Chimpanse i retten

Skrevet af admin den 8. maj, 2007

En domstol i Østrig tager stilling til om en chimpanse har rettigheder. I Østrig foregår netop nu en retssag i byen Mödling, som ligger udenfor Wien. I centrum for sagen står chimpansen Hiasl.

Hiasls historie, som vi mennesker kender til den, begynder i Sierra Leone i 1982. Da var han et år gammel. Hiasls moder blev dræbt af jægere og han blev solgt til dyrehandlere. Hiasl blev sendt til et dyreforsøgslaboratorium udenfor Wien.

Det samme år indførtes CITES (the Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora), som forbyder handel med chimpanser. Hiasl blev derefter fjernet fra laboratoriet sammen med syv andre chimpanser og blev placeret på et dyrehjem. Nu er dyrehjemmet gået konkurs og domstolen skal tage stilling til om Hiasl er en person med ret til beskyttelse af loven – Hiasl kan blive dyreretsbevægelsens Rosa Parks.

”Hvis det anerkendes, at Hiasl er en person, bliver han det første ikke-menneskelige individ, som bryder igennem artsdiskriminationens Berlinmur. I den sprække der er åbnet af Hiasl vil der blive plads til at have en alvorlig debat om alle følende og sansende væsners moralske og juridiske stilling.” siger Per Anders Svärd fra den svenske organisation Djurens Rätt.

Juristen og dyreretsforkæmperen Jesus Alcala har fulgt Hiasls skæbne: - Et vigtigt spørgsmål stættes her på spidsen og spørgsmålet er både juridisk og moralsk. Skal chimpansen Hiasl – når nu den forening, der passede på ham er gået konkurs – betragtes som en ting, eller skal han tilkendes individuelle rettigheder. Jeg siger individuelle rettigheder og vil netop understrege ordet individuelle. Disse individuelle rettigheder følger af, eller snarere har sin grund i det, som vi normalt kalder personretten. Selv ville jeg helst nøjes med at tale om ”individretten”.

Den østrigske lov bygger ligesom de fleste andre retssystemer på romersk ret – tilkender alle biologiske individer rettigheder og heriblandt den mest grundlæggende ret til ikke at blive betragtet som en ting. Derfor burde den østrigske domstol sikre en værge - “Sachwalter” på tysk - til Hiasl. Denne værge kan så sikre Hiasls rettigheder på bedste vis.

Dyreforsøg farlige for mennesker

Skrevet af admin den 24. august, 2005

En nylig undersøgelse af den anerkendte forsker Jonathan Balcombe viser, at forsøgsdyr bliver alvorligt stressede af de metoder, som dyreforsøg benytter sig af: Blodprøver, håndtering fra mennesker, tvangsføring med sonde og lign.

Disse metoder opleves så dårligt for dyrene, at de ændrer adfærd. Stresset kan også måles fysiologisk, blandt andet gennem ændringer i hjerterytme, blodtrykket og stresshormoner i blodet.

Undersøgelsen konkluderer derfor, at stresset kan have alvorlige videnskabelige følger. Når dyrene er påvirket af stress, kan det nemlig også påvirke forsøgsresultaterne, så de bliver upålidelige.
( Kilde: Balcombe et. al. Contemporary Topics in Laboratory Animal Science, Autumn 2004, gengivet i Science Daily http://www.sciencedaily.com/releases/2005/01/050111163805.htm )

Se evt. en liste over firmaer i verdenen, der IKKE tester på dyr: http://www.ok.most.org.pl/


Copyright © 2007 Dyrenes Stemme - Online. All rights reserved.