Sælerne | Vidnesbyrd | Økologi | Økonomi

Mange har det indtryk, at sæljagt udføres af eskimoer, der med stor respekt for dyr og natur udøver det eneste erhverv, som kan sikre deres overlevelse. Intet kunne være længere fra sandheden, når det gælder verdens største sæljagt - den canadiske. Her er sæljagt en kommerciel og statsstøttet forretning, hvor sæler dræbes brutalt for pelsindustriens marked. Jagten resulterer i dyremishandling og er ikke bæredygtig. Derfor arbejder Anima sammen med dyreværnsgrupper over hele verden på at informere om jagten og redde sælerne. Her kan du læse mere om alle aspekter af sæljagten.

I 2002 godkendte Canadas fiskeriminister Robert Thibault sidste år nedslagtning af mere end 1 million sæler i løbet af de næste 3 år. 2002 og 2003 har allerede budt på de mest brutale sæljagter, som har fundet sted i mere end 35 år. Ca. 325.,000 sæler dræbes hvert år, og nye undersøgelser viser, at op til 42% blev flået levende.

Vidneudsagn fra sæljægere, der blev afhørt af Canadas fiskeriministerium er kommet i vores besiddelse gennem aktindsigt og her afslører de selv ufattelig grusomhed under jagten. Jægerne fortæller bl.a. om den almindelige praksis at flå gravide hun-sæler for derefter at kaste deres levende fostre i vandet, hvor de drukner. Samtidig har dyreværnsorganisationer samlet mange timers videooptagelser, der dokumenterer disse lovovertrædelser uden en eneste sigtelse er blevet rejst.

De åbenlyse beviser for den systematiske mishandling har ikke fået den mindste reaktion i Canada, som i stedet har udnævnt den største fortaler for sæljagten til minister for naturressourcer. Under en debat om sæljagten udtalte ministeren John Eddaf i Newfoundlands parlamentet:

"Jeg ville gerne se de seks millioner sæler eller hvor mange der nu er derude, dræbt og solgt, eller destrueret eller brændt. Jeg er ligeglad med hvad der sker med dem. Jo flere de dræber desto bedre kan jeg lide det.”

Den canadiske regering har ingen respekt for sælerne, og i 2002 afholdt fiskeriministeriet en konference om sæljagten for at udvikle en ny langsigtet strategisk plan for jagten. Men konferencen var spil for galleriet, og alle dyreværnsorganisationer og debat om dyrevelfærd blev udelukket.

Efter denne konference er det klart, at Canada planlægger følgende:

Tillade slagtning af nyfødte babysæler helt ned til 5 dage gamle.

Nedslagtning (udryddelse) af alle sæler i flere regioner – muligvis ved at drukne dem i fiskenet (en utrolig inhuman metode, som har været ulovlig i flere år).

Bringe store industriskibe tilbage til jagten (industriskibene reducerede sælpopulationen med 2/3 i 1970erne).
Med disse tiltag bringer Canada sæljagten tilbage til det tidligere 1900tal I forhold til overgreb på dyr og antallet af dyr som slagtes. Verdenssamfundet har brug for at vise Canada, at man ikke kan tilsidesætte den globale opinion og tillade dyremishandling, der burde være afskaffet for længe siden.

Sælerne
Harpesælen tilhører en gruppe pattedyr, der er kendt som pinnipeder (det er dyr med fjer, finner eller svømmefødder). Denne gruppe rummer både "ægte" sæler, pelssæler, søløver og hvalrosser. Harpesælens navn kommer fra det sorte ønskebens formede aftryk, som findes på den voksne sæl, og som nogen engang har ment lignede musikinstrumentet en harpe (Lavigne and Kovacs, 1988). Dens videnskabelige navn, Pagophilus groenlandicus, betyder "den som elsker is fra grønland ". Den er også kendt som Phoca groenlandica, der simpelthen betyder Grønlandssælen.

