Operation X følger op på minkskandale

Skrevet af admin den 30. august, 2010

Siden TV2 og Anima afslørede forfærdelig mishandling på danske pelsfarme er beskyldninger føget gennem luften. I store dagsbladsannoncer har pelsindustrien forsikret alle danskere om, at industrien intet har at skjule og at afsløringerne var manipulationer.

Operation X’ opfølgning viste et noget andet billede af en branche, der gerne vil fremstå stueren i medierne, men i virkeligheden har et anstrengt forhold til sandheden og åbenhed. I Operation X i aftes kunne man se, hvordan journalister blev nægtet adgang til pelsfarm, hver eneste gang de bankede på en dør.

Programmet viste også, hvordan den ene annonce efter den anden har været spækket med løgn om dyrenes velfærd. Så den åbenhed pelsbranchen længe har brystet sig af i højere grad består af PR og spin end egentlig substans.

Minkbranchen har stadig masser at skjule, som ikke tåler dagens lys” udtaler kampagnechef Joh Vindingog fortsætter ”Det er ikke muligt at have tusindvis af vilde dyr indespærrede i små trådbure uden at det giver sindssyg stereotyp adfærd eller alvorlige bidsår til følge. Derfor er den eneste løsning et forbud mod minkavl på linje med det forbud Folketinget allerede har vedtaget for rævefarme

I Danmark står samtlige dyreværnsforeninger sammen og kræver en afvikling af minkproduktionen.

I Europa har en række lande allerede forbudt industrien, herunder England, Østrig og Kroatien. I vores nabolande Sverige og Norge har debatten raset i flere år og begge steder nærmer et politisk flertal sig for at følge trop dag for dag.

Et flertal i den danske befolkning ønsker at afvikle minkavl. Det er på tide at emnet kommer højere op på den politiske dagsorden. Del denne nyhed med dine venner, bed dem skrive under for et forbud mod minkavl og bliv medlem af vores cause på Facebook. Dyrene har brug for din hjælp.

Skandale på svenske minkfarme

Skrevet af admin den 9. august, 2010

Afsløringerne af minks elendige forhold på danske minkfarme har fået en svensk pendant, da organistionen Djurrättsalliansen offentliggjorde en undersøgelse, der viste rystende forhold.
I løbet af 2009 og 2010 har Djurrättsalliansen dokumenteret forholdene på en femtedel af alle Sveriges pelsfarme. Materialet fra undersøgelsen viser, at mink på svenske pelsfarme lever under miserable forhold.

§ 4: Sveket mot minkarna (textad) from Djurrättsalliansen on Vimeo.

I 2003 gav en statslig undersøgelseskommission de svenske minkfarme en frist til 2010 til at leve op til den svenske dyreværnslov ellers ville de bliver helt eller delvist forbudt.

Materialet fra undersøgelsen viser tydeligt, at pelsindustrien intet har gjort for at leve op til fristen. På stort set alle farme fandt Djurrättsalliansen beviser for, at stereotyp adfærd, kannibalisme, mink med åbne kødsår, manglende ører og ubehandlede infektioner er en del af hverdagen på en minkfarm.

Dyrenes reaktion på de stressende og frustrerende liv i de umenneskeligt små bure ses ved at dyrene bider hinanden til den bitre ende.Udtaler Malin Gustafsson, talsperson fra Djurrättsalliansen.

Men reaktionerne er ikke noget under, hvis man husker på, at mink naturligt lever over halvdelen af deres liv i vand; frie mink klatrer og løbe flere kilometer hver eneste dag. Den svenske dyreværnslov giver alle dyr ret til at leve under forhold, der tilgodeser deres naturlige behov. Pelsfarme er en hån mod denne lov. Med kun en måned til det svenske valg er spørgsmålet om de svenske politikere vil respektere dyreværnsloven og indføre et forbud mod minkfarme.

Se Djurrättsalliansens hjemmeside for mere information, billeder og film:

Støt os

Denne undersøgelse viser igen, at der ikke findes lande, hvor mink opdrættes under gode forhold. Der er ikke tale om brodne kar, men om en pilrådden branche, der tjener penge på dyremishandling. Vi arbejder hver dag for at pelsdyravl skal blive forbudt, men vi har brug for din støtte.

