået motivation til at komme med på udviklingen.”

Obama langer ud efter pelsindustrien

Michelle Obama har meldt klart ud, at hun ikke bruger ægte dyrepels i en udtalelse til en amerikansk dyreværnsforening. Udtalelsen kommer kort tid efter, at den franske førstedame Carla Bruni-Sarkozy erklærede, at hun aldrig ville bære en ægte pels. Dermed slutter 2 af verdens førstedamer sig til en lang række af indflydelsesrige mennesker, der offentlig har taget afstand til pels.

Anima glæder sig over denne fantastiske udvikling og har i dag sendt et brev til Danmarks egen førstedame Sólrun Jákupsdóttir Løkke Rasmussen, hvor vi forklarer de mange dyrevelfærdsproblemer, der er forbundet med pelsavl og beder hende gøre Michelle Obama og Carla Bruni-Sarkozy selskab og ikke bruge tøj med ægte pels.

”Det er klart, at Michelle Obamas udmelding understreger, at pels ikke længere er holdbart for bevidste og moderne kvinder. Har man først set forholdene på en pelsfarm, så symboliserer pels ikke længere status, men ganske enkelt dyremishandling” udtaler kampagnechef Joh Vinding og fortsætter ”Vi håber, at Sólrun Jákupsdóttir Løkke Rasmussen vil lade sig inspirere af Michelle Obama og vise at hun tager dyrevelfærd alvorligt og slutte sig til den stadig voksende liste af indflydelsesrige kvinder der tager afstand fra pels”

Sådan skrev Carla Bruni-Sarkozy:
“I do not wear, buy, or own fur …. Every designer who kindly lends me clothes for public appearances can tell you that I do not accept … fur pieces, even when they’re only a small part of the outfit.”

Sådan lød den officielle bekræftigelse fra Det Hvide Hus:
“Mrs. Obama does not wear fur,”

Minkavlere under pres
- Irland forbyder pelsdyravl

Et nyt regeringsgrundlag i Irland mellem partierne Fianna Fail og De Grønne vil forbyde og udfase pelsdyravl over 3 år. Det traditionelle landbrugsland Irland slutter sig hermed til en stadigt voksende liste af lande, der mener pelsdyravl er uetisk og derfor har forbudt industrien.

Forbuddet i Irland er sidste nye skridt på vejen for et Europa uden pelsdyropdræt, et scenarie der i de seneste år er blevet mere og mere realistisk. Seks Europæiske lande har nu totale forbud mod pelsdyravl, fire har så strenge velfærdskrav at industrien er umuliggjort, tre lande har forbudt dele af pelsindustrien og to lande diskuterer forbud på højt politisk niveau (se oversigten nederst).

”EU-kommissionen vurderede i 2001 pelsdyrenes velfærd i en rapport fra ekspertgruppen SCAHAW. Eksperterne var enige om, at industrien skabte seriøse problemer for alle arter, der opdrættes for deres pels. Dette faktum er roden i den generelle pelsmodstand. Hvorfor skal vilde dyr spærres inde i små bure, hvor vi ved de har det dårligt, for at lave et produkt, som der er mange alternativer til?” Spørger Animas kampagnechef Joh Vinding og fortsætter “Irland er et traditionelt landbrugsland og beslutningen viser tydeligt, at det intet har med landbrug at gøre at indespærre vilde rovdyr i små trådbure”.

Samtidig med de politiske fremskridt giver modekæder og forbrugerere i stigende grad pels den kolde skulder. Alene i Danmark findes der over 100 kendte mærker med en pelsfri politik.

”Pelsmodstanden vokser dag for dag i takt med at nye undercoveroptagelser fra pelsfarme ser dagens lys. Man skal være mere end almindelig kynisk for at kunne købe tøj med pels, når man først har set virkeligheden på en pelsfarm” udtaler Joh Vinding.

OVERSIGT OVER DEN POLITISKE SITUATION

Disse lande har totale forbud mod pelsdyravl:
England
Skotland
Østrig
Kroatien
Bosnien-Hercegovina

Irland

Disse lande har strenge krav til pelsdyrs velfærd, som umuliggør industrien:
Tyskland
Schweiz
Bulgarien
Italien

Disse lande har taget skridt for at forbyde pelsindustrien. F.eks. ved at forbyde ræve- og chinchillaavl:
Sverige
Holland
Danmark

Disse lande diskuterer på højt politisk niveau et forbud mod pelsdyravl:
Belgien
Norge

Læs hele regeringsgrundlaget her: www.greenparty.ie

Kendte dommere kårer Danmarks bedste design mod pels.