Fødsel
Sælhunner bruger det meste af deres graviditetsperiode ved at søge føde i de nordlige vande ved Grønland, og vender kun tilbage til det sydligere Canada i efteråret for at føde en ny unge, præcis et år senere. Fødslen sker hurtigt og tager ofte mindre end et minut. Unger fødes normalt med deres halefinner først. Under fødslen, drejer sælmoderen hurtigt rundt for at snuse til sin unge, næse mod næse. Gennem denne første kontakt, lærer moderen ungens unikke duft at kende, som hun bruger til at identificere den, hver gang hun vender hjem for med føde. En hun harpesæl vil kun made sin egen unge og inden ungen diger snuser moderen næsten altid til den for at sikre sig, at det er dens unge. Denne snusen beskrives ofte som harpesælens "kys". Det er utrolig vigtigt at denne tidlige kontakt mellem moder og unge ikke forstyrres. Hvis hunnen tvinges til at forlade isen inden et bånd er blevet knyttet mellem hende og ungen, kan hun måske ikke genkende den, når hun vender tilbage til isen. En forladt unge vil lide sultedøden. Moderen spiser sjældent selv, I den periode, hvor ungen diger og både hende selv og ungen lever derfor af den energi, som er oplagret I hendes spæklag. Hunner kan tabe op til 3 kg. Om dagen under lakteringsperioden, og når ungen er gammel nok til at forlade sin mor, vil moderen have tabt mere end 25% af sin kropsvægt

Sæljægere taler ud! Ekstrem dyremishandling del af jagten!

Følgende vidnesbyrd blev givet til Canadas fiskeriministerium direkte fra sæljægere. Vi har fået adgang til disse udtalelser gennem aktindsigtslove. På trods af udpenslingen af grov dyremishandling, så er kun 7 personer blevet sigtet og af disse sigtelser er kun en nået til retssystemet. Ingen personer er i jagtens mere end 100årige historie blevet dømt for overtrædelse af dyreværnsloven.

Baggrundsviden:
· Brug af 22 kaliber rifler til at skyde sæler er blevet forbudt af dyreværnshensyn. Riflerne er ikke kraftige nok til at dræbe sæler hurtigt.
· Når sælmødre dræbes og deres unger efterlades på isen, har de ingen mulighed for overlevelse. I alle tilfælde vil babysælen sulte langsomt til sin død.

Vidneudsagn
"Inden den 8 marts, 98 blev de fleste hunner dræbt mens hvalpen stadig var i dem. Jeg så syv hvalpe smidt over bord efter hunnen var pelset. Jeg tog selv to ud. Mig og en anden jæger blev enige om, at det var chokerende og der burde være en anden måde af jage sæler på. Det var hvalpesæsonen marts 98 fordi jeg observerede, at der var hvalpe på otte af ti isflager og moderkager og skrald efter fødslen. Engang kan jeg huske, at den unge sæl så sine forældre blive trukket ombord . Han stirrede på båden mens vi sejlede væk. Hvalpene blev ikke dræbt men efterladt på isen
Sæljægers vidneudsagn, afhørt af Fergus Foley, Department of Fisheries and Oceans, Juni 10/98

"Jeg så nogle mødresæler dræbt, hvor hvalpen faldt ud på dækket og stadig var I live. (Slettet) fortalte mig, at jeg skulle kaste det over bord, så det gjorde jeg. Den kravlede op på en isflage. Moderen var fuld af mælk, mælken løb ud på dækket, hvor hvalpen faldt ud."
Sæljægers vidneudsagn, afhørt af Cyril Furlong, Department of Fisheries and Oceans, Juni 24/98

"Jeg var til stede, når hunsæler blev pelset og så hvalpene falde ud af hunnen på dækket. Jeg har set det ske to gange og ved, at det skete otte til ti gange på den første tur. Jeg ved dette skete pga. samtaler jeg havde med besætningen. De to hvalpe jeg så på dækket var i live. Hvalpede blev smidt over bord, og engang så jeg en af hvalpene svømme i vandet. Jeg ved ikke hvad der sker med hvalpene."
Sæljægers vidneudsagn, afhørt af Cyril Furlong, Department of Fisheries and Oceans, Juli 3/98, 15:33

"Jeg har set en hun blive pelset og hvalpen faldt ud, da de skar hende op, hvalpen var død. Denne her sæl havde været død i et stykke tid. Det var den dag vi fangede 170. Nogen kommenterede: ”Hvis bare Greenpeace kunne se det her.”
Sæljægers vidneudsagn, afhørt af Fergus Foley, Department of Fisheries and Oceans, Juni 22/98, 15:15

"Vi tog hun hættesælerne og efterlod underne på isen. Jeg var på dækket, da en unge faldt ud af en hun hættesæl og jeg pelsede sælen sammen med to andre besætningsmedlemmer. Jeg kan ikke huske hvem de var. Hvalpen var i live, da den faldt ud. Jeg dræbte hvalpen og smed den over bord. "
Sæljægers vidneudsagn, afhørt af Fergus Foley, Department of Fisheries and Oceans, Juli 6/98, 3:51