Bliv medlem i dag
og vær med til at sikre, at vi kan fortsætte med at afsløre dyremishandling overalt, hvor det foregår:

Bliv medlem af vores Facebookgruppe Forbyd minkavl.

Skriv til de danske politikere og bed dem forbyde minkavl.

Dansker mister tilladelse til at drive pelsfarme

Skrevet af admin den 24. november, 2009

Den svenske organisation Djurrättsalliancen kunne i starten af denne uge afsløre en dansker i at mishandle mink på 2 pelsfarme i Sverige. Efter myndighedskontrol mister manden nu tilladelse til at drive farmene.

- Med tanke på hvor langstrakt behandlingen af denne sag har været, så findes der ingen chance for, at han får tilladelse fra os i dag siger dyreværnsinspektør Elin Gullander til Helsingborgs Dagblad.

Tusinder af døde mink

Ved inspektion af mandens ene farm fandt inspektørerne kølerum med de mink, der var døde i løbet af året. Ifølge Hensingborgs Dagblad fandt inspektørerne kasser med døde mink. Der var 20-30 dyr i hver kasse og der blev fundet 80 kasser, så i alt 1600-2400 mink er døde på farmen i løbet af et år. På danske farme har fødevarekontrollen ofte givet påtaler for, at farmene ikke registrerer antallet døde dyr, måske fordi der gemmer sig en ubehagelig sandhed bag tallene.

Ikke et isoleret tilfælde
Djurrättsalliansen påpeger, at det som inspektionerne fandt ikke er et isoleret tilfælde, men et symptom på, at der findes alvorlige brud på dyreværnsloven på en stor del af landets farme.

Vi hilser beslutningen fra Länsstyrelsen velkommen og håber at det ikke varer længe, før Sveriges regering forbyder farmene på samme måde som flere europæiske lande har gjort det. Pelsindustrien er i sig selv et stort brud på dyreværnsloven og det er på høje tid, at myndighederne sørger for, at loven bliver respekteret udtaler Johan Carlsson fra Djurrättsalliansen.

Irland forbyder pelsdyravl

Skrevet af admin den 12. oktober, 2009

Minkavlere under pres
- Irland forbyder pelsdyravl

Et nyt regeringsgrundlag i Irland mellem partierne Fianna Fail og De Grønne vil forbyde og udfase pelsdyravl over 3 år. Det traditionelle landbrugsland Irland slutter sig hermed til en stadigt voksende liste af lande, der mener pelsdyravl er uetisk og derfor har forbudt industrien.

Forbuddet i Irland er sidste nye skridt på vejen for et Europa uden pelsdyropdræt, et scenarie der i de seneste år er blevet mere og mere realistisk. Seks Europæiske lande har nu totale forbud mod pelsdyravl, fire har så strenge velfærdskrav at industrien er umuliggjort, tre lande har forbudt dele af pelsindustrien og to lande diskuterer forbud på højt politisk niveau (se oversigten nederst).

”EU-kommissionen vurderede i 2001 pelsdyrenes velfærd i en rapport fra ekspertgruppen SCAHAW. Eksperterne var enige om, at industrien skabte seriøse problemer for alle arter, der opdrættes for deres pels. Dette faktum er roden i den generelle pelsmodstand. Hvorfor skal vilde dyr spærres inde i små bure, hvor vi ved de har det dårligt, for at lave et produkt, som der er mange alternativer til?” Spørger Animas kampagnechef Joh Vinding og fortsætter “Irland er et traditionelt landbrugsland og beslutningen viser tydeligt, at det intet har med landbrug at gøre at indespærre vilde rovdyr i små trådbure”.

Samtidig med de politiske fremskridt giver modekæder og forbrugerere i stigende grad pels den kolde skulder. Alene i Danmark findes der over 100 kendte mærker med en pelsfri politik.

”Pelsmodstanden vokser dag for dag i takt med at nye undercoveroptagelser fra pelsfarme ser dagens lys. Man skal være mere end almindelig kynisk for at kunne købe tøj med pels, når man først har set virkeligheden på en pelsfarm” udtaler Joh Vinding.

