Irland forbyder pelsdyravl
Pressemeddelelser 12. oktober, 2009Minkavlere under pres
- Irland forbyder pelsdyravl
Et nyt regeringsgrundlag i Irland mellem partierne Fianna Fail og De Grønne vil forbyde og udfase pelsdyravl over 3 år. Det traditionelle landbrugsland Irland slutter sig hermed til en stadigt voksende liste af lande, der mener pelsdyravl er uetisk og derfor har forbudt industrien.
Forbuddet i Irland er sidste nye skridt på vejen for et Europa uden pelsdyropdræt, et scenarie der i de seneste år er blevet mere og mere realistisk. Seks Europæiske lande har nu totale forbud mod pelsdyravl, fire har så strenge velfærdskrav at industrien er umuliggjort, tre lande har forbudt dele af pelsindustrien og to lande diskuterer forbud på højt politisk niveau (se oversigten nederst).
”EU-kommissionen vurderede i 2001 pelsdyrenes velfærd i en rapport fra ekspertgruppen SCAHAW. Eksperterne var enige om, at industrien skabte seriøse problemer for alle arter, der opdrættes for deres pels. Dette faktum er roden i den generelle pelsmodstand. Hvorfor skal vilde dyr spærres inde i små bure, hvor vi ved de har det dårligt, for at lave et produkt, som der er mange alternativer til?” Spørger Animas kampagnechef Joh Vinding og fortsætter “Irland er et traditionelt landbrugsland og beslutningen viser tydeligt, at det intet har med landbrug at gøre at indespærre vilde rovdyr i små trådbure”.
Samtidig med de politiske fremskridt giver modekæder og forbrugerere i stigende grad pels den kolde skulder. Alene i Danmark findes der over 100 kendte mærker med en pelsfri politik.
”Pelsmodstanden vokser dag for dag i takt med at nye undercoveroptagelser fra pelsfarme ser dagens lys. Man skal være mere end almindelig kynisk for at kunne købe tøj med pels, når man først har set virkeligheden på en pelsfarm” udtaler Joh Vinding.
OVERSIGT OVER DEN POLITISKE SITUATION
Disse lande har totale forbud mod pelsdyravl:
England
Skotland
Østrig
Kroatien
Bosnien-Hercegovina
Irland
Disse lande har strenge krav til pelsdyrs velfærd, som umuliggør industrien:
Tyskland
Schweiz
Bulgarien
Italien
Disse lande har taget skridt for at forbyde pelsindustrien. F.eks. ved at forbyde ræve- og chinchillaavl:
Sverige
Holland
Danmark
Disse lande diskuterer på højt politisk niveau et forbud mod pelsdyravl:
Belgien
Norge
Læs hele regeringsgrundlaget her: www.greenparty.ie

17. oktober, 2009 klokken 05:44
Dyrenes pels hører til på dyrene; der er andre muligheder
for forfængelige mennesker at fremhæve sig.
18. oktober, 2009 klokken 11:27
det rigtigt at de ikk har det godt de mink
men når folk for så lukker dem ud
går det ud over hele naturen minkene
ødelægger hele den danske skov
hvis i tror det er helt godt at gøre
sådan noget med at slippe 3000 mink løs
så er i med til at ødelægge den natur som i siger i
vil hjælpe og det er jo nemt at lukke dem ud men tænk over ænder ællinger og alle de dyr vi har herhjemme i vores skove bliver ødelagt pga i lukker dem ud:-(
jeg støtter at dyrene skal have det godt men vil ikk
støtte jeres måde at i lukker dem ud og ikk tænker længere:-(
22. oktober, 2009 klokken 08:53
Bra at Irland slutter med dette dyreplageriet . Jeg hadde virkelig håpet at den rødgrønne regjering nå ville stoppe støtten til peøsdyrfarmene, men Sv har vel svelget såpass mange kameler nå at de har solgt vekk sitt standpunkt mot pelsdyrnæringen .
Jens har ingen sympati for lidende dyr , så alt vi kan gjøre er å fortsette markeringen mot pelsdyrnæringen.
Forrige lørdag stod vi på gata i Moss med båndopptaker fra skrikende dyr i pelsfarmer og delte ut løpesedler.
Noen løp forbi med hendene over ørene , noen var totalt likegyldige , men mange støttet oss i våre synspunkter .
Lørdag er det Fredrikstad og vi håper at vi kan klare å organisere det slik at hele Norge våkner opp av dvalen og støtter at pelsdyra hører til i naturen og ikke i bur.