"Vi jagede voksne sæler ved flere lejligheder og efterlod ungerne på isen. Hættesælerne fødte deres unger mens vi var derude på jagt. Det skete, at vi tog sæler inden de havde født deres unger ved et tilfælde. Jeg så en hvalp falde ud på dækket mens hunnen blev pelset. Hvalpen var i live og blev smidt overbord. Hvalpen var i live og svømmede i vandet. Hvalpen kravlede op på isen."
Sæljægers vidneudsagn, afhørt af Cyril Furlong, Department of Fisheries and Oceans, Juli 6/98, 11:11

"Mit arbejde var at pelse sæler og at bruge geværet. Jeg var til stede, at hun-hættesælen blev pelset og en ung hvalp faldt ud på dækket. Det skete 8 eller 10 gange. Der kom mange kommentarer f.eks. "Hvis bare vi havde et videokamera, så kunne vi tjene en formue" og 'De skulle aldrig have tilladt os at kommer her ud og dræbe dem."

"Der var mange gange, hvor hannen og hunnen blev dræbt og taget om bord og ungen blev efterladt på isen. Nogengange havde ungen blod på sig, fordi den lige var blevet født. Vi dræbte omkring 550 sæler på turen, heraf var omkring 400 hættesæler og mindst 150 var hunner."

"Sælerne var altid i et net I speedbåden, når de blev halet om bord, der var mange kaliber 22 rifelpatroner blandt sælerne. De lå ofte på dækket af langlinen, og jeg så obervatøren Rex Hodder samle dem op og kaste dem over bord. Han må have vist, at 22 geværene blev anvendt. De laver endda en anden lyd end de tungere rifler. Der blev gjort en stor indsats for at at skjule dem fra Rex Hodder. De blev rakt ned genne skakterne i maskinrummet. De blev holdt i hylstre, når de var i de to speedbåde. Vi fangede ommkring 3000 sæler på turen. Vi got hjem omkring d 21 april 1998. Jeg tror ikke at kaliber 22 riflen er kraftfuld nok til at dræbe selv beater sæler (unge sæler der stadig er ved at lære at svømme) Jeg har ofte set sæler der er i live, efter vi har hejset dem ud af speedbådene. Så dræber vi dem helt med en hakapik."
Sæljægers vidneudsagn, afhørt af Fergus Foley, Department of Fisheries and Oceans, Juni 24/98, 19:40

"For alle de hunner vi tog, blev hvalpene efterladt på isen. Hvalpen blev efterladt på isen and hunnen blev dræbt og taget med om bord."
Sæljægers vidneudsagn, afhørt af Fergus Foley, Department of Fisheries and Oceans, Juli 14/98

"Nogen gange bad han mig dræbe hannen og hunnen og nogen gange kun om at dræbe hunnen. Hvalpene blev altid efterladt. Det virkede som om han bad mig dræbe alting, når der ikke var så mange sæler. Nogen gange var sælerne ikke så gamle for der var stadig blod fra hvor de var født."

"Når dagen var slut ville alle hjælpes om at pelse sæler. Der var to eller tre, som blev skåret ud af hunnen, mens hun blev pelset, de blev dræbt og smidt over bord. Der var meget snak om det var en god ting at gøre. Alle var klar over det skete."

"På den bedste dag vi havde tog vi omkring 180. Vi tog både hunner og hanner den dag og det var mod slutningen af turen. Der var mange hvalpe rundt omkring og de blev alle efterladt på isen. Dagen efter dræbte vi nogen hunner, der var sammen med hanner og unger."

"Fire af os var til stede, da ungerne blev skåret ud af hunnen, (slettet) var også klar over, at det skete. Vi tog omkring 800 sæler på turen og omkring ¼ eller flere var hunner."
Sæljægers vidneudsagn, afhørt af Fergus Foley, Department of Fisheries and Oceans, Juli 10/98, 19:15

"Under den anden tur efterlod vi 15-20 unger efter at have dræbt familien. Der blev begået fejltagelser ved at dræbe gravide hun hættesæler, hvilket skete omkring 6 gange, men de faldt aldrig ud på dækket. Jeg er en erfaren sæljæger, så jeg vidste de var gravide. Vi gemte ikke kødet, så hvalpen blev smidt over bord med kadaveret."
Sæljægers vidneudsagn, afhørt af Fergus Foley, Department of Fisheries and Oceans, August 11/98, 16:50

"Det skete et par gange, at vi tog han og hun hættesælerne, og efterlod ungen på isen. Jeg observerede to gange, hvor hvalpe faldt ud af hunnen, mens denne blev pelset. De to hvalpe jeg observerede var i live og blev kastet over siden af båden. Jeg så disse hvalpe kravle op på isen efter vi over bord."

