Obama langer ud efter pelsindustrien
Pressemeddelelser 10. december, 2009Obama langer ud efter pelsindustrien
Michelle Obama har meldt klart ud, at hun ikke bruger ægte dyrepels i en udtalelse til en amerikansk dyreværnsforening. Udtalelsen kommer kort tid efter, at den franske førstedame Carla Bruni-Sarkozy erklærede, at hun aldrig ville bære en ægte pels. Dermed slutter 2 af verdens førstedamer sig til en lang række af indflydelsesrige mennesker, der offentlig har taget afstand til pels.
Anima glæder sig over denne fantastiske udvikling og har i dag sendt et brev til Danmarks egen førstedame Sólrun Jákupsdóttir Løkke Rasmussen, hvor vi forklarer de mange dyrevelfærdsproblemer, der er forbundet med pelsavl og beder hende gøre Michelle Obama og Carla Bruni-Sarkozy selskab og ikke bruge tøj med ægte pels.

”Det er klart, at Michelle Obamas udmelding understreger, at pels ikke længere er holdbart for bevidste og moderne kvinder. Har man først set forholdene på en pelsfarm, så symboliserer pels ikke længere status, men ganske enkelt dyremishandling” udtaler kampagnechef Joh Vinding og fortsætter ”Vi håber, at Sólrun Jákupsdóttir Løkke Rasmussen vil lade sig inspirere af Michelle Obama og vise at hun tager dyrevelfærd alvorligt og slutte sig til den stadig voksende liste af indflydelsesrige kvinder der tager afstand fra pels”
Sådan skrev Carla Bruni-Sarkozy:
“I do not wear, buy, or own fur …. Every designer who kindly lends me clothes for public appearances can tell you that I do not accept … fur pieces, even when they’re only a small part of the outfit.”
Sådan lød den officielle bekræftigelse fra Det Hvide Hus:
“Mrs. Obama does not wear fur,”

3. marts, 2010 klokken 04:02
Dejligt at to markante personer ytrer sig mod pelsindustrien. Håber også at vores kronprinsesse snart kommer på andre tanker !!!
Også annoncen i Bazaar er et super godt initiativ. Måske kan den få de tomhjernede til at tænke sig lidt om ?
17. marts, 2010 klokken 11:13
Det har en utrolig stor signalværdi når kendisser markerer sig på denne måde i forhold til brugen af ægte pels. Jeg er enig med Lisa i at kronprinsessen burde tage skarpt afstand fra brugen af ægte pels- hun er trods alt en rollemodel. Men hun er jo ikke den eneste der burde komme på andre tanker.Rigtig mange kendte her i DK fører sig frem iklædt pels. Prøv at åbne nogle numre af “Billedbladet”- der er personer i pels på en stor del af bladets sider.