Kinas pelsfarme - en rystende undersøgelse

En undersøgelse af kinesiske pelsfarme har vist, at dyrene stadig er ved fuld bevidsthed og kæmper desperat, når pelsavlere hænger dem op og flår dem. Når de ansatte på farmene begynder at skære skindet fra kroppen, sparker dyrene, og vrider sig. Pelsavlerne tramper på dyrenes nakke og hoved, hvis de kæmper for meget imod til at de kan komme til at flå.

Når pelsen omsider er trukket af dem, bliver deres nøgne blodige kroppe smidt i stakke med andre dyr, der har lidt samme skæbne. Nogle er stadig levende, de trækker vejret i smertefulde gisp, og blinker langsomt. Nogle af dyrenes hjerter banker stadig i 5-10 minutter efter pelsningen! Undersøgelsen dokumenterede på video bl.a. en pelset vaskebjørn, der var smidt på toppen af en bunke med andre pelsede dyr. Vaskebjørnen var dog ikke død, men havde stadig kræfter nok til at rejse sig på forpoterne og stirre ind i kameraet.

50

Før de bliver flået, bliver dyrene trukket ud af deres minimale bure og banket med jernstænger eller slået mod jorden. Mishandlingen resulterer i kraniebrud og brækkede knogler, men sjældent i en hurtig død. Dyrene ser hjælpeløse og forskræmte til, mens de venter på, at det bliver deres tur.

Medarbejdere fra organisationen "Swiss Animals Protection/EAST nternational" efterforskede flere pelsfarme i Hebei provinsen i Kina, og det blev hurtigt klart, hvorfor fremmede har adgang forbudt. Der findes ingen regler for opdræt af pelsdyr, så avlerne kan huse, behandle og dræbe dem præcis efter deres forgodtbefindende - hvilket resulterer i et forfærdeligt liv og en horribel død. De fandt uhyrligheder langt værre end deres værste forestillinger og konkluderede:

"Forholdene på de kinesiske pelsfarme latterliggør selv de laveste standarder for dyrevelfærd.....Gennem hele deres liv og deres ubeskrivelige død bliver de nægtet selv det mindste hensyn."

51

På disse farme vandrer dyrene hvileløst rundt, og ryster af kulde i trådbure, hvor de udsættes for styrtende regn, iskolde nætter og på andre tidspunkter en brændende sol. Avlsdyrene, der er blevet sindssyge af den hårdhændede behandling og indespærrelsens tortur har intet sted at søge ly, når de føder deres unger, og dræber derfor ofte deres babyer efter fødslen. Sygdomme og skader er udbredte, og dyr som lider af frygt-fremkaldte psykoser gnaver på deres egne ben og kaster sig desperat mod trådburet igen og igen.

Pelshandlens globalisering har gjort det umuligt at vide, hvor pelsprodukter stammer fra. Skind bevæger sig gennem internationale auktionshuse, og bliver købt og distribueret til forarbejdende virksomheder over hele verden, hvorfra slutprodukterne igen ofte eksporteres. Kina supplerer hovedparten af de pelsprodukter, der importeres og sælges i Danmark. Selv hvis mærket i produktet siger, at det var lavet i et europæisk land, kan dyrene sagtens være opdrættet og flået andre steder før skindene blev solgt - meget sandsynligt på en kinesisk pelsfarm

Da pelsens oprindelse ikke kan spores er enhver der bærer nogen form for pels medskyldig i de horrible forhold på kinesiske pelsfarme. Den eneste måde at undgå denne usammenlignelige mishandling er ved aldrig at købe eller bære noget tøj med pels.

De dyr som opdrættes på Kinas pelsfarme er eksporteret af pelsavlere fra Skandinavien, der har solgt avlsdyr til landet i flere år, og ignoreret ethvert hensyn til dyrenes velfærd. Meget sigende udtalte en kinesisk pelsfarmer: “Jeg synes ikke at Kina behøver lovgivning vedrørende pelsdyr… i Kina har vi tillid til den finske viden og erfaring i ræveopdræt, fordi finnerne har avlet pelsdyr i mere end 1000 år.”