"Jeg dræbte nok 3-400 sæler med kaliber 22 riflen…Der var samtaler mellem skipper, mig og besætningen om at gemme kaliber 22 riflerne fra observatøren."
Sæljægers vidneudsagn, afhørt af Fergus Foley, Department of Fisheries and Oceans, Juni 29/98, 10:45

"Efter at hunnerne var blevet pelset og hvalpede faldt ud på dækket, blev hvalpene smidt over rælingen. Jeg så et par stykker bevæge sig i vandet efter båden. De lod til at være i live og svømmede. Vi så en sæl der kom ud af den gamle sæl på dækket prøve at komme op på en isflage. Så vidt jeg ved, så kom den ikke op. Det var forstyrende at se sæler der plaskede rundt i vandet mens de prøvede at komme op på isen."
Sæljægers vidneudsagn, afhørt af Fergus Foley, Department of Fisheries and Oceans, Juni 28/98, 16:30

Økologi
Der er ikke noget videnskabeligt bevis for, at en reduktion i sælbestanden ville gavne fiskeriet. Faktisk mener mange eksperter og videnskabsfolk nu, at en reduktion i sælbestanden kan skade fiskeindustrien. De som taler for at udrydde harpesælbestanden henviser ofte til beregninger af, hvor mange fisk en sæl spiser om året. Men i virkeligheden fortæller sådanne beregninger af fødeindtag os ikke noget, om sæler har en direkte eller indirekte effekt på den utrolige mængde af forskellige fiskebestande eller fiskeindustrien. I et kompleks hav økosystem er det for enkelt at formode, at ved at fjerne en art, vil det gavne andre. Ser man på sæler viser det sig faktisk, at effekten kunne blive stik modsat en forbedring i torskebestanden. Sæler spiser nemlig også de fisk, der jager og spiser Atlanterhavstorsken. F.eks. spiser harpesælerne I Atlanterhavet blæksprutter, der er rovdyr for unge atlanterhavstorsk. I en sådan situation kan en reduktion i harpesælbestanden føre til et øget antal blæksprutter og derfor flere som jager torsken.

Ved en international workshop om forholdet mellem harpesæler og fiskeri i 1997, blev en gruppe på 29 respekterede videnskabsfolk fra 7 lande enige om følgende:

"Det er endnu ikke muligt at forudsige følgerne af en stigning eller et fald i harpesæl bestanden, andre bestanddele i økosystemet, herunder bl.a. kommercielt udnyttede fiskebestande og udbyttet der kan opnåes fra disse" (Kilde: CCFI Workshop on Harp Seal-Fishery Interactions in the Northwest Atlantic:Toward Research and Management Actions , Feb 1997)

Fiskeriminister Herb Dhaliwal, udtalte d. 15. februar 2000 overfor fiskeriudvalget i det canadiske senat, at "Nogen gange når vi ændrer på økosystemet, så skaber vi andre problemer, som vi ikke forventer. Vi må altid være bevidst om dette. Nogen gange så er naturens processer måske ikke så hurtige som vi ville ønske, men der findes en balance, som vi må være ekstremt forsigtige med ikke at forstyrre. Nogen mennesker er fortalere for store nedslagtninger af sæler. De sæler spiser sild, silden spiser larver og det påvirker torskebestanden. Man kan påvirke andre ting, som man ikke ønsker, og det kan modarbejde din målsætning. Jeg er altid skeptisk over for at forsøge at kontrollere økosystemet. Vi må være sikre på, at vi har sikker videnskab før vi træffer sådanne beslutninger."

En lang række kendte miljø og dyreværnsorganisationer såsom WWF, WSPA og Sierra Club støtter ligeledes en reduceret sæljagt.