OVERSIGT OVER DEN POLITISKE SITUATION

Disse lande har totale forbud mod pelsdyravl:
England
Skotland
Østrig
Kroatien
Bosnien-Hercegovina

Irland

Disse lande har strenge krav til pelsdyrs velfærd, som umuliggør industrien:
Tyskland
Schweiz
Bulgarien
Italien

Disse lande har taget skridt for at forbyde pelsindustrien. F.eks. ved at forbyde ræve- og chinchillaavl:
Sverige
Holland
Danmark

Disse lande diskuterer på højt politisk niveau et forbud mod pelsdyravl:
Belgien
Norge

Læs hele regeringsgrundlaget her: www.greenparty.ie

Forbud mod rævefarme vedtaget

Skrevet af admin den 29. maj, 2009

Folketinget har i dag vedtaget et forbud mod rævefarme. Processen har været lang og hård, men stoppe nu med et forbud mod opdræt af dyrene. Baggrunden for forslaget er etisk og sender et tydeligt signal om, at visse industrier, der udnytter dyr er så forfærdelige, at man ikke skal lave regler for dem, men rent ud foryde dyremishandlingen, som ikke er acceptabel i et moderne samfund.

“Forbuddet mod rævefarme er et historisk fremskridt for dyrevelfærd” udtaler Animas kampagnechef Joh Vinding og fortsætter ”Lovens etiske basis viser, at vi som samfund må undersøge nøje, hvilke formål vi kan tillade os at bruge dyr til. At indespærre ræve i små bure for at lave modetøj er ikke tilstrækkelig gavn for samfundet til at retfærdiggøre at dræbe dyrene og lade dem leve liv med meget dårlig velfærd. Vi har nu forbud mod hunde- og kattepels, rævefarme og sælpels. Spørgsmålet er hvor længe der skal gå, før vi forbyder pelsindustrien helt, som bl.a. England og Østrig allerede har gjort? Hvis det ikke er etisk at lade ræve eller hunde lide i burene, hvorfor skal mink og chinchillaer så fortsat pines?”.

Den afsluttende debat i Folketinget bragte ikke mange nye argumenter på banen, men Socialdemokraternes ordfører Bjarne Laustsens kom dog med en række meget bekymrende og meget dyreuvenlige udmeldinger, da han udtalte sig mod et forbud, fordi det ville skade minkfarmningen. En industri der forårsager ligeså meget lidelse som rævefarmene. SF fremhævede til gengæld, at lovens betænkning inkluderede et udsagn om hensyn til mink og spurgte, hvad regeringen ville gøre ved de problemer, som eksisterer på minkfarme. Denne post vil blive opdateret med et nærmere referat af partiernes holdninger.

Et forbud er den eneste løsning på problemerne ved pelsfarme og i den forstand er dagens beslutning og et kæmpe fremskridt. Udfasningstiden er dog skuffende og der var mange gode argumenter for en kortere periode til gavn for dyrene. Du kan læse baggrunden for den politiske debat her.

Lovforslaget var fremsat af justitsministeren, der begrundede det med et etisk hensyn til ræve, der ikke kan anvises passende indhusningsforhold, da der er tale om vilde dyr, som ikke kan tilpasses et liv i fangenskab. Rævefarme er tidligere blevet kritiseret i udtalelser fra Det etiske råd vedr. husdyr i 1989, der kaldte produktionen ”uetisk” og Dyreetisk Råd i 2003 gentog en skarp kritik.

Holland et skridt nærmere minkforbud

Skrevet af admin den 27. maj, 2009

Vi har tidligere rapporteret, at Holland overvejer et forbud mod minkfarme. Landet har tidligere forbud ræve- og chinchillafarme og var blandt de første lande i EU, der forbød import af sælpels og dermed banede vej for et EU-forbud.

