Pels som bruges til tøj er altid produceret med overgreb mod dyr. De dyr som udnyttes af pelsindustrien er enten opdrættet på pels-dyrefabrikker eller fanget i fælder i naturen. I dyrefabrikkerne tvinges dyr til at tilbringe deres liv i stimulifattige netbure og dræbes ved gasning, nakkebrækning eller elektrisk stød – dyr kan endda blive flået levende for deres pels.
Nogle bliver andre fanges i brutale fælder i naturen. Fælderne er ulovlige i Danmark, men pelsen importeres alligevel fra andre lande. I fælder udsættes dyrene for stor smerte og det kan vare flere dage inden de sulter ihjel eller bliver langsomt kvalt. Hvis de stadig er i live når jægeren vender tilbage, så kan de blive slået med køller, trampet ihjel eller skudt. Fælderne fanger også mange dyr, som jægerne ikke kan bruge. Det drejer sig bl.a. om fugle, truede arter og kæledyr som hunde, der går tur i skoven.
Modebutikker har mange valgmuligheder, når de vælger deres sortiment. Desværre er det ikke alle butikker som har erkendt, at de bidrager direkte til en grusom og unødvendig industri, når de vælger at sælge pels.
Butikker skal være bevidst om, at der ikke findes dyrevelfærd i pelsindustrien.
Forbrugere der handler med medfølelse kan hjælpe dyrene ved ikke at handle hos butikker, der sælger pels og ved at opfordre firmaer til at bekræfte skriftligt, at de har en pelsfri politik, så de kan optages i det internationale program for pelsfri mode.
Programmet for pelsfri mode er et initiativ, der er skabt af Fur Free Alliance — en international coalition der består af mere end 30 dyreværnsforeninger, der samarbejder for at stoppe udnyttelse og drab af dyr for deres pels. |