En mulig fremtid

- En vejviser til dyrenes frigørelse.

Af Matt Ball (fra Vegan Outreach) | Oversat af: Charlotte Kaas Hansen

Grusomheden breder sig i dyrefabrikker, og vegetarerne er en lille minoritet, så det kan virke naivt at håbe på en vegetarisk verden. ”Min onkel Dick er jæger, og fætter Jeb håner mig fordi jeg er vegetar. Du er skør, hvis du tror, de nogensinde vil ændre sig!”

Disse bekymringer er ikke ubegrundede. Men det er dog muligt at nå vores mål – også meget hurtigere end vi forestiller os.

Ser vi på historiens forløb, ser vi hvor langt samfundet er kommet - bare i løbet af de sidste få århundreder. Det er over 2000 år siden, de demokratiske idealer blev foreslået i oldtidens Grækenland. Men det var først i løbet af 1700-tallet, at menneskeheden oplevede begyndelsen på et virkeligt demokratisk system. Først i slutningen af det 19. århundrede blev slaveriet afskaffet i den civiliserede verden. Det er kun i løbet af de sidste 100 år, at børnearbejde er blevet ulovligt, at kvinder har fået stemmeret, og at minoriteter har fået ligeværdige rettigheder.

Det er svært, at forstå hvor meget samfundet egentlig har ændret sig i nyere tid. Fordomme vi knap nok kan begribe i dag, var fuldstændigt acceptable for blot årtier siden. Læser vi for eksempel, hvad der for under 150 år siden blev skrevet om slaveri, var forsvarerne ikke bare uvidende racister, men beundrede politikere, verdslige og religiøse ledere, og lærde intellektuelle mennesker. Noget der virker skræmmende på os i dag, var dengang respekteret.

Selv om fremskridtet måske føles langsomt, så udvikler vi os med lynets hast sammenlignet med tidligere sociale rettighedsbevægelser. For 100 år siden modtog stort set ingen dyr nogen form for beskyttelse imod misbrug. Ifølge en nyere Gallupundersøgelse ønsker 96 %, at dyr bliver beskyttet imod misbrug; 62 % ønsker strammere regler for behandlingen af landbrugsdyr, og en hel fjerdedel mener, at dyr fortjener ”nøjagtigt den samme ret som mennesker til at slippe for at blive gjort fortræd og udnyttet.” Frem til 1990 blev ét afstemningsinitiativ til beskyttelse af dyr vedtaget på delstatsniveau – kun ét! Siden 1990 har dyreforkæmpere fået vedtaget mere end 20, deriblandt adskillige der direkte forbyder noget af den værste mishandling på dyrefabrikker.

I dag er langt de fleste imod dyremishandling, og derfor må diskussionen nu fokuseres på at hjælpe folk med at indse, at det er en overtrædelse af egne principper at spise kød. Indsatsen er kun lige begyndt. For 20 år siden var størstedelen af alle dyreforkæmpere i USA fokuseret på pels og vivisektion, og ignorerede stort set de næsten 99 % af dyrene, der blev slagtet for føde. Kun for nyligt er grupper og individuelle begyndt at flytte deres fokus over på disse 99 % ,ved at afsløre grusomhederne på dyrefabrikker, og fremme vegetarisme. Den første nationale indsats for at nå det bedste publikum – Adopt a College-programmet – blev iværksat for mindre end fire år siden!

I store dele takket være denne ændring i kampen for dyrene, bliver dyrefabrikker – ukendte for de fleste for blot 10-20 år siden – nu generelt anset for at være etiske (og miljømæssige) rædsler.

For 20 år siden havde kun få hørt ordet ”veganer.” Forlorent kød og sojamælk var sjældne fund i almindelige købmandsbutikker. En markedsundersøgelse udført af Mintel viser, at ”indtil midt i 1990’erne skete forandringerne langsomt i vegetarverdenen, og mange gennemsnitsforbrugere forbinder ’vegetariske produkter’ med en modkulturel bevægelse og ikke en mainstream trend.” I dag behøver ikke engang fætter Jeb at få ordet ”veganer” forklaret; sojamælk, vegetarburgere og adskillige andre vegetariske færdigretter findes i de fleste butikker. Mintel skriver: ”I 2003 solgte det vegetariske madmarked i USA for 1,6 milliarder dollars. Dette viser en konstant-prisvækst på 111,3 % siden 1998.” De anslår at markedet nåede op på 2,8 milliarder dollars sidste år.

Forbes rapporterer at ”markesundersøgelser viser, at antallet af forbrugere, der hælder til en eller anden form for vegetarisme, er stigende i alle aldersgrupper. Vegetarian Research Group anslår, at 2,8 % af alle voksne amerikanere anser dem selv for at være vegetarer – en stigning fra 2,3 % i 2000. 6-10 % af befolkningen sagde, de var ”næsten vegetarer”, og 20-25 % havde ”vegetariske tendenser” eller reducerede bevidst mængden af kød i deres kost, ifølge VRG.” Food Systems Insider skriver: ”10 % af de 25 til 34-årige siger de aldrig spiser kød.”