En debat i landets parlament er flere gange blevet udskudt, men i går gav partierne i en timelang meningsudveksling der mening til kende. Et af de vigtigste spørgsmål har været om loven var ensbetydende med ekspropriering og minkavlerne skulle have erstatning ved et forbud. Selvom Holland er verdens tredje største producent af minkpels og årligt dræber 4 millioner mink, så fastslog Hollands parlaments jurister, at der med en udfasningstid på 10 år ikke vil være tale om ekspropriering. Derfor vil avlerne ikke få økonomisk kompensation. I forhold til Danmarks forbud mod rævefarme, får avlerne altså 5 år kortere udfasningstid

Flertallet bag loven består af Socialister, Socialdemokrater, Liberale demokrater, Grønne, dyrenes parti og Geert Wilders Frihedsparti.

Mink i naturen

En endelig afstemning om loven vil finde sted i løbet af et par uger. Herefter skal loven passere hollands senat, inden den er endeligt vedtaget.

Forbuddet forventes at træde i kraft fra 2018. Sker dette er der tale om en af de absolut største fremgange for pelsdyrs velfærd hidtil. Organisationen Bont Voor Dieren (pels for dyr) har arbejdet utrætteligt for dyrenes sag siden 1980erne.

Vi følger sagen tæt.

Tvivlsom kontrol med norske pelsfarme

Skrevet af admin den 16. april, 2009

Det norske fødevaretilsyn har en spændende og sjælden evne. Tilsynet kan nemlig se ud i fremtiden. Evnerne er så veludviklede, at tilsynet har meddelt, at der intet er galt på landets pelsfarme, selvom man endnu ikke har besøgt farmene og set de faktiske forhold. Den norske avis Aftenposten afslører, at tilsynet har givet deres inspektører medietræning i at sige, at forholdene på de norske pelsfarme er helt i orden, allerede inden årets inspektioner er gået i gang. Sidste år viste inspektioner fra dyreværnsgruppen Nettverk for dyrs frihett lovovertrædelser på samtlige 120 pelsfarme, som gruppen besøgte.

Denne film viser de forhold, som gruppen dokumenterede:

I den kommende weekend stemmer Arbejderpartiet (Socialdemokraterne) om at ændre sin politik. En gruppe i partiet ønsker et forbud mod pelsdyravl. Dette er der dog ikke flertal for, men til gengæld forventes partiet at ønske, at det årlige tilskud på 50 millioner kr. som pelsindustrien modtager fra staten i Norge skal sløjfes. Vedtages dette forslag vil det uden tvivl betyde, at en stor del af landet pelsfarme lukker.

Norsk mink i bur

Norsk mink i bur

Fakkeltog mod pels

Skrevet af admin den 23. januar, 2009

Over 100 mennesker deltog onsdag i et spektakulært fakkeltog arrangeret af Animas lokale kræfter i Aalborg. Begivenheden var spektakulær på flere måder, men især i den forstand, at den største koncentration af minkfarme i verden findes i Nordjylland. Alligevel viser den store opbakning, at den folkelige modstand er betydelig. Nordjylland er også hjemsted for hovedparten af de rævefarme, som Anima og mange andre foreninger arbejder hårdt på at få forbudt. Denne sag behandles nu i et udvalg og nyt ventes i midten af februar.

Fakkeltoget gik gennem byen forbi en række pelsbutikker og sluttede med filmvisning på storskærm af dyrenes elendige forhold.

Fakkeltoget fik flot dækning i medierne, bl.a. i Nordjyske, TV2 og Urban

Inspireret til at blive aktiv for dyrene? Så tilmeld dig vores netværk af frivillige her:

Dem eller os

Skrevet af admin den 9. januar, 2009

Den kendte designer Karl Lagerfeld viste i denne uge, at de gode argumenter til at forsvare pelsindustrien ikke ligefrem står i kø.

Lagerfeld udtalte i et interview, at pelsindustrien kunne retfærdiggøres, at “bæsterne” som pels kommer fra ville “dræbe os, hvis de kunne”. Til dette rationale tilføjede Lagerfeld, at der var “en industri der lever af det”. Designeren har ligeledes en lettere vildledt opfattelse af, hvor den pels, som indgår i modeindustriens kollektioner stammer fra, da han mener jægere i nordlige lande “tjener til livets ophold og har aldrig lært andet end jagt”.

Danmark er verdens største producent af minkpels, så måske skulle Lagerfeld modtage et brev fra landets undervisningsminister, så han kan blive bragt ud af sine vildfarelser.

