Bønnepostej er den nye leverpostej

Hjemme hos familien Schiønning bliver rugbrødet smurt med bønnepostej i stedet for leverpostej, og havregrynene spises med sojamælk i stedet for komælk.

Jeg savner respekt for dyrs liv
Thorbjørn Schiønning spiser hverken stegt flæsk med persillesovs, frikadeller med rødkål eller den velkendte karrysild. Der står heller ikke mælk i hans køleskab eller lædersko i klædeskabet. Thorbjørn har sammen med sin kæreste, Mathilde, valgt at leve vegansk og at opdrage deres børn helt uden produkter fra dyr.

For 4-5 år siden begyndte Thorbjørn at tænke rigtig meget over sin sundhed. Den periode lagde kimen til en vegansk livsstil, som endnu kun få danskere har taget til sig eller kender til.

Det startede som en sundhedsting. Det var en glidende overgang, hvor jeg skar en del ned på kødet. Der var også en periode, hvor jeg kun spiste fisk, men det holdt jeg så også op med efterhånden”, fortæller Thorbjørn på 25 år, der er far til Silke på 7 år og Kasmir på 4.

Da Thorbjørn blev veganer følte han tværtimod, at livsstilsændringen forbedrede både hans kondition og fordøjelse.

Jeg kunne virkelig mærke en lethed i min krop. Fordøjelsen var meget bedre. Kød kan jo også tage en hel uge at fordøje. Og så slemt er det altså heller ikke at undgå animalske produkter. Når jeg tænker over, hvad det er, så får jeg heller ikke lyst til at købe dem”, siger Thorbjørn, der løb Copenhagen Marathon sidste år og vil gøre det igen i år.

Et opgør med fordommene
Det kan være svært at forstå, hvorfor nogen vælger at undvære kød og gøre det hele lidt mere besværligt for sig selv. Men for Thorbjørn er det sund fornuft.

Gennem Anima kan du bestille et gratis vegetarisk starter kit ved at sende en sms med teksten vsk til 1204.

Du kan også læse mere om dyrenes forhold her på siden.