Dyrenes Stemme - Online

New York tager satte det lange ben foran og forbød som de første i 2008 en grusom drabsmetode på pelsfarme, nemlig elektrisk stød. Ræve på pelsfarme bliver stort set uden undtagelser dræbt med strøm. Først tages rævene ud af deres bure med en nakketang og herefter bliver de anbragt med en metal pæl i deres bagdel og en anden i munden. Så tændes batteriet og et voldsomt stød ryster ræven, indtil et hjertestop indtræffer. Det kan tage lang tid, da spændingen tit er for lav og så må man prøve igen. I mange tilfælde er ræven ved bevidsthed hele vejen igennem, indtil dens hårde liv slutter med et hjerteanfald.

De fleste der køber pels fra ræve tror dyrene har levet i den fri natur og kender ikke til pelsfarmenes gru. Det samme var tilfældet for politikeren bag loven Senator Frank Padavan from NY som udtaler: “Ligesom de fleste andre mennesker, vidste jeg ikke at det foregik”

Men det er ikke kun i USA, at ræve dræbes med elektricitet. Der bliver alene i Danmark dræbt titusinder af ræve på denne måde hvert år. Dog går det dog i den rigtige retning for rævene, da Danmark nu har forbudt rævefarme i det hele taget, men desværre med en lang udfasningsperiode på 15 år. ”Det kan ikke være rigtigt, at New York er de eneste der kan se, hvor grotesk det her er. Vi mener at Danmark burde gå i deres fodspor så hurtigt som muligt, så dyrene ikke skal lide.” siger Animas kampagnechef Joh Vinding.

Minkavlere under pres
- Irland forbyder pelsdyravl

Et nyt regeringsgrundlag i Irland mellem partierne Fianna Fail og De Grønne vil forbyde og udfase pelsdyravl over 3 år. Det traditionelle landbrugsland Irland slutter sig hermed til en stadigt voksende liste af lande, der mener pelsdyravl er uetisk og derfor har forbudt industrien.

Forbuddet i Irland er sidste nye skridt på vejen for et Europa uden pelsdyropdræt, et scenarie der i de seneste år er blevet mere og mere realistisk. Seks Europæiske lande har nu totale forbud mod pelsdyravl, fire har så strenge velfærdskrav at industrien er umuliggjort, tre lande har forbudt dele af pelsindustrien og to lande diskuterer forbud på højt politisk niveau (se oversigten nederst).

”EU-kommissionen vurderede i 2001 pelsdyrenes velfærd i en rapport fra ekspertgruppen SCAHAW. Eksperterne var enige om, at industrien skabte seriøse problemer for alle arter, der opdrættes for deres pels. Dette faktum er roden i den generelle pelsmodstand. Hvorfor skal vilde dyr spærres inde i små bure, hvor vi ved de har det dårligt, for at lave et produkt, som der er mange alternativer til?” Spørger Animas kampagnechef Joh Vinding og fortsætter “Irland er et traditionelt landbrugsland og beslutningen viser tydeligt, at det intet har med landbrug at gøre at indespærre vilde rovdyr i små trådbure”.

Samtidig med de politiske fremskridt giver modekæder og forbrugerere i stigende grad pels den kolde skulder. Alene i Danmark findes der over 100 kendte mærker med en pelsfri politik.

”Pelsmodstanden vokser dag for dag i takt med at nye undercoveroptagelser fra pelsfarme ser dagens lys. Man skal være mere end almindelig kynisk for at kunne købe tøj med pels, når man først har set virkeligheden på en pelsfarm” udtaler Joh Vinding.

OVERSIGT OVER DEN POLITISKE SITUATION

Disse lande har totale forbud mod pelsdyravl:
England
Skotland
Østrig
Kroatien
Bosnien-Hercegovina

Irland

Disse lande har strenge krav til pelsdyrs velfærd, som umuliggør industrien:
Tyskland
Schweiz
Bulgarien
Italien

Disse lande har taget skridt for at forbyde pelsindustrien. F.eks. ved at forbyde ræve- og chinchillaavl:
Sverige
Holland
Danmark

Disse lande diskuterer på højt politisk niveau et forbud mod pelsdyravl:
Belgien
Norge

Læs hele regeringsgrundlaget her: www.greenparty.ie

Folketinget har i dag vedtaget et forbud mod rævefarme. Processen har været lang og hård, men stoppe nu med et forbud mod opdræt af dyrene. Baggrunden for forslaget er etisk og sender et tydeligt signal om, at visse industrier, der udnytter dyr er så forfærdelige, at man ikke skal lave regler for dem, men rent ud foryde dyremishandlingen, som ikke er acceptabel i et moderne samfund.