Mens vi fortsætter vores indsats, kommer der hver måned flere og flere vegetarprodukter på markedet. Det er altafgørende, at der er tilgængelige vegetariske valgmuligheder, da det vil gøre det lettere for flere at prøve, og holde sig til, en medfølende kost. I takt med at flere og flere prøver forlorent kød og andre vegetarprodukter, vil konkurrencen fortsat øge udbud og udvalg, hvilket vil forbedre kvaliteten og sænke priserne. Denne cyklus af et stigende antal vegetarer og den øgede tilgængelighed til vegetarisk mad er selvunderbyggende. Essentielt er teknologien i det vegetariske kød og andre madprodukter, både drevet af, og med til at fremme, moralsk fremskridt.

Fortsætter vi med, at udvide vores kamp, vil væksten af vegetarisme accelerere til et punkt, hvor vegetarisme og modstand mod dyrefabrikker bliver ”normen” blandt indflydelsesrige grupper. Lovgivningen vil som altid følge disse voksende normer, og vi vil se flere og flere af dyrelandbrugets værste skikke gjort ulovlige og afskaffet (hvilket allerede er begyndt). Fælles fremgangsmåder vil også fortsætte med at tilpasse sig kravene fra et stadigt mere bevidst marked.
Samtidigt vil store økonomiske kræfter sætte ind, da kød i sidste ende er ueffektivt. Det er mere effektivt, at spise planterne direkte, end at fodre dyrene med dem, og derefter spise dyrenes kød. Naturligvis vil folk ikke erstatte kød med tofu, men det er heller ikke den beslutning, de skal tage. Fødevarevidenskaben har udviklet sig på en måde, så de bedste vegetariske typer kød kan tilfredsstille selv den mest hardcore kødæder. Pålægsskiver af Tofurky, burgere fra Toca, Gimme Lean-pølser og fars, Morningstar Meatstarters, Gardenburgers Riblets og Chik’n – alle disse undergraven ideen om, at det nødvendigvis er en berøvelse, at skulle droppe kød.

Jo hurtigere antallet af vegetarer stiger, jo hurtigere vil de vegetariske kødarter forbedres i smag, blive billigere og blive lettere at få fat i. (Sammenlign en Boca Burger i 2006 med en Nature Burger, som den smagte i 1986, og forestil dig så hvor god en vegetarburger vil være i 2026!). Oven i det bliver ”laboratorieproduceret kød” mere bæredygtigt for hvert år. Laboratoriekød kan også være mere effektivt end dyrekadavere, og kan udvikles til at have de samme fordele som vegetarisk kød: intet kolesterol, ingen slagterier, ingen gødning i naturen, intet udslip af drivhusgasser, ingen madforgiftning, ingen kogalskab og ingen fugleinfluenza. Disse teknologier vil også accelerere i takt med at vegetarismen vokser.

Udfordringen er nu at udvide vegetarmarkedet, ved at forklare flere kødspisere grundene til at spise vegetarisk, og samtidigt gøre dem opmærksomme på nye – men lignende – produkter. Jo hurtigere vi gør dette, jo før vil grusomhedsfri kost blive udbredt.

Efter sit første hjerteanfald vil onkel Dick skifte til vegetarkød, der hverken har kolesterol eller mættede fedtsyrer, men som er rig på Omega-3. Fætter Jebs anden kone, der har været vegetar siden hun fik en ”Selv Hvis Du Spiser Kød”-brochure fra Jon Camp i 1993, vil bruge hjerteanfaldet som endnu en undskyldning for kun at lave vegetarretter; og Jeb vil knap nok bemærke forskellen. Deres datter Barbara vil vokse op som veganeraktivist, og føre tilsyn med McDonald’s’ skift til at bruge ikke-animalsk kylling i deres sandwicher.

Hvis vi ser langsigtet på situationen, og er villige til at arbejde hårdt for at opnå det, der skal opnås, bør vi være dybt optimistiske - på trods af de grusomheder og den lidelse, der finder sted nu. Dyrefrigørelse kan blive fremtiden. Som The Economist konkluderede: ”Historisk set har menneskeheden i stigende grad udvidet rækkevidden af sine etiske beregninger, i takt med at uvidenhed og behov er mindsket. Først hinsides familie og stamme, siden religion, race og nation. At bringe andre racer ind i disse beslutningers rækkevidde kan synes umuligt i den moderate holdnings øjne. Men en dag, måske om årtier eller århundreder, kan dette anses for blot at være påkrævet af ’civiliseret’ opførsel.”

Med vores indsats kan de facto dyrefrigørelse opnås med et klynk og ikke et brag. Forandring kommer ikke via revolution, men via person til person-outreach; det udvikler sig hånd i hånd med teknologi, og leder langsomt med sikkert til en ny norm, som ikke vil virke anderledes for de fleste. Men en ubegribelig mængde lidelse vil være forhindret. Det er op til os at få dette til at ske.