Et land af en svunden tid
Danmark er et land, der er bygget på landbrug. Sådan var det for 100 år siden, hvor hovedparten af befolkningen boede og arbejdede på landet. Ser man den politiske indflydelse som landbruget stadig nyder, så skulle man ikke tro, at meget er forandret. Landbruget modtager milliarder i statsstøtte og har et stort antal repræsentanter i førende politiske partier. 

Dem landbruget har allermest magt over er dog dyrene. I moderne landbrug bliver de behandlet som maskiner, der omdanner foder til kød, mælk og æg så hurtigt og effektivt som overhovedet muligt. Det er en proces, der foregår på bekostning af dyrenes velfærd. For at tilpasse dyrene til de effektive stalde laver man indgreb, som f.eks at klippe en del af grisens hale, slibe tænderne ned og kastrere dem - uden bedøvelse. 

Stadig færre mennesker opdrætter stadig flere dyr og resultaterne er katastrofale.

Millioner af grise bliver syge og dør, dyrenes lemmer amputeres. I sidste ende lander de i køledisken med et billede af en idyllisk gård eller gris med krølle på halen på indpakningen. For kort tid siden kunne Anima vise billeder fra Åbent Landbrug, der var så grelle, at det ryddede forsiden på landets største avis og fik bred dækning i medierne. Men billederne var ingen sensation for de som kender dyrenes hverdag. Det er på tide at skifte kurs og ændre et system, der skader dyr, mennesker og miljø.

Det flyder med døde grise hos landmændene

I Danmark opdrættes millioner af grise. Men mange lever kun kort tid. Faktisk kan 25.000 grise hver dag bæres døde ud af de danske stalde. Det bliver 9 millioner grise om året, som er ofre for den intensive produktion.

Man har igennem mange år avlet søerne, så de får flere og flere unger. Nu føder en gris ofte over 20 unger. Men kun 14 til 16 kan faktisk die ved deres mor.Større kuld give flere svage grise og mange dør. De dør af sult og kulde eller aflives. Det giver Danmark en kedelig verdensrekord i antallet af døde grise.For at sikre pattegrisenes overlevelse bruger man ammesøer. Her er tale om grise, der har ammet et kuld og så sættes til at passe en anden sos unger. Konsekvenserne er dog frygtelige for søerne, der nu bliver fikseret i lange perioder. Her lever de i båse der er så trange, at de ikke kan vende sig om. En tidligere staldmedarbejder beskriver det således:

 
”Vi måtte nærmest slå dem gule og blå for at få dem ind i farebåsene. De vil simpelthen ikke derind, når de har prøvet det før. De ved, at de hverken kan vende
eller røre sig derinde. Det er den rene tortur, de går ind til.
 
Søerne bliver slidt op af et system, hvor de fungerer som fødemaskiner. Over 20% dør inden slagtning. Ifølge professor i dyrevelfærd Jan Ladewig ligner søerne efter at have født flere kuld unger “sække med knogler i”. Søerne bliver bl.a. aflivet pga. skuldersår og benproblemer eller de selvdør. I forbindelse med åbent hus arrangementer på dyrefabrikker har Anima gennem flere år modtaget billeder, der
viser, at selv de bedste forhold, som landbruget selv vil fremvise er forfærdelige.
 
Billige liv
Mange har den opfattelse, at landmænd har en egeninteresse i, at alle deres dyr har det godt. Ingen kan trods alt få penge for grise, der er så syge, at de skal destrueres i stedet for at blive slagtet eller smågrise der dør allerede inden man er begyndt at fede dem op. Derfor bliver spørgsmålet om de danske landmænd slet ikke evner deres job, når man må konstatere, at 25.000 danske smågrise dør hver eneste dag og hver 4. so i de danske stalde må destrueres, fordi hun er så syg, at hun ikke kan slagtes.

Vi ved, at der er mange velfærds-problemer ude i staldene og livet er ingen dans på roser for de smågrise, der klarer skærene og holder sig i live, indtil de bliver kørt på slagteriet. Men hvordan er så døden for mange af de grise, som bliver syge? Ja, ifølge Videncenter for svineproduktion foregår aflivningen af syge smågrise bedst sådan her:

Aflivning af pattegrise
“Den mest effektive metode til aflivning af pategrise under 5 kg sker ved at slå dyrets hoved og nakke så hårdt ned i gulvet, at dyret får kraniebrud og dør omgående. Dyreværnsrådet anbefaler denne aflivningsmetode til pattegrise under 5 kg, da det ikke er sikkert for hverken grisen eller den, der foretager aflivningen, først at bedøve dyret med boltpistol.”
 