“Forbuddet mod rævefarme er et historisk fremskridt for dyrevelfærd” udtaler Animas kampagnechef Joh Vinding og fortsætter ”Lovens etiske basis viser, at vi som samfund må undersøge nøje, hvilke formål vi kan tillade os at bruge dyr til. At indespærre ræve i små bure for at lave modetøj er ikke tilstrækkelig gavn for samfundet til at retfærdiggøre at dræbe dyrene og lade dem leve liv med meget dårlig velfærd. Vi har nu forbud mod hunde- og kattepels, rævefarme og sælpels. Spørgsmålet er hvor længe der skal gå, før vi forbyder pelsindustrien helt, som bl.a. England og Østrig allerede har gjort? Hvis det ikke er etisk at lade ræve eller hunde lide i burene, hvorfor skal mink og chinchillaer så fortsat pines?”.

Den afsluttende debat i Folketinget bragte ikke mange nye argumenter på banen, men Socialdemokraternes ordfører Bjarne Laustsens kom dog med en række meget bekymrende og meget dyreuvenlige udmeldinger, da han udtalte sig mod et forbud, fordi det ville skade minkfarmningen. En industri der forårsager ligeså meget lidelse som rævefarmene. SF fremhævede til gengæld, at lovens betænkning inkluderede et udsagn om hensyn til mink og spurgte, hvad regeringen ville gøre ved de problemer, som eksisterer på minkfarme. Denne post vil blive opdateret med et nærmere referat af partiernes holdninger.

Et forbud er den eneste løsning på problemerne ved pelsfarme og i den forstand er dagens beslutning og et kæmpe fremskridt. Udfasningstiden er dog skuffende og der var mange gode argumenter for en kortere periode til gavn for dyrene. Du kan læse baggrunden for den politiske debat her.

Lovforslaget var fremsat af justitsministeren, der begrundede det med et etisk hensyn til ræve, der ikke kan anvises passende indhusningsforhold, da der er tale om vilde dyr, som ikke kan tilpasses et liv i fangenskab. Rævefarme er tidligere blevet kritiseret i udtalelser fra Det etiske råd vedr. husdyr i 1989, der kaldte produktionen ”uetisk” og Dyreetisk Råd i 2003 gentog en skarp kritik.

Folketinget forbyder Marys pels

Kontakt: Tanja Krøyer Jørgensen, Formand i Anima.
Telefon: 22810818. Email: tkj@anima.dk

Folketinget har i dag vedtaget et forbud mod opdræt af ræve. Derfor har dyreværnsforeningen Anima rettet henvendelse til både H.K.H. Kronprinsesse Mary og Hendes Majestæt Dronning Margrethe, som begge ved flere lejligheder har vist sig i rævepels.

Anima beder de kongelige følge lovens ånd og ikke støtte en produktion Danmarks Folketing mener er uetisk.

Ræve holdes på farme i bure på under 1 m2 for deres pels. Trods over 70 års opdræt af ræve er dyrene ikke tamme og oplever frygt, stress og stereotypier, når de opdrættes under forhold, der er normale i branchen. Ræve aflives med strøm der sættes til deres snude og endetarm, hvorved et hjerteanfald fremkaldes, som dræber rævene.

”Det er klart, at kongefamilien har et særligt ansvar for ikke at støtte mishandling af dyr. Rævefarme er blevet forbudt, fordi folkets repræsentanter har fastslået, at pelsproduktionen er uetisk og dyrene lider”. Udtaler Animas formand Tanja Trine Jørgensen og fortsætter
”Mange ser op til de kongelige og derfor beder vi i et brev både H.K.H Kronprinsesse Mary og Hendes Majestæt Dronning Margrete hjælpe dyrene og aldrig mere gå med pels. Deres gamle rævepelse kan passende doneres til at rehabilitere forældreløse ræveunger på dyreinternater.”