Sælernes kost
Traditionelt er harpesælernes kost blevet beskrevet ved at undersøge indholdet af deres maver. Siden de første rapporter om analyse af maveindhold I 1941 er mindst 67 forskellige fiskearter og 70 arter hvirvelløse dyr blevet fundet. Det er åbenlyst, at harpesælen spiser en lang række fisk og hvirvelløse dyr, selvom det er vanskeligt, at være helt sikker på de hvor vigtige de forskellige arter er i den samlede kost. Atlanterhavs torsken er en mindre vigtig, men fast byttedyr for sælen, og udgør mindre end 3% af dens årlige kost.

Torskebestanden
Når torskebestanden falder, som det f.eks. skete I Canada I 1992 (og senere I Grønland og resten af Europa) er det populært at bebrejde sælerne, overfiskeri af andre lande, koldt vand og en mængde andre grunde. Allerede i 1994 konkluderede eksperter fra 2 afdelinger under det canadiske hav og fiskeriministerium, at "kollapset i den nordlige torskebestand, kan alene tilskrives rovdrift [af mennesker] " (Kilde: Hutchings and Myers 1994).

De fleste mennesker er enige om, at sæler ikke har skabt et fald i fiskebestanden nogen steder. Det canadiske Hav og fiskeriministerium anerkender, at selv om det kan være værd at betænke sælers påvirkning af de udtømte fiskebestande, så er nedslagtning af sælbestanden ikke noget man overvejer på nuværende tidspunkt. (Kilde: Atlantic Seal Hunt 1999 Management Plan, DFO). Eminent Persons Panel progress report on SealManagement.

Økonomi
Ifølge den canadiske regering var den samlede værdi af den canadiske sælfangst i 2000 på 6 millioner (canadiske) dollar. På trods af at der blev fanget over dobbelt så mange sæler i 2001 som i 2000, faldt værdien af den samlede fangst til 5,5 millioner(1). Regeringen i delstaten Newfoundland har vurderet omsætningen i sælindustrien i 1997 til omtrent 20 millioner dollar - lidt mindre end seks hundrededele af en procent af Newfoundlands bruttonationalprodukt(2). Departementet for hav og fiskeri angiver betydeligt lavere tal - tal som indebærer at sælfangst repræsenterer omtrent 6hundrededele af en procent af Newfoundlands BNP. Andre økonomer bemærker at faktorer som regeringsfinancieret isbrydning og tabte turistindtægter burde medregnes i de økonomiske rapporter. Såfremt disse faktorer blev medregnet, ville det måske vise sig at den kommercielle sælfangst samlet set er tabsgivende for den canadiske økonomi.

Økonomisk støtte
Sæljagten i Canada støttes massivt økonomisk og modtog således i perioden 1995 til 2000 omkring 20 millioner dollar i subsidier fra den canadiske regering og fra delstatsregeringerne i Quebec, Newfoundland og Labrador. I de seneste år er den direkte støtte fra forbundsregeringen blevet reduceret, men det fulde omfang af den økonomiske støtte fra offentlige myndigheder er i øjeblikket ukendt. Det er et generelt problem at sælindustriens økonomiske forhold er præget af ugennemsigtighed.

Produkter
I den canadiske regerings sæljagtsplan(3) bemærkes det at sæljagten i 1999 primært var rettet mod unge sæler på mellem 25 dage og 13 måneder. Det bemærkes endvidere at der praktisk talt ikke var noget marked for sælkød. Der eksisterer et europæisk marked for sælolie til industribrug, men dette marked er præget af lave priser. Bearbejdelsesindustrien forsøger løbende at udvikle nye produkter. I øjeblikket er en hudcreme baseret på omega-3-fedtsyrer fra sælolie under udvikling og afprøvning. I 1999 var omsætningen på det lokale marked for sælskindsluffer på mindre end 100.000 dollar.

Sælers fødekilder
Traditionelt er sælers kost blevet undersøgt ved at analysere indholdet af deres maver. Siden de første rapporter baseret på disse analyser i 1941 er mindst 67 fiskearter og 70 arter af hvirvelløse dyr blevet dokumenteret som del af sælernes kost. Det er indlysende at harpesæler spiser en bred vifte af forskellige arter, selvom det er vanskeligt at fastslå vigtigheden af hver enkelt art i den samlede kost.

Atlanterhavs torsk er en lille men konstant art i sælernes kost, men udgør mindre end 3% af denne.

Kilde 1: Atlantic Seal Hunt - 2001 Management Plan, Atlantic Seal Hunt - 2002 Management Plan
Kilde 2: The 1997 Newfoundland & Labrador Seafood Industry, Newfoundland Department of Fisheries and Aquaculture
Kilde 3: Seal Hunt Management Plan