Dyrenes Stemme - Online

Den tobenede hund, Andre fra Alaska, er blevet beviset på det, kæledyrsejere og dyreelskere siger er et grusomt eksempel på et stadigt voksende problem: kæledyr, der bliver fanget i fælder og snarer, som var påtænkt vilde dyr.
Problemet bliver kun større i takt med at flere mennesker flytter til områder af Alaska, der før var vilde.

Andre blev fundet, da en kvinde lagde mærke til en hund med et blodspor efter sig. Da hun fandt ham, lå han tynd, nedkølet og uden det nederste af to ben. Men i live. Andre lever i dag videre med to ben. Det lader ikke til at genere ham, men han er nødt til at bevæge sig konstant for ikke at vælte.
Hunden Bo Diddley var dog heldigere, da han trådte på en fælde. Hans ejer, den 52-årige Merle Jean Muller, prøvede at få ham fri, men fælden ramte ham i hovedet og blod løb fra snuden. Til sidst lykkedes det at få Bo Diddley fri af fælden - Merle Jean Muller ved stadig ikke hvordan.

Kæledyr, der bliver fanget i fælder er et stort problem i Alaska og det bliver kun større. Med hundeejere på den ene side og pelsjægere på den anden, er Alaskas Fiskeri og Jagt Komité fanget mellem to parter.
Formanden for Komitéen siger, at de har modtaget masser af klager fra pelsjægere siden det blev vedtaget, at fælder og snarer skal placeres mindst 45 meter fra stier og ruter i Chugach State Park. Hundeejere er ikke pålagt at holde deres hund i snor i parken, så advarselsskilte er sat op nær stierne. Alligevel er to hunde blevet fanget i ulvefælder sidste vinter i parken. En af dem døde. Fire andre er hunde er blevet fanget i fælder uden for parkens grænser.

Nu vil Chugach State Park have Alaskas Fiskeri og Jagt Komité til at godkende, at der skal være 90 meter mellem fælder og stier, og at der skal være en radius på 800 meter mellem fælder og andre faciliteter.
Rick Sinnott, biolog for Alaskas Fiskeri og Jagt Komité, havde advaret Komitéen om, at en godkendelse af ulvefælder i parken ville gå udover over kæledyr.

De fleste fælder er ulovlige i Danmark og i de fleste andre EU-lande. Alligevel importerer vi skind fra millioner af dyr, fanget i fælder og snarer. Udover de dyr, der ender deres liv som pelskrave på en frakke, fanges hvert år millioner af tilfældige dyr, der bliver anset som skrald og smides væk. Fælder skelner ikke mellem de dyr, de fanger. Mange af dem dør - enten af deres kvæstelser eller sult. De der overlever, f.eks. rævesakse, har ofte så alvorlige skader at deres lemmer må amputeres.

Lige nu kan din lokale modebutik sælge pels fra dyr fanget i disse fælder. F.eks. jakker fra Canada Goose. En du kender går måske med en sådan jakke. Hjælp dyrene ved at fortælle videre, hvilke forfærdelige lidelser jagt med fælder betyder for pelsdyr

I år har Canada for første gang jaget dyr efter den internationale standard for human fældefangst. Alligevel er ingen dyreretsorganisationer glade for en praksis, der giver den værste dyremishandling et humant navn.

Mange pelskraver på frakker stammer fra prærieulve (coyotes). Dyrene lever frit i Nordamerika, men jages for deres pels og fordi sammenstød mellem stadig tættere bebyggelse i visse områder gør, at de betragtes som skadedyr.

Dyrene fanges i fælder, som kan købes frit i USA og Canada. Mange steder kan de sættes op på offentlige områder og sågar i nationalparker. Brugen af fælderne har dog også en lang historie i forhold til Danmark og EU, der faktisk har forsøgt at forbyde import af pels fra dyr fanget i fælder.

Fælderne er utroligt grusomme mod dyr af flere årsager. Fælderne er designet til at dræbe eller fastholde dyr. Men ingen kan sige om et dyr går i fælden, som jægeren havde tænkt sig og ofte rammes helt andre arter, end man havde forventet med andre resultater. Et godt eksempel på dette er de mange hunde og katte, som hvert år må lade livet, når de støder på en fælde under deres gåture. Andre gange er truede arter blevet ofrene. De fælder som fastholder dyrene skaber intens frygt og stress i perioden fra dyrene fanges til fælden tjekkes igen og dyrene dræbes med skud eller kølleslag.

Det er her den pels, som sidder på Peak Performances jakker stammer fra [send dem en protest her]. Så når firmaer som IC Companys hævder, at bekymre sig om dyr, må de samtidig erkende, at de støtter den mest inhumane del af pelsindsutrien.

EU fik desværre aldrig held til at gennemføre det importforbud, som man satsede på, da USA, Canada og Rusland truede med en handelskrig. Som et røgslør opfandt man derfor en standard for human fældefangst. Dette betød at tusinder af dyr blev tvunget til at gå i fælder der dræbte dem, mens forskere målte og tog tid på, hvor længe dyrene led inden de døde.

Dyreforsøgene bruges til at godkende fælder som humane. Men hvilke krav sætter man så til en human fælde? Producenter af fælder skal nu bevise, at 80% af alle små dyr mister bevidstheden efter 2 minutter i fælden. Større dyr som ulve, prærieulve og bævere må lide i 5 minutter. De sidste 20% vil lide betydeligt længere, f.eks. fordi de ikke er gået i fælden, som man havde forestillet sig.

Stephen Harris er professor I biologi ved Bristol Universitet har set på forskningen og konkluderer:
Standarden er ikke særlig høj. 20% af dem tager meget længere end 5 minutter før de dør og det er stadig en uacceptabel standard.

Kun Canada håndhæver den humane standard for fælder, mens USA og Rusland fortsætter som tidligere. Det er produkter fra denne grusomme jagt, der findes på kraverne af bl.a. mærker som Canada Goose & Peak Performance.

Brug af rævesakse er ikke lovligt i Danmark, men alligevel vil ingen have problemer med at finde pelse fra dyr, der er blevet fanget i de selv samme fælder. Dette er historien om et elsket familiedyr, som blev et tilfældigt offer for pelsindustrien.

Fælderne er forbudt pga. den lidelse de påfører dyr, som kan finde på at bide deres egne lemmer af for at undslippe. Pelsen ses ofte i Danmark som kraver og detaljer. F.eks. er coyotepels fra fældefangst og har i denne sæsson været solgt af bl.a. Canada Goose, Munthe plus Simonsen og Fjällräven.

Men selv de dyr der ender deres liv for mode er kun en lille del af fældernes grumme konsekvenser. I USA, Canada og Rusland hvor fældefangst er koncentreret er reglerne for dyrevelfærd meget begrænsede. Fælder kan desværre ikke kende forskel på de dyr jægerne ønsker at fange og alle andre dyr, der tilfældigt sætter en fod forkert i vildmarken. I takt med at byer spreder sig mod landområder er vildmarken ikke så vild som den har været, og flere og flere kæledyr har følt fælden klappe.

Zephyr løb lidt foran sin ejer for at drikke fra en vandpyt. Pludselig kunne han ikke ses og pludselig hørte Zephyrs ejer et dæmpet “bang!”. Da hun nåede Zephyr kæmpede han desperat for at få sit hoved frit fra en stålfælde (der var beregnet til at fastholde et dyrs ben). Inden længe blev hans krop slap og Zephyr var død. Industrien har et særligt begreb for hunde som Zephyr, som de kalder “thrash animals”, altså ubrugeligt skrald.

Læs hele historien her