Vi har tidligere rapporteret, at Holland overvejer et forbud mod minkfarme. Landet har tidligere forbud ræve- og chinchillafarme og var blandt de første lande i EU, der forbød import af sælpels og dermed banede vej for et EU-forbud.

En debat i landets parlament er flere gange blevet udskudt, men i går gav partierne i en timelang meningsudveksling der mening til kende. Et af de vigtigste spørgsmål har været om loven var ensbetydende med ekspropriering og minkavlerne skulle have erstatning ved et forbud. Selvom Holland er verdens tredje største producent af minkpels og årligt dræber 4 millioner mink, så fastslog Hollands parlaments jurister, at der med en udfasningstid på 10 år ikke vil være tale om ekspropriering. Derfor vil avlerne ikke få økonomisk kompensation. I forhold til Danmarks forbud mod rævefarme, får avlerne altså 5 år kortere udfasningstid

Flertallet bag loven består af Socialister, Socialdemokrater, Liberale demokrater, Grønne, dyrenes parti og Geert Wilders Frihedsparti.

En endelig afstemning om loven vil finde sted i løbet af et par uger. Herefter skal loven passere hollands senat, inden den er endeligt vedtaget.

Forbuddet forventes at træde i kraft fra 2018. Sker dette er der tale om en af de absolut største fremgange for pelsdyrs velfærd hidtil. Organisationen Bont Voor Dieren (pels for dyr) har arbejdet utrætteligt for dyrenes sag siden 1980erne.

Vi følger sagen tæt.

Beslutning om rævefarme nærmer sig afgørelse. Fredag d. 15. maj. behandlede Folketinget for anden gang lovforslaget om et forbud mod rævefarme. Forslaget har haft en lang og besværlig fødsel, men efter 52 skriftlige spørgsmål fra det udvalg som behandler sagen, klager til ombudsmanden og EU-kommissionen samt en række deputationer (herunder Anima/DOSO) tegner sig nu et klart billede.

Forbuddet bliver gennemført, hvilket er utrolig glædeligt. Lovgivning på etisk grundlag for dyr er nødvendig, hvis vi som samfund skal lægge den mest skånselsløse udnyttelse bag os. Dette bliver forhåbentlig første skridt mod en yderligere indskrænkning til at drive industrier, som bygger på mishandling af dyr. Dette forbud bliver vedtaget på basis af stor folkelig vilje til at beskytte dyr. Alle der har skrevet, ringet og kæmpet for dyrene har været en stor del af dette. Sammen har vi vist, at vores indsats gør en forskel og sammen vi vil bygge videre på dette trin for ting.

Selve gennemførslen af loven har dog været skuffende og udfasningsperioden ser meget negativ ud fra rævenes synspunkt, da de med loven i sin nuværende form vil skulle sidde i bure 15 år til frem til 2023, hvis avleren har ræveproduktion som sit hovederhverv og til 2016, hvis ræveavl er et bierhverv.

Dette forslag ser ud til at blive vedtaget d. 29. maj af Venstre, Konservativt Folkeparti og Dansk Folkeparti. Folketingets øvrige partier vil ikke stemme for eller imod.

Det politiske spil
Forud for denne afgørelse løb en længere diskussion om forbuddets form og der blev opstillet 3 muligheder for at udfase farmene:

1) Regeringen havde foreslået, at farmene skulle udfases uden erstatning til avlerne over en periode på 15 år.

2) Socialdemokraterne havde foreslået, at farmene blev udfaset på 2 år, men med økonomisk kompensation til avlerne.

3) SF havde foreslået en udfasningsperiode på 5 år uden økonomisk kompensation til avlerne. Denne model blev støttet af Radikale Venstre.

Debatten handlede i høj grad om, hvor lang en frist det var rimeligt at give avlerne og en juridisk vurdering af om et bestemt længde ville være ekspropriation (hvorved der skal betales erstatning). Bl.a. Dansk Folkeparti og SF udtalte sig imod at betale erstatninger til avlere, der med SFs Kristen Touborgs ord havde ”pint og plaget dyrene i 70 år”.