Modeshow- en stylet og smart ræv går ned ad catwalken med en kvinde om halsen. I baggrunden står der begejstrede sæler og kaniner og klapper.

Med denne utraditionelle og provokerende plakat har Pernille Flodgaard fra Skolen for Visuel Kommunikation vundet den danske 1. plads i Design Against Fur.

Designkonkurrencen Design Against Fur er en international designkonkurrence mod pels, der hvert år får flere tusinde designstuderende fra hele verden til at komme med sit bud på hvordan man bedst formidler budskabet om at det er unødvendigt og umoderne at dræbe dyr for at bruge dem til tøj.

Det danske dommerpanel er begejstrede for konkurrencen og for de designstuderendes initiativer mod pels. Tøjdesigner Tina Casmose udtaler «Jeg har selv en gang brugt sølvræv i mine kollektioner, men da jeg opdagede de forfærdelige omstændigheder dyrene lever og dør under, var det slut. Det ville jeg ikke være med til».

Anne-Grethe Bjarup Riis fortsætter «Vi er alle sammen del af et større fællesskab, og dyrene er del af det fælles-skab. Vi har ingen ret til at dræbe dem og bruge dem som pynt». Tina Casmose og Anne-Grethe Bjarup Riis var dommere sammen med den socialt bevidste grafiske designer Karen Blincoe og billedkunstner Kathrine Ærtebjerg.

Hent i trykkvalitet

Vinderplakaten er en collagevariant af et billede Flodgaard selv tog på et modeshow sidste år. Ved at lade dyrene være dem, der styrer showet har hun derimod vendt den kendte situation på hovedet.

«Plakaten gør opmærksom på det morbide element der er i at dræbe dyr for at beklæde sig med dem. Den sender stærke signaler både til designere og forbrugere om at pels er yt», udtaler den danske projektkoordinator Hilde Valbjørn Hagelin.

- Prominent dommerpanel kårer vinderen af design against fur

Kontakt: Hilde Valbjørn Hagelin, Projektkoordinator i Anima. Mobil 26 63 58 02 | mail: hvh@anima.dk

København - Endelig har danskerne fået øjnene op for Design Against Fur - en designkonkurrence mod pels der i mange år har været meget populær blandt designstuderende i hele verden.

I år har studerende fra designskoler i hele Danmark deltaget, og på fredag har vi glæden af for første gang at kåre de danske vindere.

Og den danske vinderplakat har fået vores dommere til at juble. Den har formået at gribe essensen i modeindustrien og har twisted det på en sjov og udfordrende måde, mener de.

“Det var utroligt inspirerende at bedømme plakaterne”, siger Anne-Grethe Bjarup Riis. Bjarup Riis er dommer sammen med grafisk designer Karen Blincoe, billedkunstner Kathrine Ærtebjerg og tøjdesigner Tina Casmose.

Fredag den 12. juni kl. 18.00 kårer de de danske vindere på Charlottenborg i København.

“Jeg er overbevist om at det er godt for Danmarks image, at vi er begyndt at følge de internationale designtrends mod pels, og jeg glæder mig meget til kåringen af de danske vindere på fredag”, udtaler den danske projektkoordinator Hilde Valbjørn Hagelin.

Fakta om pels:

- Over 100 tøjmærker i Danmark har en pelsfri politik, der gør, at de ikke sælger nogen former for pels
- Danmark har i 2009 forbudt rævefarme, hvor ræve opdrættes for deres pels
- Danmark har forbudt handel med hunde- og kattepels og vil snart forbyde import af sælpels
- 25 millioner pelsdyr dræbes for deres pels hvert år i EU

Politikere opfordrer danskerne til at tage EU valget seriøst, men samtidig tillader de konsekvent danske svineavlere at overtræde EU love ved at foretage ulovlige skamferinger af smågrise.