Det er ikke noget der bliver vist frem til Åbent Landbrug, men fremgangsmåden er helt almindelig. Søger man på internettet er det fuldt af beretninger fra landbrugsmedarbejdere, der gengiver, hvordan virkeligheden er for de syge smågrise.
 
Kristian Viekilde er sektionschef i den danske dyrlægeforening og siger:
“Man må se på alternativerne. Først ville man bedøve og så aflive den med sprøjte. Det er 2 stik og det er kun nogle medikamenter, som dyrlæger har. Så det er ikke noget man kan stille ud i en svineproduktion”.
 
Grisene kunne altså blive aflivet mere humant, hvis man tilkaldte en dyrlæge. Man må også spørge sig selv hvem der ville acceptere, at en dyrlæge tog en lille hund i benene og aflivede den ved at knuse dens kranium. I landbruget gøres det selvfølgelig for at spare penge og er blot endnu et eksempel på, at dyrene betaler prisen. Men spørger man dyrlægeforeningen bakker de faktisk op om metoden.
 
I 2009 undersøgte Fødevarestyrelsen aflivning af grise ude i staldene. Resultatet var, at 40% af de kontrollerede landmænd ikke overholdt loven. Tallet faldt året efter til 10%. Her skal man tænke på, at der bliver opdrættet 27 millioner grise om året. Så 10% kan være millioner af dyr. Selv når aflivningen sker “korrekt” må man spørge sig selv, hvor humant det er at få knust hovedet mod et betongulv?
 
Haleløs..
I 2007 konkluderede en undersøgelse fra EU, at 99,2% af alle danske grise fik klippet deres hale af. Hvordan kan det ske, når det siden 2003 har været ulovligt at
halekupere grise rutinemæssigt? Man klipper halen af grisene for at forhindre, at de skal bide hinanden. Men meget forskning viser, at man kunne opnå det samme resultat ved at give dem mere halm.
 
Til trods for at alle ved, at loven bliver overtrådt hver eneste dag, så bliver intet gjort ved det. Ganske vist kan man få dispensation fra loven, hvis der har været alvorlige problemer med halebid på en gård. Det kræver dog, at man har gjort
noget for at løse problemet. Men der kræves ingen dokumentation for, hvad der faktisk er blevet gjort.
 
Man kan tænke, at der bliver kigget igennem fingre med loven, fordi det bedst kan betale sig. Anima har meldt Danmark til EU-kommissionen for ikke at overholde loven, men uden noget resultat. Derfor er det klart, at forandringen må ske ved, at folk ikke køber griseavlernes produkter, så længe dyrene lider.
 
De fleste ved meget lidt om disse fascinerende dyr. Faktisk er grise både nysgerrige og kloge dyr, med en intelligens som er ment til at være på samme niveau som et 3-årigt barns. De er klogere end hunde og lige så venlige, loyale og kærlige. I naturen, men ikke på fabriksfarme, er de sociale, legesyge dyr som knytter bånd med hinanden, slapper af i solen og køler af i mudderet.
 
Da de fleste ikke ved så meget om grise, kan det måske overraske, at de drømmer, genkender deres navn, spiller computerspil mere effektivt end visse primater, og lever deres sociale liv med en kompleksitet som ellers kun er set før hos aber.
 
Folk der har dyrereservater beskriver ofte grise med menneskelige karaktertræk, fordi de har fundet ud af at grise, lige som mennesker, holder af at lytte til musik, spille med bolde, og få massage.
 
Det er ikke meget af dette, som grisene får lov til at vise under de forhold, som vi i dag byder dem. Hvis alle grise skulle have mulighed for at mærke jorden under deres fødder, se solen og udføre normalt adfærd ville verden se anderledes ud. Årsagen til at grisene stuves sammen i dyrefabrikker er vores store kødforbrug.
 
Skal grisene nogensinde få det bedre, så kræver det, at der kommer meget mere vegetarisk mad på bordet.