Anima Street Team
Aktivisme og arrangementer 5. februar, 2010Animas Street Team har tidligere haft sin egen blog, men i fremtiden vil vi samle opdateringer fra kampagnen her i nyhedssektionen. Opdateringerne skrives af Kristoffer Nielsen, som koordinerer kampagnen.
I år er kampagnen er i fuld gang igen, og nu med en ny opdateret folder. De sidste to uger har vi været ude og dele hæfter ud ved skoler hvor vi alle steder er blevet taget rigtig fint imod og meget tyder på at mange tager budskabet til sig.
21. januar delte jeg ud ved Frederiksberg gymnasium hvor eleverne var rigtig flinke og størstedelen sagde ja tak til folderen. Det er generelt et super sted at dele ud for lige ved siden af ligger både CBS, metro og bibliotek, så der er en næsten konstant strøm af mennesker.

En uge efter stod Natacha og jeg klar ved Ørestad gymnasium mens solen stod op og eleverne begyndte at ankomme. Vi fik hurtigt delt rigtig mange foldere ud og fik meget positive tilbagemeldinger. En var medlem, en anden kiggede på folderen og udbrød begejstret ”Årh det er Anima, woohoo!” og en tredje fortalte os hvor godt hun syntes det var at vi stod og delte ud der. Til sidst kom en lærer forbi, tog imod en folder og sagde at hun syntes det var en rigtig god ide at vi tog ud på gymnasier med den vigtige information.
Næste dag var det Sankt Annæ gymnasium der skulle street teames. Min kammerat David og jeg placerede os lidt inde i gården hvor det kun er gymnasieeleverne der kommer forbi og begyndte at dele ud til de ualmindeligt høflige elever. Tæt på alle der blev tilbudt et hæfte tog imod det og en halv times tid senere cyklede vi lidt trætte, men meget glade hjemad.
Umiddelbart efter skrev Jan til mig at der lige var gået tre bestillinger på vegetariske starter kits ind hos Anima, og i løbet af formiddagen blev det til ti bestillinger som følge af uddelingen. Det var vildt fedt at se så tydeligt at en forholdsvis lille arbejdsindsats kan få 10 personer til seriøst at overveje vegetarisme!
Tidligt om morgenen den 3. februar trodsede Tina og jeg sneen og kulden for at starte dagen med lidt morgenfrisk street team på Christianshavn gymnasium. Samtlige elever tog imod et hæfte, men det var ganske få der kom i skole og lidt efter fandt vi ud af at skolen besluttede at holde lukket pga. det lave antal fremmødte. Så der må vi tilbage en anden gang når der er mindre sne.
Også her blev det dog alligevel til tre bestillinger på starter kits
I alt har vi på de to uger uddelt 707 foldere.

9. februar, 2010 klokken 03:54
Del også flyers ud i togene. det gør jeg fra tidlig morgen i toget fra malmø til roskilde, så er da chance for at folk tager dem og flest muligt ser dem i løbet af dagen, når de kommer på bordene.
Ninna
9. februar, 2010 klokken 05:26
Det er rigtig fedt i tager ud til forskellige gymnasier og deler ud, det er helt klart en god målgruppe at dele flyers ud til, da de fleste er positive med hensyn til vores budskab om dyrevelfærd.
I kan forresten også stille jer på togstationer og busterminaler, her er altid en strøm af mennesker, i alle aldre.
Keep up the good work!
22. februar, 2010 klokken 07:30
Vær sød at komme på Espergærde gymnasium!
Fantastisk indsats!
22. februar, 2010 klokken 11:04
Godt at se at der bliver delt ud rundt omkring
Jeg kan anbefale at bestille en stak hæfter og komme ud og dele ud, det er en virkelig positiv måde at hjælpe dyr - tjek anima.dk/kampagner/ast for bestilling af hæfter og gode tips til at komme i gang
Anne Katrine: lyder som en god ide med Espergærde gymnasium - hvis du har lyst til at være med til at dele ud deroppe en dag kan du jo lige smide mig en mail på kn@anima.dk