Kontakt: Bente Tolley, Kampagnekoordinator i Anima. Telefon: 2441 0709. Email: bt@anima.dk

Dyreværnsforeningen Anima har indgivet klage til EU-Kommissionen over Danmarks manglende vilje til at stoppe skamfering af grise. Landmænd skærer halerne af 99,2 % af danske grise til trods for, at denne praksis er ulovlig og har været det i næsten 7 år.

I erkendelse af at halebidende dyr blot reagerer naturligt på usunde forhold blev et EU-forbud udarbejdet og vedtaget. Loven trådte i kraft med udgangen af 2002 og i 2003 implementerede Danmark et EU-forbud mod rutinemæssig fjernelse af grises haler. 7 år er nu gået og mere end 180 millioner danske grises haler er skåret/brændt af siden lovens ikrafttræden. Rutinemæssig amputering af grises haler er virkeligheden i Danmark.

Danske myndigheder svigter dyrene og tilsidesætter sine forpligtelser ved ikke at kræve loven overholdt.

”Danskerne opfordres til at tage EU-valget alvorligt, men danske politikere og EU kigger den anden vej, når de love, som de selv har vedtaget konsekvent bliver overtrådt” udtaler kampagnekoordinator Bente Tolley og fortsætter ”Vi skal altid sætte dyrevelfærd før penge og derfor skal afklipning af haler og andre skamferinger stoppes med det samme. I stedet skal vi give grisene naturlige forhold, så de ikke slås og skader hinanden. Visse politikere hævder, at der ikke findes alternativer til at klippe grises haler af, men f.eks. økologiske landmænd benytter ikke denne metode.”

ANIMA har spurgt spidskandidaterne fra alle partier til EU-valget om de ønsker at forbyde skamferinger af dyr i landbruget. 15 ud af 17 støttede sådanne forbud. Se hvilke på www.dyrenesvalg.dk

Justitsministeriet har reageret på klagen ved at henvise til en arbejdsgruppe, som ministeriet har nedsat. Anima mener dog ikke at der er brug for arbejdsgrupper, for at undersøge om alle skal holde loven.

Forbuddet fra 2003 indeholder påbud om at ændre dyrenes forhold for at undgå halebid - igen i erkendelse af at dyrene i industrilandbruget er levende individer med evner til at føle både smerte og behag, og at de har medfødte behov for at bevæge sig og for at rode og udforske.

Disse fakta har landbruget ikke lyst til at erkende. Man behandler dyrene som industrielle komponenter med fatale resultater til følge. Dyrene bliver, som alle levende individer der behandles groft uhensigtsmæssigt, syge og frustrerede.

Industrielle dyrehold er rene smertefabrikker. Lovgiverne sætter ikke mange grænser for vanviddet, derfor har vi pligt til at sikre, at de love som vedtages, også overholdes.

Folketinget forbyder Marys pels

Kontakt: Tanja Krøyer Jørgensen, Formand i Anima.
Telefon: 22810818. Email: tkj@anima.dk

Folketinget har i dag vedtaget et forbud mod opdræt af ræve. Derfor har dyreværnsforeningen Anima rettet henvendelse til både H.K.H. Kronprinsesse Mary og Hendes Majestæt Dronning Margrethe, som begge ved flere lejligheder har vist sig i rævepels.

Anima beder de kongelige følge lovens ånd og ikke støtte en produktion Danmarks Folketing mener er uetisk.

Ræve holdes på farme i bure på under 1 m2 for deres pels. Trods over 70 års opdræt af ræve er dyrene ikke tamme og oplever frygt, stress og stereotypier, når de opdrættes under forhold, der er normale i branchen. Ræve aflives med strøm der sættes til deres snude og endetarm, hvorved et hjerteanfald fremkaldes, som dræber rævene.

”Det er klart, at kongefamilien har et særligt ansvar for ikke at støtte mishandling af dyr. Rævefarme er blevet forbudt, fordi folkets repræsentanter har fastslået, at pelsproduktionen er uetisk og dyrene lider”. Udtaler Animas formand Tanja Trine Jørgensen og fortsætter
”Mange ser op til de kongelige og derfor beder vi i et brev både H.K.H Kronprinsesse Mary og Hendes Majestæt Dronning Margrete hjælpe dyrene og aldrig mere gå med pels. Deres gamle rævepelse kan passende doneres til at rehabilitere forældreløse ræveunger på dyreinternater.”