Forholdene i pelsindustrien belyses yderligere i en rapportage fra Washington Post, der fortæller, hvordan kinesiske arbejdere på en pelsfabrik er blevet fyret uden at have modtaget løn for 3 måneders arbejde. Måske var det held i uheld for arbejderne, når man betragter de forhold de blev budt. Beskrivelsen er værd at huske på, når pelsindustrien fremhæver deres produkt som naturens eget.

….Deng og hans søn havde brugt hovedparten af de sidste 4 måneder på at stå i knæhøje kar fyldt med farve, et dyrs skind i den ene hånd og et spyd i den anden. De tog et skind fra bunken i hjørnet og dyppede dem i den dampende væske, så fiskede de dem ud igen med deres spyd og transporterede dem, tunge og våde, til et tørrestativ i den anden side af rummet. Til trods for gummistøvler og stofmasker udleveret af fabrikken, sagde de at arbejdere nogen gange mistede balancen og besvimede af dampene.

Dengs valgte at arbejde overtid, 12 timer om dagen, seks eller syv dage om ugen for en løn der svarede til $6 om dagen og overtidsbetaling på $15 per måned…..

Så hvis pelsindustrien vil tale om os mod dem, så må det være de folk som støtter naturbeskyttelse, fair arbejdsvilkår og ved at Danmark er et moderne udviklet land mod de få, som kan være uenige i dette.

Hund under juletræet?

Skrevet af admin den 9. december, 2008

Tusinder af hunde- og kattepelse beslaglagt op til jul.

Anima advarer danske forbrugere mod at købe pels i julegave. Man ved ikke, hvad man får i indkøbsposen viser ny beslaglæggelse af tusinder af hunde- og kattepelse i modens hovedstad Paris. Pelsene var på vej i julehandlen, da toldere i forstaden Villepinte nær Paris slog til og beslaglagde dem i en stor aktion.

En tolder med en af de over 4000 frakker med hunde- og kattepelskraver.

Tolderne blev opmærksomme på en meget kraftig dyrelugt fra tøjet, der var deklareret som imiteret pels. Fangsten blev 4034 ærmeløse jakker og frakker med kraver lavet af hunde- og kattepels.

Tøjet blev efterfølgende testet af Ile de France laboratoriet, hvilket afslørede at de var helt eller delvist hunde- og kattepels. Frankrigs nationale naturhistoriske museum bekræftede hurtigt, at der var tale om hunde- og kattepels. Import og handel med hunde- og kattepels er ulovlig i hele EU siden 2007, hvor regulative CE n°1523/2007 blev vedtaget. Men det har ikke forhindret forretningsmænd i at importere den billige pels.

Smarte forretningsmænd har også bevidst fejlmærket hunde- og kattepels, som fx coyotee, ræv, kanin eller mink for at få det ind i butikkerne. En undercovundersøgelse dokumenterer ligeledes, at mellemhandlerne er villige til at udstede falske certificater på pelsens oprindelse.

Mærkning af pelsprodukter kan nemt være fejlagtig og ingen, der vælger at købe pels kan være sikre på, hvad de får med hjem i indkøbsposen. Måske er tøjet under juletræet lavet af menneskets bedste venner, som er blevet pint og plaget” siger Animas kampagnekoordination Joh Vinding

Men det er ikke kun hunde og katte, der må lide for pelskraver under juletræet. Et enstemmigt folketing forbyder netop nu produktion af rævepels i Danmark på baggrund af for dårlig dyrevelfærd. Men på trods af dette klare signal sælger skruppelløse designere som Malene Birger fortsat rævepels, fra dyr der lever på under 1m2 og dræbes med strøm.

Anima protesterer med megabannere foran Malene Birgers butik i København hele julemåneden og opfordre de julehandlende til at handle med medfølese. Og det er ikke medfølende modekæder der mangler:

”Over 80 danske tøjmærker viser vejen med en pelsfri politik og vi opfordrer alle, der køber julegaver til at undgå enhver form for pels og i stedet handle hos kæder med en pelsfri politik” slutter Joh Vinding.

Listen over de 80 danske mærker kan ses på www.pelsinfo.dk


Copyright © 2007 Dyrenes Stemme - Online. All rights reserved.