Hvis du vil, kan du også støtte vores arbejde med et bidrag.

Livet for høns og kyllinger i landbruget er fyldt med lidelse. Via kampagner, oplysning og dialog med politikere og virksomheder vender vi den triste udvikling. Vores arbejde giver resultater, men vi har brug for din hjælp, så vi kan opnå endnu flere.

Støt månedligt via MobilePay
Indtast venligst et gyldigt beløb (min. 10kr)
Indtast venligst både fornavn og efternavn.
Indtast venligst en gyldig e-mail adresse.
Indtast venligst et 8-cifret telefonnummer.

Hos Anima kæmper vi for at forbedre forholdene for høns og kyllinger i landbruget, og vores arbejde vinder hele tiden nye sejre for dyrene. Blandt andet har vores kampagne mod buræg medvirket til at flere virksomheder har droppet buræggene, og at de i dag er væk fra næsten alle supermarkeder. På samme måde har vores kampagne for slagtekyllingerne fået flere virksomheder til at forpligte sig til at give kyllingerne bedre forhold. Med din støtte kan vi gøre endnu mere.

Forbrugeroplysning

Jo flere der kender forholdene for de mange høns og kyllinger i industrien, jo lettere er det at skabe forandring for dyrene. Derfor er forbrugeroplysning en central del af vores arbejde, for vi kan se, at det virker.

Dialog med politikere

Vi holder jævnligt møder med politikerne på Christiansborg for at få dem til at indføre bedre lovgivning, der skal beskytte dyrene. Vi sætter bl.a. fokus på forholdene for høns og kyllinger og baner vejen for bedre dyrevelfærd hos millioner af dyr.

Redning af burhøns

Vores redningstjeneste Frie Vinger redder og rehabiliterer burhøns. Vi finder kærlige hjem til hønsene, hvor de kan komme sig og nyde livet. Redningsarbejdet hjælper konkrete dyr og giver samtidig en unik mulighed for at dokumentere burhønsenes tilstand og åbne folks øjne for problemerne i landbruget.