27. oktober, 2009 klokken 11:17
Alle de som går ind for et forbud mod pelsdyravl i Danmark og resten af Europa, må i denne tid føle at deres ønske om en verden med bedre dyrevelfærd bliver hørt, de føler en følelse af velbehag over at dyr ikke længer skal leve under usle kår i deres øje, men sandheden er en ganske anden. Hvis man i den vestlige verden forbyder pelsavl, gør man dyrevelfærden i bjørnetjeneste. Fordi at hvis man flytter pelsdyravlen væk fra Danmark, et land hvor der er strenge krav for dyrevelfærd, flytter farmene til lande som fx Kina, hvor dyrevelfærd desværre er uhørt, det vil sige folk som tror de taler på dyrenes vegne ikke, hverken har set konsekvenserne af afskaffelsen af pelsdyravl i Danmark og kommer på den måde til at dyrene kommer til at lide. Jeg synes bloggerne her skal se hvilken fremtid pelsdyravl kommer i møde hvis man afskaffer det i Danmark og resten af den vestlige verden. Her er en film af hvordan det fungere i Kina http://www.youtube.com/watch?v=SYaZU7Whh7c&feature=related lad ikke dette blive de danske minks skæbne lad dem blive i Danmark hvor dyrevelfærd findes og hvor dyr kan leve under værdige kår.
19. november, 2009 klokken 04:30
Til Dan kan jeg sige, at Anima tager skarp afstand fra at slippe mink fri. Det skader naturen og ikke mindst dyrene, der bliver håndteret brutalt ved indfangning ligesom mange bliver kørt over, bidt ihjel af hunde etc.
Pelsdyravl skal stoppes ved at forbrugerne ikke længere køber pels og at opdrættet af dyr forbydes fra politisk side.
29. november, 2009 klokken 15:30
Til Simons kommentar: Jeg savner en holdning fra Anima til det dilemma som Simon beskriver. For jeg er helt enig i, at det vil være en katastrofe hvis pels-avlen bliver flyttet væk fra Europa for blot at blive udført under den form, som det er kendt i f.eks Kina. Det har selvfølgelig signalværdi at forbyde pelsavl i flere lande i Europa, men jeg tvivler på, at det kommer dyrene til gode, hvis omsætningen forbliver den samme. Jeg tør ikke se den vedhæftede film vedr Kina, det er nok at læse om metoderne. Jeg er grædefærdig….
Har Anima data, der kan belyse dette? Er den globale pelshandel faldet efter, at det er blevet forbudt i adskillige lande eller får vi et worse case scenario i Østen, hvor de flås til dels levende efter hvad jeg har læst og hørt. Man havde nøjagtig det samme dilemma for nogle år siden ved at forbyde visse forsøgsdyr i Europa, hvor kritikken gik på, at man blot flyttede problemet hen, hvor det ikke længere kan nås.
Jeg synes, at det er et kæmpe dilemma, for vi kan ikke bare lade stå til, fordi det er værre andre steder. Men det må forholdsvis nemt kunne undersøges ved pelsomsætningen i de lande, hvor pelsopdræt er blevet forbudt. Er den faldet eller er den det samme? Og hvorfra importeres der evt så fra…..Østen?
Her citater fra artikel:
“De danske avlere er faktisk de pæne drenge, når det kommer til avl af pelsdyr”, forklarer Peter Sandøe. (Internettet 29. okt. 2009/ Ekstrabladet).
“Danmark er gået meget langt i at få nogle ordentlige dyrevelfærdsregler, så at købe importerede dyr som har været opdrættet i fangenskab, og tro, at det er bedre, det tror jeg er dybt naivt”, siger Peter Sandøe. (Internettet 29. okt. 2009/ Ekstrabladet).
Jeg læste derfor med stor interesser et andet sted på hjemmesiden (artikel 14. april 2009), at Israel overvejer et pels-forbud! Se det vil rykke, hvis Europa eller de enkelte lande simpelthen beslutter, at det ikke længere er acceptabelt at se liv gå til spilde til ren udsmykning! Det er godt at spørge sig selv en gang imellem, hvad der har sand værdi i livet.
11. januar, 2010 klokken 01:14
B 61 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod import af dun og fjer fra Kina m.fl.
Gå ind og gør jeres indflydelse gældende..
http://folkevalg.dk/node/1052
Resumé
I beslutningsforslaget opfordres regeringen til at fremsætte et lovforslag, der forbyder import af dun og fjer og produkter, hvori dun og fjer indgår, fra Kina. Regeringen opfordres også til at arbejde for et forbud mod import af dun og fjer og produkter, hvori dun og fjer indgår, fra Polen og Ungarn. Dette forbud skal være midlertidigt og kun gælde, indtil disse to lande har dokumenteret, at producenter ikke længere plukker dun og fjer af levende fjerkræ.
Formålet med forslaget er at sikre, at der i Danmark ikke importeres og sælges dun og fjer eller produkter, hvori sådanne fjer og dun indgår, som er plukket af levende fjerkræ.