Ulovlig fælde skader vaskebjørn

10 oktober, 2013
 
 
En vaskebjørn fanget i en ulovlig fælde blev fundet i San Jose, Californien, hvor den sad fast I et hegn. Vaskebjørnen var blevet fanget i to såkaldte dog-proof body-gripping vaskebjørns fælder. Fælden er hundesikker, hvilket vil sige, at den ikke er til fare for hunde. Den virker ved at gribe fat om dyrets forpoter når det rækker ind efter maddingen, som ofte er noget fisk, fugleæg eller madaffald. Herefter udløses fælden og strammer til om dyrets poter, så de hæver voldsomt og gør det umuligt at slippe fri. Det er meget smertefuldt og traumatiserende for dyret.  
 
 
 
Fælde i strid med loven
Vaskebjørnen blev bragt til et rehabiliteringscenter, og de ansatte var i chock ved synet af fælden. “Det er chokerende at se et dyr i denne tilstand. Jeg har aldrig set så skrækkeligt et instrument. Det er næsten som en scene fra en gyser-film”.
 
Vaskebjørnen brækkede flere af sine knogler og havde også fået påført skade på sin hale. Skaderne var så alvorlige, at det er usandsynligt, at vaskebjørnen nogensinde vil kunne leve i det fri igen. I Californien er det generelt ulovligt at fange vilde dyr. Hvis det bliver nødvendigt, skal man have en speciel tilladelse fra statens afdeling for fisk og dyreliv.  
 
ANIMA KÆMPER HVER DAG FOR AT SKABE EN PELSFRI MODE. DU KAN STØTTE VORES KAMPAGNEARBEJDE OG GØRE EN FORSKEL FOR DYRENE.  
 
 
Vaskebjørnen havde alvorlige skader 
Røntgenfotografier viste et brud på venstre pote, og et andet på den højre pote. Vaskebjørnen fik også en hale-skade, og halen skal formegentligt amputeres. Størstedelen af alle dyr, der fanges i fælder, har en tendens til at skade sig selv alvorligt i deres kamp for at slippe fri af fælden, og alt tyder på, at det er dét som vaskebjørnen har forsøgt.