Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor fokus på pelsdyr?
Anima fokuserer på velfærdsproblemer alle steder . Men velfærdsproblemer hos mink er så massive, at vi har måttet gøre en ekstra indsats her. Blandt biologer og fagfolk er der enighed om, at pelsdyr har en helt anden biologi end andre dyr i landbruget - hvilket også er fastslået af Dyreetisk råd. Derfor er velfærdsproblemerne hos mink så massive, at problemerne i produktionen taler deres tydelige sprog. Den mishandling vi har været vidner til nu er det værste vi kan forestille od, - og det vanvittige er, at og hvis vi ville, kunne vi stoppe produktionen i morgen, idet pels er et unødvendigt luksusprodukt. Dyrene lider voldsomt i produktionen. Det tror jeg de fleste danskere er enige om ikke er rimeligt. Vi har allerede forbudt rævefarme, så nu er det på tide at også minkfarme bliver afviklet.

Pelsdyravlerne holder åbent landbrug, hvorfor kom I ikke bare forbi til det?
Vi har gennem mange år kunne konstatere, at pelsbranchen kun ønsker at vise et glansbillede af deres industri og den måde de behandler dyr på. Til åbent hus arrangementer er farme nøje udvalgt og pelsindustrien har ryddet op, når de får gæster. Vi ville gerne have et sandt indtryk af, hvordan dyrene faktisk har det og derfor foretog vi en uanmeldt kontrol af farmene.

Disse kontroller viste, at der foregår helt uacceptabel dyremishandling på de farme i besøgte, hvilket yderligere bekræftede, at det var vigtigt at skaffe dokumentation for, hvordan hverdagen ser ud på en almindelig pelsfarm.

Hvorfor spurgte I ikke bare om I måtte komme ind og se farmene?
Det er meget ærgerligt at landbruget generelt er som en lukket borg, der kun slår dørene op ved særlige lejligheder som Åbent landbrug. Det resulterer i at borgere og almindelige forbrugere ikke aner hvad der er for produkter der køber. De oplysninger som landbruget selv giver, er enten fejlagtige eller malet i lyserøde nuancer. Hvis man f.eks. slår op på Dansk Pelsavlerforenings hjemmeside, ser man kun billeder af nuttede mink i armen på kønne mennesker. Men sådan er virkeligheden ikke. Derfor har vi som seriøs dyreværnsforening måtte tage stilling til, om vi ville lukke øjnene eller ville tage en chance og afdække hvordan det virkelig står til i pelsindustrien. Det er en risiko vi har måttet løbe, hvis vi ønsker at ændre forholdene for de millioner af dyr som lider i pelsindustrien.

Er Anima imod alt brug af dyr?
Anima arbejder for at stoppe dyremishandling overalt, hvor den finder sted. Vi ønsker en verden, hvor dyr ikke udsættes for smerte og lidelse. Det betyder ikke, at mennesker og dyr ikke kan indgå i et harmonisk partnerskab. Netop fordi dyrs lidelse i pelsindustrien er ekstrem har vi valgt at fokusere på dette emne med den motivation at vi ønsker at hjælpe, hvor flest dyr har det værst.

Lukker Anima mink ud?
Hvad enten det er pelsavlere selv eller aktivister der har sluppet mink ud i den danske natur, så tager Anima klart afstand fra det. Minkudslip skader dyrene og naturen og fjerner fokus fra det vigtige i denne sag, som er at de forhold mink holdes under er ren dyremishandling.

Hvordan har I skaffet materialet?
Anima har besøgt en række danske pelsfarme og filmet mink og ræves forhold. Vi har i den forbindelse dokumenteret dyremishandling på samtlige af de farme vi besøgte.

Vi er gået igennem åbne døre og i visse tilfælde er vi hoppet over et hegn for at filme.

Hvad mener Anima der bør gøres?
Først og fremmest er det vigtigt at forbrugerne får mulighed for at se, hvad det er for en industri man støtter ved at købe pels, om så pelsen er fra Kina eller Danmark. Vi opfordrer derfor alle til at stoppe med at købe pels, da pelsproduktion altid vi være forbundet med stor lidelse for dyrene. Samtidig mener vi, at disse nye afsløringer bør være en seriøs melding til de danske politikere om, at Danmark bør følge den udvikling som ses i det øvrige Europa, hvor pelsavl er blevet forbudt på et etiske grundlag i en række lande. Det danske Folketing har vedtaget et forbud mod produktion af rævepels pga. de store dyreetiske problemer der var forbundet hermed.  De nye oplysninger viser at problemerne i minkproduktionen også er tilsvarende massive.

Er pels fra dyr ikke mere miljøvenligt end syntetisk pels?
På ingen måde! Pelsbranchen forsøger manipulativt at overbevise forbrugere om at pels er “øko venligt”, men pelse er fulde af kemikalier, som er det, der forhindrer dem i at gå i forrådnelse i købernes klædeskabe, og pelsproduktion er per dyreenhed den mest forurenende form for dyrehold i Danmark, langt værre end grisefabrikker. Faktisk kræver det mere end 60 gange så meget energi at producere en pels fra et dyr opdrættet i et bur, som det gør at producere en tilsvarende imiteret pels.

I mange år har pelsfarme ikke haft pligt til at opsamle gylle, der har forurenet grundvand og skabt flueplager for deres naboer. Formanden for Danmarks pelsdyrsavlerforening Erik Ugilt Hansen er desuden blevet idømt Danmarkshistoriens største bøde for miljøforurening, da han bevidst overtrådte lovgivningen på sine fiskefarme. Dette er lederen af pelsindustrien i Danmarks respekt for miljø.
Og glem ikke……i modsætning til imiteret pels betyder “the real thing” intens lidelse for millioner af dyr hvert eneste år.

Dyr i bure lider ikke, fordi de aldrig har kendt til noget andet liv, ikke?
Helt forkert! Dyr på pelsfarme forhindres i at udleve deres naturlige instinktive adfærd, hvilket betyder, at de lider meget. Dyr som er født i bure har føler stadig behov for at bevæge sig, pleje deres pels at jage, lege og motionere. Alle indespærrede dyr føler intens kedsomhed – manglende mulighed for at opføre sig normalt betyder for dyrene, at de begynder at udvise psykisk forstyrrelser såsom at vandre hvileløst fra side til side eller rundt om sig selv i cirkler, selvlemlæstelse eller endog kannibalisme.

Oversigt

Hvorfor fokus på pelsdyr?

Pelsdyravlerne holder åbent landbrug, hvorfor kom I ikke bare forbi til det?

Hvorfor spurgte I ikke bare om I måtte komme ind og se farmene?

Er Anima imod alt brug af dyr?

Lukker Anima mink ud?

Hvordan har I skaffet materialet?

Hvad mener Anima der bør gøres?

Er pels fra dyr ikke mere miljøvenligt end syntetisk pels?

Dyr i bure lider ikke, fordi de aldrig har kendt til noget andet liv, ikke?