Dyrenes Stemme - Online

Afsløringerne af minks elendige forhold på danske minkfarme har fået en svensk pendant, da organistionen Djurrättsalliansen offentliggjorde en undersøgelse, der viste rystende forhold.
I løbet af 2009 og 2010 har Djurrättsalliansen dokumenteret forholdene på en femtedel af alle Sveriges pelsfarme. Materialet fra undersøgelsen viser, at mink på svenske pelsfarme lever under miserable forhold.

§ 4: Sveket mot minkarna (textad) from Djurrättsalliansen on Vimeo.

I 2003 gav en statslig undersøgelseskommission de svenske minkfarme en frist til 2010 til at leve op til den svenske dyreværnslov ellers ville de bliver helt eller delvist forbudt.

Materialet fra undersøgelsen viser tydeligt, at pelsindustrien intet har gjort for at leve op til fristen. På stort set alle farme fandt Djurrättsalliansen beviser for, at stereotyp adfærd, kannibalisme, mink med åbne kødsår, manglende ører og ubehandlede infektioner er en del af hverdagen på en minkfarm.

Dyrenes reaktion på de stressende og frustrerende liv i de umenneskeligt små bure ses ved at dyrene bider hinanden til den bitre ende.Udtaler Malin Gustafsson, talsperson fra Djurrättsalliansen.

Men reaktionerne er ikke noget under, hvis man husker på, at mink naturligt lever over halvdelen af deres liv i vand; frie mink klatrer og løbe flere kilometer hver eneste dag. Den svenske dyreværnslov giver alle dyr ret til at leve under forhold, der tilgodeser deres naturlige behov. Pelsfarme er en hån mod denne lov. Med kun en måned til det svenske valg er spørgsmålet om de svenske politikere vil respektere dyreværnsloven og indføre et forbud mod minkfarme.

Se Djurrättsalliansens hjemmeside for mere information, billeder og film:

Støt os
Denne undersøgelse viser igen, at der ikke findes lande, hvor mink opdrættes under gode forhold. Der er ikke tale om brodne kar, men om en pilrådden branche, der tjener penge på dyremishandling. Vi arbejder hver dag for at pelsdyravl skal blive forbudt, men vi har brug for din støtte.

Bliv medlem i dag og vær med til at sikre, at vi kan fortsætte med at afsløre dyremishandling overalt, hvor det foregår:

Bliv medlem af vores Facebookgruppe Forbyd minkavl.

Skriv til de danske politikere og bed dem forbyde minkavl.

Den svenske organisation Djurrättsalliancen kunne i starten af denne uge afsløre en dansker i at mishandle mink på 2 pelsfarme i Sverige. Efter myndighedskontrol mister manden nu tilladelse til at drive farmene.

- Med tanke på hvor langstrakt behandlingen af denne sag har været, så findes der ingen chance for, at han får tilladelse fra os i dag siger dyreværnsinspektør Elin Gullander til Helsingborgs Dagblad.

Tusinder af døde mink
Ved inspektion af mandens ene farm fandt inspektørerne kølerum med de mink, der var døde i løbet af året. Ifølge Hensingborgs Dagblad fandt inspektørerne kasser med døde mink. Der var 20-30 dyr i hver kasse og der blev fundet 80 kasser, så i alt 1600-2400 mink er døde på farmen i løbet af et år. På danske farme har fødevarekontrollen ofte givet påtaler for, at farmene ikke registrerer antallet døde dyr, måske fordi der gemmer sig en ubehagelig sandhed bag tallene.

Ikke et isoleret tilfælde
Djurrättsalliansen påpeger, at det som inspektionerne fandt ikke er et isoleret tilfælde, men et symptom på, at der findes alvorlige brud på dyreværnsloven på en stor del af landets farme.

Vi hilser beslutningen fra Länsstyrelsen velkommen og håber at det ikke varer længe, før Sveriges regering forbyder farmene på samme måde som flere europæiske lande har gjort det. Pelsindustrien er i sig selv et stort brud på dyreværnsloven og det er på høje tid, at myndighederne sørger for, at loven bliver respekteret udtaler Johan Carlsson fra Djurrättsalliansen.

Folketinget har i dag vedtaget et forbud mod rævefarme. Processen har været lang og hård, men stoppe nu med et forbud mod opdræt af dyrene. Baggrunden for forslaget er etisk og sender et tydeligt signal om, at visse industrier, der udnytter dyr er så forfærdelige, at man ikke skal lave regler for dem, men rent ud foryde dyremishandlingen, som ikke er acceptabel i et moderne samfund.

