Javascript Tree Menu by Deluxe-Tree.com Anima - Danmarks aktive dyreværnsforening
Tilmeld dig Animas mailingliste
HJEM FAKTA BLOG FILM OG VIDEOBLOGS BESTIL MATERIALER SHOP OM ANIMA STØT ANIMA BLIV AKTIV

 

 

DYR TIL TØJ:
Millioner af dyr må leve elendige liv for blodig mode

Se flere film om pelsdyr

På grund af deres smukke pels opdrætter og dræber man hvert år millioner af pelsdyr. De mink, ræve, hunde, katte, kaniner, oddere, chinchillaer, muldvarper og mange andre dyr som er så uheldige at blive født på en pelsfarm vil gennemgå et liv, hvor selv deres mest basale behov bliver frustreret.

Danmark er verdens største producent af minkskind, og hvert år dræbes mellem 10-13 millioner mink, hvilket udgør omkring 40% af den samlede verdensproduktion. De fleste skind eksporteres til Asien eller syd-europa. Pels-dyrefabrikker er altså en stor forretning, og dyrene presses så hårdt som muligt for at skaffe farmeren profit. Selvom en minkpels er dyr, så betales den virkelige pris af dyrene og miljøet. Her kan du læse hvorfor.

Minkens behov
Pelsindustrien er ca. 100 år gammel, hvor de første mink blev importeret fra Nordamerika. Minkavl er således et nyt dyrehold i forhold til andre husdyr, som har vænet sig til mennesker gennem flere tusinde år. Alligevel påstår pelsindustrien, at dyrene er blevet domesticeret (tamme), men det er et tomt udsagn uden egentlig dokumentation.

På grund af lovgivningen for pelsdyrhold er det dog vigtigt for industrien at fastholde at minken ikke længere har sine naturlige behov. I naturen lever mink på territorier, der kan strække sig over flere kvadratkilometer, hvor hver enkelt mink ofte har flere huler. Den voksne mink lever alene, og forsvarer sit territorium mod alle indtrængere. Territoriet er ofte nær vand og minken har da også svømmehud, og jager lige godt på land og i vand. Hvordan kan man da erstatte minkens aktive liv med at jage føde, løbe, grave, lege og sikre sin overlevelse på en minkfarm?

Minkens liv på farmen
Mens de stadig er i live holdes mink i trådbure på ½ kvadratmeter, meget som burhøns. Burets størrelse svarer til at ca. 3 mink lever sammen på en opslået avis. På denne plads er der naturligvis ikke meget mulighed for at gøre alle de ting, som minkens instinkter fortæller den, at den skal. Minken kan tage få skridt frem og tilbage og har en redekasse at sove i. Dette frustrerer naturligvist en dyr med minkens instinkter voldsomt.

Frustrationen over ikke at kunne stimulere sine naturlige behov giver sig udslag i stress og destruktiv adfærd med katastrofale konsekvenser for dyrenes velfærd. Ganske som mennesker der udvikler stereotyp adfærd (f.eks. forsømte børnehjemsbørn der ustandseligt rokker frem og tilbage) er dette en kompensation for ekstrem lidelse. De symptomer man ser hos mink er bl.a. at dyrene gnaver i deres egen pels, dræber deres unger, løber endeløst fra side til side i buret og kannibaliserer hinanden.

Døden på minkfarmen
De mink, der ikke udvælges til avlsdyr har ikke den ringeste chance for at overleve. Efter få måneder vil de blive taget ud af deres bure, og sammen med tusinder af andre dyr blive gasset ihjel. Gasning beskrives af industrien som en human aflivningsform, men EU vil ikke anbefale den, da minken jager under vandet, og dermed er god til at holde vejret. I den rapport der blev fremlagt inden Storbritanien forbød erhvervet blev det fremført, at der kunne gå 19 sekunder inden mink døde ved gasning. Kvælningen sker altså langsomt og inhumant.

Pelsavl forbudt i flere EU lande
Lande som England og Østrig har derfor allerede forbudt pelsdyravl og lande som Holland, Sverige og Norge har taget skridt for at stoppe pelsdyravl. Du kan gøre din del for dyrene ved ikke at købe pels og ved at informere andre om, hvordan pelsdyrene behandles. Se en oversigt over hvilke EU lande der er igang med forbud

Pelsavl og miljøskandaler
Minkavl er også en miljøfarlig industri, der anvender tungmetaller, og dumper store mængder gødning, som bl.a. forårsager iltsvind. Det er således også ulovligt at markedsføre pels som miljøvenligt, hvorfor industrien altid bruger egentligt betydningsløse omskrivninger, ved f.eks. at kalde pels naturlig. Den eneste tilgængelige undersøgelse viser desuden, at falsk pels forurener langt mindre end ægte (Link) Meget sigende har Erik Ugilt Hansen, formand for de danske pelsdyravlere, modtaget den største miljøbøde i Danmarkshistorien.

 

LÆS FOLDEREN "HVAD DU BØR VIDE OM PELS OG PELSDYR"

RELATEREDE KAMPAGNER

Pelsfri mode nu!

Forbyd ræveavl

Stop kommerciel sæljagt

Australiens skam

Max Mararidt

 
Anima   |   Carit Etlarsvej 10, kld   |   1814 Frederiksberg   |   Telefon 35107070   |   Email: info@anima.dk | Flere kontaktoplysninger

 

Doner din pels til Animas kampagner Anima.dk