Adskillige forskerteams har inden for den seneste årrække offentliggjort resultater omkring  intelligensen hos høns, som har udfordret gamle opfattelser omkring fjerkræs kognitive evner.

For eksempel har forskere fundet ud af, at høns forstår årsagssammenhænge på et højere niveau end mange pattedyrarter, herunder hunden.

I bogen The Development of Brain and Behaviour in the Chicken formulerer Dr. Lesley Rogers, professor i hjerneforskning og dyreadfærd, det således: “Det står os nu klart, at fugle har kognitive evner på niveau med højere pattedyr og tilmed primater”.⁷ I et eksperiment som har klarlagt hønsefugles forståelse af en række tilfældige sammenhænge, fandt forskerne blandt andet ud af, at skadede fugle som fik valget mellem almindelig mad og mad indeholdende smertestillende medicin, hurtigt fandt ud af, at den medicinerede mad fik dem til at få det bedre. De kunne tilmed finde den medicinholdige mad blandt en lang række andre valg.

”Hønsene med smerter valgte simpelthen foderet med det smertestillende middel i, hver gang. De forstod årsagssammenhængen og lærte at tage den bedste beslutning,”⁸ siger Dr. Joy Mench, professor ved Department of Animal Science på Californiens Universitet i Davis, om forsøget.

Høns kan også forstå andre komplicerede mentale koncepter. Ifølge Dr. Chris Evans, forsker i dyreadfærd og dyrs kommunikation på Macquarie Universitetet, Australien, kan høns for eksempel forstå, at ting stadig eksisterer, selvom de bliver gemt. Dette niveau af kognition er faktisk højere end det, man finder hos småbørn under 3 år.⁹

Forskere har også for nyligt meldt ud, at høns: "Kan afvente fremtiden og udvise selvkontrol; noget som tidligere kun er blevet forbundet med mennesker og andre primater”.¹⁰

Forskere gjorde denne opdagelse efter de havde observeret, at høns, der fik valget mellem at hakke på en knap og øjeblikkeligt få en lille madbelønning, eller vente i 22 sekunder og så få en større madbelønning, faktisk udviste selvkontrol ved at vente på den større madbelønning i 90% af tiden. Høns er sociale dyr, som skaber komplekse sociale hierarkier og arbejder sammen i systemer, som kommer tæt på antropologers definition af ”kultur”.¹¹

Eksempelvis har forskere bevist, at høns lærer af at observere succes og fejl hos andre høns i deres flok. Et eksperiment hvor en gruppe høns lærte at hakke på røde og grønne knapper et vist antal gange for at få en madbelønning, demonstrerede dette. Forskerne fandt til deres overraskelse ud af, at når en ny gruppe høns skulle lære at hakke på knapperne for at få mad, lærte de hurtigst systemet ved at observere en gruppe høns som allerede havde indlært systemet.

På en videnskabelig konference fortalte Dr. Christine Nicol om eksperimentet: “Det kan godt være, at høns har 'kyllingehjerner', men vi er nødt til at redefinere, hvad vi mener med 'kyllingehjerner'. Høns har vist os, at de kan gøre ting, som mennesker aldrig ville tro, at de kunne. Der er bestemt skjulte dybder i høns!"¹²

Forskere har også fundet ud af, at høns har en kulturel viden, som de giver videre fra generation til generation. John Webster, professor på Bristol Universitetet i England, ledede en undersøgelsesrække, hvor han gav høns en blanding af gule og blå majskerner. De blå kerner blev forurenet med kemikalier, som gjorde fuglene syge, og de lærte hurtigt helt at undgå de blå majs (dette er endnu et eksempel på deres forståelse af årsagssammenhænge).

Når hønsene i Websters undersøgelse fik deres unger, spredte han gule og blå majs rundt omkring på gården, og selvom han sørgede for, at begge farver majs var harmløse, huskede moderhønsene, at de blå majs tidligere havde gjort dem syge, og styrede således deres unger væk fra dem.

I en artikel i London Times forklarer Webster: "Dette fortæller os, at moderhønen har lært, hvad der er godt og hvad der er dårligt for hende og at hun kan lade denne viden gå videre til sine unger. Hendes unger er det mest dyrebare for hende, og hun vil ikke lade dem spise dårlig mad. Derfor videregiver hun sin lærdom til hendes unger. For mig er dét ret så tæt på kultur – og endda en avanceret form for kultur. Dette er for mig bevis på at høns er følsomme og intelligente dyr”.¹³

Forskere er blevet så imponerede over fugles kognitive evner, at en gruppe internationale eksperter for nyligt spurgte efter en ny hjernestruktur eller et nyt kognitivt system, der kan afspejle fuglehjernernes avancerede natur.

Ifølge en artikel i The Washington Post, må man benytte mange af de termer, som man bruger til at beskrive den menneskelige hjerne med, til at beskrive dette system. Dette møder bred opbakning blandt videnskabsfolk, idet det nu er anerkendt, at der er overvældende beviser for at fjerkræ- og pattedyrhjerner er bemærkelsesværdigt ens – et faktum, der forklarer hvorfor mange typer af fugle er i stand til at designe og fremstille værktøjer, løse matematiske problemer og i mange tilfælde bruge sprog på måder, som ikke engang chimpanser og andre primater kan.¹⁴

⁷ Lesley Rogers, The Development of Brain and Behaviour in the Chicken, CABI Publishing: Oxfordshire, U.K., 1995: 217.
⁸ Specter.
⁹ Grimes.
¹⁰ Jennifer Viegas, “Study: Chickens Think About Future,” Discovery News 14 Jul. 2005.
¹¹ Viegas.
¹² Ananova.
¹³ Valerie Elliott, “Why Did the Chicken Cross the Road?” London Times Online 18 Mar. 2005.
¹⁴ Weiss.