Stop dyremishandlinger ::: Luk rævefarmene

Hvorfor disse nye tiltag?

Vi har nu ventet 3 år på dette udkast til bekendgørelsen om vores fremtid, og det virker som om, Lene har brugt dem på at finde ud af, at hun ikke er en ræv, og derfor kan være ligeglad med, hvad der sker med os ræve’ siger Mikkel vredt og fortsætter ’Vi havde ellers håbet på, at turen snart kom til os, da både det Dyreetiske Råd, Europarådets rapport fra 2002 og samtlige Danmarks dyreværnsforeninger har været ude og anbefale et forbud eller store velfærdsændringer.’

Jo, men du er jo bare en ræv ikke? Hvad er der i vejen med at bo i et bur?

’Jeg deler værelse med en anden ræv, vi kalder ham ’Steso’, og han er helt vanvittig. Han render frem og tilbage i vores bur i timevis hver dag, helt uden man kan komme i kontakt med ham. Det er vist det, de kalder stereotyp adfærd’, siger Mikkel og ser lidt skeptisk ud ’men mellem os to er han altså blevet vanvittig af at være indespærret på 1 m2. Vores bur er ikke andet end trådnet og en lille kasse, vi kan sove i. Min tidligere bur-sambo døde efter en øjeinfektion, som han havde haft i månedsvis, uden at dyrlægen kom.’

Hvordan er dine fremtidsplaner?

’Dystre. Meget dystre. Hvis jeg ikke slipper ud herfra, bliver jeg en frakke til vinter. Nogle af de ældre ræve har fortalt om pelsningsmåneden. De siger, man bliver fanget om halsen med en metalklo og trukket ud af buret, uanset hvor meget man kæmper imod. Derefter bliver man....(Mikkel har svært ved at fremstamme ordene) stegt levende’, hvisker han. ’Man får en elektrode i munden og i den anden ende, og så sætter de bare strøm til en, som om man var et juletræ. Efter 30 sekunder dør man...’

Det lyder jo vanvittigt...hvad kan vi gøre for at hjælpe jer?

’Det er nu, der skal handles. Gå ind på vores side og vær vores stemme. Lene Espersen vil ikke lytte til ræve, men hun vil lytte til vælgere. Send en mail til hende inde fra siden og print blanketter ud til at samle underskrifter ind for et forbud mod ræveavl. Brug 5 minutter på det for mig og mine venners skyld.’

Vi efterlader Mikkel i buret og tager tyngede tilbage til København. ’Det er nu, der skal handles’ – ordene står ligeså fast i vores hoveder, som billederne af de store bunker af døde rævekroppe, der venter på at blive skindet til en frakke eller halstørklæde. Nu er det tid til handling.