Download en gratis grøn grill-kogebog med dyrevenlige opskrifter!

27 juni, 2013

Sommeren er over Danmark, og måske er du en af dem der allerede har fundet grillen frem og nydt den første aften udenfor med familien eller vennerne. Men savner du også sommetider inspiration til den grønne grill? Mange har spurgt os om tips til at grille grønt, så derfor er vi glade for at kunne give denne kogebog til dig - fyldt med lækre og lette dyrevenlige retter, der helt sikkert vil få dine tænder til at løbe i vand!

Tusinder af danskere er begyndt at vælge et vegetarisk måltid 1 eller flere gange om ugen enten af miljømæssige, etiske eller sundhedsmæssige årsager. Vi håber at du også vil lade dig inspirere af denne  gratis kogebog når der skal grilles - en verden af smagsoplevelser venter på dig!

DOWNLOAD "GRØNT PÅ GRILLEN" HER OG SE ET PAR OPSKRIFTER FRA DEN HERUNDER

 

Grillede Portobello Burgere

INGREDIENSER

1 glas grillede peberfrugter
1 fed hvidløg, presset
Salt og peber
1 stort løg, skåret i ½ cm
skiver
½ dl balsamicoeddike
½ dl olivenoile
1 fed hvidløg, presset
4 store portobello svampe,
uden stilk
4 burgerboller
Grøn salat og tomater

Hæld væsken fra peberfrugterne, og blend dem til en lind masse sammen med hvidløg og lidt olie. Smag til med salt og peber.

Bland løget med, eddike, olie, hvidløg og smag til med salt. Lad det stå og trække i køleskabet i 30 min.

Smør svampene med lidt olie, og grill dem 4-5 min. på hver side.

Tag løgskiverne ud af marinaden og grill dem på et stykke sølvpapir i 8-10 min. Den resterende marinade kan hældes over svampene.

Varm bollerne på grillen.

Smør bollerne med peberfrugterne, put svampen på, dernæst nogle løg, og slut så med tomat og salat.

Grillet Tofu Chimichurri

Chimichurri sauce er en pikant Latinamerikansk pesto-lignende marinade.

INGREDIENSER

Chimichurri sauce:
½ dl hakket persille
4 hvidløgsfed, halverede
1 tsk. salt
½ tsk. friskkværnet peber
½ tsk. chilliflager
2 spsk. hakket skalotteløg
eller alm. løg
½ dl olivenolie
3 spsk. hvidvins- eller
rødvinseddike
3 spsk. citronsaft

Spidskommen marinade:
1 tsk. hvidløgspulver
½ tsk. røget paprika
½ tsk. stødt spidskommen
500 g tofu
Olivenolie

Blend alle ingredienserne til Chimichurri saucen indtil blandingen er godt hakket, men ikke pureret. Stil til side og lad hvile.
Bland hvidløg, paprika og spidskommen godt sammen til marinaden. Lad hvile.

Skær tofuen i halve på langs og lav to "steaks" ca. 2 cm. tykke. Pensl let med olivenolie og tryk marinaden ind i begge sider af tofuen.

Placér tofuen direkte på grillen og lad den stege i et par minutter på hver side. Skær stykkerne i halve, så det bliver to trekanter.

TIP: Server på grillet hvidløgsbrød!

Ingredienser:
8 stykker sprødt italiensk brød, skåret 2-2,5 cm tyk
4 store hvidløgsfed, pillede og halverede
Ekstra jomfru olivenolie

Placér brødet på grillen, og steg indtil brødet har en gyldenbrun farve på begge sider. Gnub brødet med hvidløg og pensl med et tyndt lagt olivenolie.

Kejserhatte med Grillet Aubergine

Chimichurri sauce er en pikant Latinamerikansk pesto-lignende marinade.

INGREDIENSER

1 aubergine

Marinade:
3 spsk. olivenolie
2 spsk. tamari sojasovs
2 spsk. æblecidereddike
2 spsk. brun farin
2 spsk. røget paprika
½-1 spsk. spidskommen
1-2 fed hvidløg, hakkede

Til kejserhattene:
3 kejserhatte, skåret i store
stykker
2 spsk. olivenolie
2 spsk. tamari sojasovs
1 tsk. agave eller brun farin
1 knivspids hvidløgspulver
1 knivspids løgpulver

Skær auberginen i tynde strimler med et mandolinjern eller en
kartoffelskræller.

Bland alle ingredienserne til marinaden, og mariner auberginestrimlerne på en tallerken i 10 min. Vend dem undervejs.

Grill strimlerne.

Bland alle de resterende ingredienser, undtagen svampene, i en stor skål.

Mariner svampene i skålen i 10-15 min. Steg svampene let på en pande med lidt olie. De skal have omkring 1 min. på hver side.

Slut med at putte et stykke aubergine omkring hver svamp, og put en tandstik igennem svampens side så auberginen holdes fast.

Oliven & Pinjekerne Salat

INGREDIENSER

En stor håndfuld sorte oliven af god kvalitet
En håndfuld grønne oliven
af god kvalitet
1 courgette
En står håndfuld pinjekerner
1 avocado
10-12 cherrytomater
Ruccola eller anden salat
Æblecidereddike
Olivenolie
Salt

Start med at stege pinjekernerne i en pande et par minutter til de bliver brune og sprøde. Du behøver ingen olie for dette, de har nok i sig selv.

Skær cherrytomaterne i kvarte både, courgetten i tynde skiver og avokadoen i tern.

Bland det med salaten og oliven.

Dryp æblecidereddike, salt og lidt olie over.

Tip: Brug en lille smule chiliflager, hvis den skal være stærk!