Danske politikere stemmer "ja" til døde hvaler

13 marts, 2013

Anima tager stærk afstand til den grusomme og helt uacceptable hvalfangst, som fortsat finder sted i verdens have. Mishandlingen af hvaler skyldes først og fremmest den drabsmetode, som bliver anvendt: Harpuner som eksploderer.

Sådan foregår jagten:

    Store hvalfangerbåde sendes af sted for at indlede jagten på
    hvalerne
   
    Store harpuner affyres fra en kanon med eksplosive granater
   
    Hvalen udsættes for stor frygt
   
    Harpunen kan ramme forkert og hvalen får dybe, blodige sår
   
    Hvalen lider en smertefuld død og kan svømme rundt i flere uger
    før den dør.

At hvaler udsættes for den forfærdelige drabsmetode, skyldes, at det er svært at ramme hvalerne præcist. Det kan være pga. dårligt vejr og høje bølger. Eller det kan skyldes, at harpunen ikke er effektiv nok. Uanset hvad, så bliver resultatet, at hvalerne lider en smertefuld og meningsløs død.

Hvalkommisionen
Der er, for mange organisationers side, fokus på at redde hvalerne og bevare bestanden af dem. Vi tager ofte kontakt til de ansvarlige politikere og forsøger at få dem til at stoppe den grumme jagt.

Mest central, i beskyttelsen af hvaler, er International Whaling Commision (i daglig tale IWC). Siden 1980’erne har de været det mest markante forum. Der holdes årligt møder for at fastsætte kvoter, forbud og regler, så bestanden af hvaler kan bevares. IWC holder regnskab med det antal hvaler, som er i havene, og 90 lande er medlem af IWC. Kommissionens beslutninger er dog ikke gældende, hvis et medlemsland gør indsigelse inden 90 dage.

En central begivenhed i IWC’s historie er forbuddet mod kommerciel hvalfangst i 1986 – et forbud, som går imod at dræbe hvaler for at tjene penge. Forbuddet blev fastsat i 1986 i fem år, men er løbende blevet forlænget.

Regler bliver brudt
På trods af, at 90 lande er medlem af IWC, fortsætter nogle lande med at bryde reglerne. Lande som Japan, Norge, Grønland, Færøerne og Island er ansvarlige for disse brud og ignorerer fuldstændig forbuddet om kommerciel hvalfangst. Følgende er blot få eksempler ud af mange:

 
 
Island:
I 2006 begyndte Island igen at fange hvaler for at tjene penge, og de fastsatte selv kvoter på finhvalen og vågehvalen
 
 

 
Japan:
De kalder fangsten for videnskabelig forskning, men virkeligheden er, at Japan i flere år har sendt skibe til Antarktis for at fange hvaler – stik imod alle regler
 
 
 
Færøerne:
Det førerske folk bruger undskyldningen ”at det er en del af deres kultur”, mens de ignorerer den smerte, som hvalerne må igennem inden de må lade livet


Danske politikere løber fra deres ansvar
I juni 2012 stemte 34 lande nej til at forhøje Grønlands kvote på 211 hvaler, men Grønland vil dræbe flere end 211 hvaler. Derfor gik Grønland udenom IWC og fastsatte deres egen kvote til 221 hvaler. Det betyder, at hvalkødet er frit tilgængeligt i supermarkeder og restauranter.

Dog stemte Danmark, som et af de få lande, ikke imod en forhøjet kvote til Grønland. Danmark løb dermed fra deres etiske ansvar, da de stemte ja til en forhøjet kvote på Grønland.
 
Det er en skandale, at Danmark ikke prioriterer hvalernes velfærd over politiske studehandler. Derfor arbejder vi på at få det ændret, da jagten er inhuman og burde være stoppet for længst. Det skal ikke være en undskyldning, at Grønland og Færøerne er et hvalfangstsamfund, når virkeligheden tydeligt fortæller, at der er tale om brutal dyremishandling. Dette gør vi alt for at stoppe.