“Forbuddet mod rævefarme er et historisk fremskridt for dyrevelfærd” udtaler Animas kampagnechef Joh Vinding og fortsætter ”Lovens etiske basis viser, at vi som samfund må undersøge nøje, hvilke formål vi kan tillade os at bruge dyr til. At indespærre ræve i små bure for at lave modetøj er ikke tilstrækkelig gavn for samfundet til at retfærdiggøre at dræbe dyrene og lade dem leve liv med meget dårlig velfærd. Vi har nu forbud mod hunde- og kattepels, rævefarme og sælpels. Spørgsmålet er hvor længe der skal gå, før vi forbyder pelsindustrien helt, som bl.a. England og Østrig allerede har gjort? Hvis det ikke er etisk at lade ræve eller hunde lide i burene, hvorfor skal mink og chinchillaer så fortsat pines?”.

Den afsluttende debat i Folketinget bragte ikke mange nye argumenter på banen, men Socialdemokraternes ordfører Bjarne Laustsens kom dog med en række meget bekymrende og meget dyreuvenlige udmeldinger, da han udtalte sig mod et forbud, fordi det ville skade minkfarmningen. En industri der forårsager ligeså meget lidelse som rævefarmene. SF fremhævede til gengæld, at lovens betænkning inkluderede et udsagn om hensyn til mink og spurgte, hvad regeringen ville gøre ved de problemer, som eksisterer på minkfarme. Denne post vil blive opdateret med et nærmere referat af partiernes holdninger.

Et forbud er den eneste løsning på problemerne ved pelsfarme og i den forstand er dagens beslutning og et kæmpe fremskridt. Udfasningstiden er dog skuffende og der var mange gode argumenter for en kortere periode til gavn for dyrene. Du kan læse baggrunden for den politiske debat her.

Lovforslaget var fremsat af justitsministeren, der begrundede det med et etisk hensyn til ræve, der ikke kan anvises passende indhusningsforhold, da der er tale om vilde dyr, som ikke kan tilpasses et liv i fangenskab. Rævefarme er tidligere blevet kritiseret i udtalelser fra Det etiske råd vedr. husdyr i 1989, der kaldte produktionen ”uetisk” og Dyreetisk Råd i 2003 gentog en skarp kritik.

Vi har tidligere rapporteret, at Holland overvejer et forbud mod minkfarme. Landet har tidligere forbud ræve- og chinchillafarme og var blandt de første lande i EU, der forbød import af sælpels og dermed banede vej for et EU-forbud.

En debat i landets parlament er flere gange blevet udskudt, men i går gav partierne i en timelang meningsudveksling der mening til kende. Et af de vigtigste spørgsmål har været om loven var ensbetydende med ekspropriering og minkavlerne skulle have erstatning ved et forbud. Selvom Holland er verdens tredje største producent af minkpels og årligt dræber 4 millioner mink, så fastslog Hollands parlaments jurister, at der med en udfasningstid på 10 år ikke vil være tale om ekspropriering. Derfor vil avlerne ikke få økonomisk kompensation. I forhold til Danmarks forbud mod rævefarme, får avlerne altså 5 år kortere udfasningstid

Flertallet bag loven består af Socialister, Socialdemokrater, Liberale demokrater, Grønne, dyrenes parti og Geert Wilders Frihedsparti.

En endelig afstemning om loven vil finde sted i løbet af et par uger. Herefter skal loven passere hollands senat, inden den er endeligt vedtaget.

Forbuddet forventes at træde i kraft fra 2018. Sker dette er der tale om en af de absolut største fremgange for pelsdyrs velfærd hidtil. Organisationen Bont Voor Dieren (pels for dyr) har arbejdet utrætteligt for dyrenes sag siden 1980erne.

Vi følger sagen tæt.

4 ud af 5 hollændere har gennem flere årtier ønsket et forbud mod minkfarme og mange tilløb er blevet taget. Først kom et forbud mod ræve- og chinchillafarme i 1997. Herefter kom et forbud mod import af hunde- og kattepels og til sidst et forbud mod sælpels og en erklæring fra parlamentet om også at forbyde handel med ræve- og chinchillapels. For at opsummere er der generelt rigtig dårlig stemning omkring pels i det progressive Holland.

Alligevel findes verdens tredje største produktion af minkpels i Holland og har hver gang et forbud er kommet på tale klaret frisag på mirakuløs vis. Dyrene har måtte leve med forfærdelige vilkår og befolkningen har skulle finde sig i en industri, som stort set alle er modstandere af.

Alt dette kan ændre sig i næste uge uge 17 uge 22 (debatten er udskudt igen), når  det hollandske parlament Tweede Kammer igen drøfter et forbud mod minkindustrien. Forbuddet har i princippet flertal, hvilket blev klart under en tidligere debat. Men der er uenighed omkring en evt. erstatning til minkfarmerne, når deres industri bliver forbudt.

I uge 17 bliver det afgjort om et flertal vil stå bag deres holdninger og sætte det sidste søm i Hollands pelsindustris kiste.

Bont Voor Dierens reklame for et minkforbud