2012 er ifølge et EU-direktiv året, hvor traditionelle æglægningsbure forbydes i EU. Nogle medlemslande og ’branchen’ udfører imidlertid intenst lobbyarbejde i EU-kommissionen for enten at udskyde datoen for implementering af forbudet eller helt fjerne det fra direktivet. Ægproducenterne frygter, at EU bliver oversvømmet af billige buræg fra lande uden for EU, at burfri systemer er dyrere og at ægindustrien skal betale  omkostningerne. 

Vi mener, at dyrene må have første prioritet på beskyttelse og at planlægning, sammen med støtte fra detailhandlen og forbrugere kan forhindre, at europæiske ægproducenter sendes til økonomisk tælling. I 2007 sagde 62 % af Europas borgere, at de “er villige til at skifte indkøbssted for at købe mere dyrevenlige fødevarer” (Eurobarometer, 2007). 

Der er mere end 200 millioner gode grunde til at fastholde forbudet imod burene. Så mange europæiske æglæggende høns lever miserable liv på mindre plads end et stykke A4 papir. Mangel på bevægelse resulterer i knogleskørhed hos dyrene, så deres vinger og ben brækker, når de fjernes fra burene for at blive aflivet efter endt tjeneste. Fuglenes fødder kan vokse ind i det trådnet, som danner burets bund og det er ikke svært at forestille sig, hvad der sker, når netop de dyr fjernes fra burene. 

Igennem tusinder af år har burhønsenes forfædre udviklet biologisk overlevelsesog komfortadfærd. Det er essentielt for dyrene at udfører handlinger som at flyve op og sidde på pind, støvbade og lægge æg i redemateriale.  Alt det er umuligt på et A4 ark og frustrationen over manglende plads og den tætte kontakt med de andre fugle i buret, gør dem så frustrerede, at de hakker hinanden og udvikler kannibalisme. I et forsøg på at undgå dette fjerner (brænder eller klipper) man en tredjedel af fuglenes næb. Man fjerner symptomer i stedet for årsager! 

I europæiske lande, som bevæger sig mod forbud mod bure til æglæggende høns, har detailhandlen i høj grad medvirket til at reducere handlen med buræg. Supermarkedskæder har stor indflydelse på forbrugeradfærd og på produktionsmetoder via deres enorme reklamebudget, placering af varerne i butikkerne og skiltning. Som storaftager af et produkt, kan kæderne bruge deres indflydelse til at opnå dyrevelfærd – hvis de vil! F.eks. skyldtes en problemfri udfasning af æglægningsbure i Schweiz i vidt omfang to dominerende detailkæder (EU-kommissionen 2004). 

Det er en katastrofe for dyrene og et enormt tilbageskridt for EU’s dyreværnsrganisationer, hvis det lykkes for udvalgte medlemslande og ’erhvervet’ at få udsat eller fjernet direktivets forbud mod traditionelle bure. 

Derfor er det vigtigt, at vi reagerer nu og at så mange af os som muligt viser de europæiske regeringer og EU-kommissionen, at vi kræver 2012-forbudet fastholdt. Vi ønsker forbud mod æglægningsbure og vi ser helst, at hønsene lukkes ud af burene før 2012. 

Selvom EU er godt på vej til at give hønsene en lille håndsrækning, så er der stadig en verden til forskel på at skulle leve i et modificeret bur og den frihed, vi ønsker høns skal have til at udføre deres naturlige adfærd. Derfor vil vi bede alle tænke udenfor buret og tage sagen i egen hånd. 

DU KAN HJÆLPE!
EU er på vej til at give hønsene en lille håndsrækning, men der er brug for rigtig meget hjælp for at hensigten kan blive til virkelighed og hønsene får frihed til at bevæge sig, strække deres vinger og i det hele taget udføre deres naturlige adfærd. Derfor vil vi bede alle om at tage sagen i egen hånd.  

Man behøver ikke at gøre meget andet end at vende sin indkøbsvogn om og forestille sig, hvordan det ville være at tilbringe et døgn under den for at få et indblik i, hvorfor det er vigtigt, at ingen høns sidder i bur nogensinde. Heldigvis er det ligeså let at stoppe handlen med buræg som det er for en junglehøne at finde et godt træ at sove i eller en kylling at finde sin mor blandt hundreder af andre høns. 

Vi har nemlig lavet alt det hårde arbejde for dig, men for at skubbe bolden over stregen, har vi brug for din indsats. Vores kampagne for at overtale virksomheder, skoler og kommuner til at indføre en politik om ikke at bruge buræg, er i fuld gang og to dygtige koordinatorer holder overblikket. 

Netop nu er vi i færd med at kontakte en lang række toneangivende firmaer i Danmark og vi håber at listen snart vil blive udbygget væsentligt. 

“Jeg ser virkelig frem til at arbejde med denne kampagne, da jeg ved, at min indsats kommer til at betyde flere frie høns. I betragtning af hvor lidt der skal til for at redde dyrene fra en af de værste former for dyremishandling er det oplagt at lægge sine kræfter her. Specielt glæder jeg mig til at tale med folketingets kantine for at bede de folkevalgte være et godt eksempel. I virkeligheden tror jeg de fleste gerne vil gøre det godt, så jeg ser vores henvendelse som en service vi tilbyder virksomheder, så de nemmere kan leve op til deres ansattes og deres kunders værdier. 

Det er vigtigt at kampagnen også når de unge, der muligvis aldrig har hørt, hvad en burhøne er. Mange mennesker har svært ved at skelne de mange forskellige mærker på æg fra hinanden og der vil vi også gøre en forskel”, siger Bente Tolley 

Tanja Krøyer Jørgensen fortsætter:“Hvis du går på en skole, hvor der bliver lavet mad, så vil jeg hjælpe dig hele vejen med at gøre en forskel. Hvis folk hver dag indirekte bliver informeret om, at deres lærere og staten synes buræg er helt i orden, så kan det ikke undre, hvis de bagefter selv køber dem eller ikke synes dyrevelfærd er et vigtigt spørgsmål. Ved at rejse spørgsmålet på din skole kan du gøre en kæmpe forskel og jeg glæder mig til at hjælpe dig.”

Vidste du?

1 høne skal stå i et bur i 30 timer for at producere et æg. 

60% af de æg der produceres i Danmark kommer fra buræg. 

Det svarer til 750.000 buræg om året. 

En gennemsnitsdansker spiser 125 buræg om året 

Det svarer til 3750 timer i bur for en høne. 

En gennemsnitlig gymnasiekantine bruger 10.000 buræg på et skoleår. 

Det svarer til 12.500 dage i bur for en høne.