Justitsministeriets jurister har givet den vurdering, at man med en udfasningsperiode på 15 år er helt sikker på, at der ikke var tale om ekspropriation. Om perioden på 5 år nødvendigvis ville være ekspropriation sagde juristerne ikke. De mente ikke det kunne udelukkes, men på den anden side var det også fuldt ud muligt, at 5 år var en tilstrækkelig periode. Anima har tidligere fået udarbejdet en juridisk vurdering, der anbefalede en udfasning i løbet af 3 år, hvilket ikke ville være ekspropriering.

Socialdemokraterne spurgte, hvorfor ekspropriation her var forskelligt fra tidligere sager, hvor man har udbetalt erstatning til hjortefarmere, da dette opdræt blev forbudt, eller erstatning til ejere af dambrug etc. Senere udtalte partiet mere overraskende, at man ”pinte og plagede avlerne” ved ikke at give dem erstatning.

Mårhunde og gravjagt
Politikerne havde overvejet at forbyde opdræt af mårhunde i samme lov. EU-Kommissionen har opfordret lande til at forbyde netop mårhunde, men ingen politikere har ønsket at stille forslaget. Dette er en stor fejl, da døren nu stadig står åbent for en industri, hvor mårhunde behandles præcis så dårligt som ræve.

Dansk Kennel Klub og Danmarks Jægerforbud havde ønsket en undtagelse fra forbuddet for ræve der holder til at træne hunde til gravjagt. Denne dispensation er heldigvis ikke blevet givet. I stedet er det bestemt, at man skal afvente en udtalelse fra det dyreetiske råd og tage spørgsmålet op i 2013. Dansk Folkeparti har som eneste parti meldt ud, at de ikke vil støtte en undtagelse.

Hvad mener Anima
Anima glæder sig meget over, at loven nu er faldet på plads og det således bliver forbudt at opdrætte ræve for deres pels. Danmark har tidligere forbudt import af hunde- og kattepels og får via EU et forbud mod import af sælpels. Man kan med rette stille sig selv spørgsmålet, hvorfor ræve, sæler, hunde og katte har mere ret til at lide end f.eks. mink og chinchillaer, der stadig plages i milliontal. Denne dobbeltmoral skal vi sætte fokus på til pelsindustrien er fuldt afviklet, som det er sket i bl.a. England og Østrig.

Ligeså meget som vi glæder os over loven er Anima meget utilfredse med, at flere hundredetusinde ræve skal lide de næste 15 år. Rævene vil leve i små bure, de vil udføre stereotyp adfærd, nogle vil spise deres egne unger og alle vil blive aflivet med strøm, der fremkalder et hjerteanfald. Anima mener ikke det er acceptabelt, at dyrene skal lide i 15 år, når alle er enige om, at deres velfærd er utrolig ringe. På den anden side er vi helt enige med de partier, der ikke ønsker at give avlerne erstatning. Særligt ikke når de fleste avlere vil bruge støtten til at etablere minkfarme. På den måde vil andre dyr lide ligeså meget som rævene.

Da det ikke er muligt at sige nøjagtigt hvor lang en frist skal være for at der ikke vil være tale om at skulle udbetale erstatning til avlerne, så synes Anima denne tvivl skal komme dyrene til gode. Er der en god chance for, at fristen kunne være 5 år, så burde politikere der sætter dyrenes velfærd højt have ladet den kortest mulige frist gælde. Forsigtighed er fint, men når dyrs liv og velfærd står på spil er mod at foretrække.

Vi håber nu som næste skridt, at danske tøjkæder vil stoppe med at sælge rævepels og Anima vil i den kommende tid tage kontakt til en lang række firmaer. Danske virksomheder bør ikke sælge et produkt, der ikke er lovligt at fremstille i Danmark.

I dag fejrer vi sammen med alle dyrevenner kulminationen på mange års arbejde, der har resulteret i et historisk fremskridt for dyrevelfærd. Europa-Parlamentet vedtog i formiddag med stemmerne 550 for og 49 mod et forbud mod import- og handel med sælprodukter i EU. Forbuddet er blevet til på baggrund af en skriftlig erklæring fra Europa-Parlamentet fra 2006, en anbefaling fra Europa Rådet samt 9 EU landes intention om at indføre nationale forbud.