Anima offenliggør stor undersøgelse om kandidaternes holdning til 10 vigtige spørgsmål om dyrevelfærd.

Kontakt: Joh Vinding, Kampagnekoordinator for Anima. Telefon: 61710738. Mail: jv@anima.dk

I dag lancerer Anima kampagnesiden www.dyrenesvalg.dk

Tænk hvis dyrene kunne stemme til valget. Så var der over 150 millioner individer ekstra de danske EU kandidater skulle lytte til. Men hvilken kandidat ville dyrene stemme på? Der lever flere grise og kyllinger end mennesker i Danmark, alligevel har dyrs velfærd ikke den samme plads i politik, som det har i befolkningens bevidsthed.

Vi har stillet 17 kandidater 10 aktuelle ja/nej spørgsmål, som EU skal arbejde med i næste periode, og bedt dem give deres holdning til kende. Disse svar er samlet i et let overskueligt sammenlignende skema, så vælgerne hurtigt kan se hvor dyrevenlig den enkelte kandidat er. Det er også muligt at læse kandidaternes uddybbende svar på kampagnesiden.

“Dyrevelfærd fortjener en fremtrædende plads i partiernes politiske platform” udtaler kampagnechef Joh Vinding og fortsætter “Der venter store udfordringer for de kommende danske MEPer med bl.a. at stoppe de lange dyretransporter, stoppe import af pels fra mishandlede dyr og sikre, at der fortsat sker fremskridt for dyrevelfærden. Med denne undersøgelse sikrer vi, at vælgerne ved, hvor deres kandidat står i forhold til vigtige dyrevelfærdsspørgsmål og efterfølgende kan fastholde kandidaterne på deres valgløfter”

Ud af de 17 kandidater er det kun Jens Rohde og Bendt Bendtsen der ikke har ønsket at medvirke.

Ud fra de svar vi har fået tegner der sig et rigtigt positivt billede for flere dyrevelfærdssager, der alt for længe har været tilladt:
- Alle 15 kandidater der har svaret, at vi skal have et forbud mod kastrering af smågrise uden bedøvelse.
- 14 ud af 15 kandidater vil forbyde modificerede buranlæg, og altså have hønsene ud af burene.
- 13 ud af 15 kandidater mener at EU bør forbyde import af skind fra dyr, der er fanget i fælder.

Find alle svar på kampagnens side www.dyrenesvalg.dk

Høne i modificeret bur

København - EU-Kommissionens afdeling for Landbrug og udvikling af landdistrikter vil snart foreslå, at den obligatoriske mærkning af æg fjernes. Siden 2004 har det været obligatorisk at mærke alle æg efter produktionsform, f.eks. “økologiske æg”, “æg fra burhøns etc.”. Dette har givet forbrugere mulighed for at træffe informerede valg, når de købte æg og flere europæiske supermarkeder har helt stoppet salget af friske æg fra burhøns.

Den danske kommissær Mariann Fischer Boel har stadig mulighed for at forhindre, at dette forslag bliver til virkelighed og dyreværnsforeningen Anima har derfor i dag afsendt en skarp protest mod kommissionens planer.

Se Animas brev her:
http://www.anima.dk/presse/CommissionerFischerBoelApril09.doc

“Høner og forbrugere vil blive de store tabere, hvis EU-Kommissionen gennemfører sine planer om at sløre, hvordan æg produceres” udtaler Animas kampagnechef Joh Vinding og fortsætter “Burhøns lever de dårligste liv af alle dyr i det industrielle landbrug og at fjerne en ordning, der har fået mange til at droppe brugen af buræg er et alvorligt anslag mod dyrevelfærden. Forbrugere skal også i fremtiden vide om deres påskeæg stammer fra en høne, der kan strække sine vinger eller er spærret inde i en fabrikshal.”

Anima håber sammen med sine kollegaer i koalitionen ECFA (European Coalition for Farm Animals) at stoppe kommissionens planer og i stedet skærpe kravene til mærkning, så også produkter der indeholder æg forpligtes til at deklarere tydeligt, hvordan æggene er fremstillet.

Fakta om buræg

Burhøns lever på et areal, der ca. svarer til et A4-ark papir.