Intet af dette var sket uden alle jer som har mailet, ringet og talt sælernes sag for politikerne. Sammen har vi reddet tusinder af sælers liv i år og hvert eneste år i fremtiden. Det betaler sig at kæmpe for dyrenes sag og sammen står vi stærkt. Der er mange udfordringer foran os og vi vil bruge dette fremskridt som en løftestang til at kunne hjælpe endnu flere dyr.

Forbuddet anerkender, at kommerciel sæljagt er iboende inhuman og vil træde i kraft fra 2010.

Forbuddet vil bl.a. betyde, at pelse fra kommerciel sæljagt i lande som Canada, Norge og Namibia ikke længere kan sælges på det europæiske marked. Forbuddet træder i kraft i 2010, inden den næste sæljagt i Canada afvikles.

Demonstration for sæler i Bruxelles

Efter årtiers kamp har fornuften sejret og et blodigt kapitel i modens historie kan lukkes. EUs sælforbud vil betyde begyndelsen på enden for de grusomme sæljagter med køller, som år efter år er blevet dokumenteret af dyreværnsforeninger udtaler Animas kampagnechef Joh Vinding og fortsætter.

Danske MEP’ere der har støttet forbuddet fortjener stor ros for at bruge EUs magt til at skabe en mere human verden. Denne lov er en naturlig forlængelse af forbuddet mod import af hunde- og kattepels og spørgsmålet er om EU ikke bør kigge videre ved at forbyde andre typer inhuman pelsproduktion såsom rævefarme. Et sådant forbud er netop ved at blive vedtaget i Folketinget og disse initiativer viser, at stadig flere får øjnene op for pelsindustriens mørke side.

Sælunger som denne kan nu beholde livet

Mange danske medlemmer af Europa-Parlamentet har støttet arbejdet for sælerne. De eneste danske medlemmer, der stemte mod forslaget var fra Venstre, hvor Niels Busk, Anne E Jensen og Karin Riis Jørgensen alle stemte imod.

Du kan læse kampagnens historie her.

Over 100 mennesker deltog onsdag i et spektakulært fakkeltog arrangeret af Animas lokale kræfter i Aalborg. Begivenheden var spektakulær på flere måder, men især i den forstand, at den største koncentration af minkfarme i verden findes i Nordjylland. Alligevel viser den store opbakning, at den folkelige modstand er betydelig. Nordjylland er også hjemsted for hovedparten af de rævefarme, som Anima og mange andre foreninger arbejder hårdt på at få forbudt. Denne sag behandles nu i et udvalg og nyt ventes i midten af februar.

Fakkeltoget gik gennem byen forbi en række pelsbutikker og sluttede med filmvisning på storskærm af dyrenes elendige forhold.

Fakkeltoget fik flot dækning i medierne, bl.a. i Nordjyske, TV2 og Urban

Inspireret til at blive aktiv for dyrene? Så tilmeld dig vores netværk af frivillige her:

Tusinder af hunde- og kattepelse beslaglagt op til jul.

Anima advarer danske forbrugere mod at købe pels i julegave. Man ved ikke, hvad man får i indkøbsposen viser ny beslaglæggelse af tusinder af hunde- og kattepelse i modens hovedstad Paris. Pelsene var på vej i julehandlen, da toldere i forstaden Villepinte nær Paris slog til og beslaglagde dem i en stor aktion.

Tolderne blev opmærksomme på en meget kraftig dyrelugt fra tøjet, der var deklareret som imiteret pels. Fangsten blev 4034 ærmeløse jakker og frakker med kraver lavet af hunde- og kattepels.

Tøjet blev efterfølgende testet af Ile de France laboratoriet, hvilket afslørede at de var helt eller delvist hunde- og kattepels. Frankrigs nationale naturhistoriske museum bekræftede hurtigt, at der var tale om hunde- og kattepels. Import og handel med hunde- og kattepels er ulovlig i hele EU siden 2007, hvor regulative CE n°1523/2007 blev vedtaget. Men det har ikke forhindret forretningsmænd i at importere den billige pels.

Smarte forretningsmænd har også bevidst fejlmærket hunde- og kattepels, som fx coyotee, ræv, kanin eller mink for at få det ind i butikkerne. En undercovundersøgelse dokumenterer ligeledes, at mellemhandlerne er villige til at udstede falske certificater på pelsens oprindelse.

”Mærkning af pelsprodukter kan nemt være fejlagtig og ingen, der vælger at købe pels kan være sikre på, hvad de får med hjem i indkøbsposen. Måske er tøjet under juletræet lavet af menneskets bedste venner, som er blevet pint og plaget” siger Animas kampagnekoordination Joh Vinding

Men det er ikke kun hunde og katte, der må lide for pelskraver under juletræet. Et enstemmigt folketing forbyder netop nu produktion af rævepels i Danmark på baggrund af for dårlig dyrevelfærd. Men på trods af dette klare signal sælger skruppelløse designere som Malene Birger fortsat rævepels, fra dyr der lever på under 1m2 og dræbes med strøm.

Anima protesterer med megabannere foran Malene Birgers butik i København hele julemåneden og opfordre de julehandlende til at handle med medfølese. Og det er ikke medfølende modekæder der mangler:

”Over 80 danske tøjmærker viser vejen med en pelsfri politik og vi opfordrer alle, der køber julegaver til at undgå enhver form for pels og i stedet handle hos kæder med en pelsfri politik” slutter Joh Vinding.

Listen over de 80 danske mærker kan ses på www.pelsinfo.dk

Tusinder af hunde- og kattepelse beslaglagt op til jul.

København – Anima advarer danske forbrugere mod at købe pels i julegave. Man ved ikke, hvad man får i indkøbsposen viser ny beslaglæggelse af tusinder af hunde- og kattepelse i modens hovedstad Paris. Pelsene var på vej i julehandlen, da toldere i forstaden Villepinte nær Paris slog til og beslaglagde dem i en stor aktion.

Tolderne blev opmærksomme på en meget kraftig dyrelugt fra tøjet, der var deklareret som imiteret pels. Fangsten blev 4034 ærmeløse jakker og frakker med kraver lavet af hunde- og kattepels.

Tøjet blev efterfølgende testet af Ile de France laboratoriet, hvilket afslørede at de var helt eller delvist hunde- og kattepels. Frankrigs nationale naturhistoriske museum bekræftede hurtigt, at der var tale om hunde- og kattepels. Import og handel med hunde- og kattepels er ulovlig i hele EU siden 2007, hvor regulative CE n°1523/2007 blev vedtaget. Men det har ikke forhindret forretningsmænd i at importere den billige pels.

Smarte forretningsmænd har også bevidst fejlmærket hunde- og kattepels, som fx coyotee, ræv, kanin eller mink for at få det ind i butikkerne. En undercovundersøgelse dokumenterer ligeledes, at mellemhandlerne er villige til at udstede falske certificater på pelsens oprindelse.

”Mærkning af pelsprodukter kan nemt være fejlagtig og ingen, der vælger at købe pels kan være sikre på, hvad de får med hjem i indkøbsposen. Måske er tøjet under juletræet lavet af menneskets bedste venner, som er blevet pint og plaget” siger Animas kampagnekoordination Joh Vinding

Men det er ikke kun hunde og katte, der må lide for pelskraver under juletræet. Et enstemmigt folketing forbyder netop nu produktion af rævepels i Danmark på baggrund af for dårlig dyrevelfærd. Men på trods af dette klare signal sælger skruppelløse designere som Malene Birger fortsat rævepels, fra dyr der lever på under 1m2 og dræbes med strøm.

Anima protesterer med megabannere foran Malene Birgers butik i København hele julemåneden og opfordre de julehandlende til at handle med medfølese. Og det er ikke medfølende modekæder der mangler:

”Over 80 danske tøjmærker viser vejen med en pelsfri politik og vi opfordrer alle, der køber julegaver til at undgå enhver form for pels og i stedet handle hos kæder med en pelsfri politik” slutter Joh Vinding.

Listen over de 80 danske mærker kan ses på http://www.pelsinfo.dk/kampagnesejre.htm