En høne sidder i gennemsnit 30 timer i bur for at producere et æg.

Burhøns får skåret op til 2/3 af deres næb af med en rødglødende kniv for at de ikke hakker på hinanden.

EU har fra 2012 forbudt traditionelle bure. Det bliver dog fortsat mulighed for at anvende såkaldte berigede bure, som ikke forbedrer hønernes velfærd.

Irma er den eneste danske supermarkedskæde, der ikke forhandler buræg.

Jonatahn Motzfeldt misinformerer Statsministeren

Kontakt: Joh Vinding, Kampagnechef i Anima. Telefon: 61710738 | Email: jv@anima.dk

Ifølge den Grønlandske politiker Jonathan Motzfeldt, bør EU skamme sig over, at man snart indfører et forbud mod import og handel med kommercielt fangede sælprodukter. Et importforbud som Inuitter vil være undtaget fra. Motzfeldt påstår, at det kommende forbud vil hindre arktiske folk i at opretholde sæljagt og være ødelæggende for Grønlands økonomi og kultur.

Statistik om Grønlands sæljagt viser dog, at den massivt statsstøttede industri på kommerciel basis er ved at afvikle sig selv, med eller uden forbud, og ikke har nogen økonomisk betydning. Jagten foregår primært som fritidsinteresse og vil ikke blive berørt af et forbud. Tidligere EU-reguleringer af sælimport har faktisk ført til øget sæljagt på Grønland.

Anima har studeret tallene for Grønlands sæljagt og informerer i dag Statsministeren, Udenrigsministeren samt alle danske medlemmer af Europaparlamentet om, hvorfor et forbud ikke vil skade Grønland.

”Man kan ikke med rimelighed påstå, at et EU-forbud mod import og handel med sælprodukter vil have en negativ indvirkning på Grønland, et forbud som Grønland endda er undtaget fra. Til gengæld vil et forbud med garanti forhindre den mishandling som finder sted i andre lande, hvor helt unge sæler dræbes med kølleslag under ekstreme vejrforhold. Kun et forbud vil yde dyrene en reel beskyttelse og bør støttes af alle danske politikere, som ønsker anstændig dyrevelfærd.” udtaler kampagnechef Joh Vinding.

Fakta om Grønlands sæljagt:
Grønland har tidligere klaget sin nød, da EU i 1983 indførte et forbud mod import af sælprodukter fra babysæler de såkaldte whitecoats. Men faktisk er sæljagten betydeligt øget fra 7000 fangne sæler i 1975 til omkring 50.000 i slutningen af 1980’erne og over 100.000 i år 2000. Et forbud påvirkede altså ikke sælfangsten negativt.

Kigger man på eksport af sælpels fra Grønland viser statistikken, at langt hovedparten af de pelse som bliver produceret anvendes i landet og dermed ikke vil blive påvirket af et importforbud. I 2005 var over 200.000 skind tilgængelige efter fangst og import af sælpels, men kun ca 50.000 blev eksporteret. De største markeder for sælpels er Rusland og Asien– altså eksport der ikke vil blive påvirket af et EU-forbud. Ikke overraskende udgør eksport af sælpels en meget lille del af Grønlands BNP med 0,4% i 2006.

Denne marginale industri er samtidig statsstøttet og modtager hvert år omkring 20 millioner kr. i støtte. I dette efterår måtte Hjemmestyret endog vedtage en hjælpepakke på 8 millioner kr. for at redde sælpelsfirmaet Great Greenland.

Kommerciel sæljagt er en industri i kraftig tilbagegang ifølge hjemmestyrets egne beregninger. De sidste 10 år har man set en halvering af antallet af professionelle fangere og til gengæld en fordobling af de som driver fangst som hobby. Sælfangst udgør kun 7-8% af den totale fangst hos professionelle fangere ifølge en undersøgelse fra RUC i 2005.

I 2006 var der ca. 2600 professionelle fangere i Grønland, hvilket er en reduktion fra 1993, hvor der var over 6000. Tallet beregnes af hjemmestyret til at falde yderligere indtil der i 2015 er under 1000 professionelle fangere og i 2030 blot et par hundrede. Samtidig stiger antallet af fritidsfangere, der ikke er afhængige af en kommerciel sæljagt.