Kyllinger har personlighed 
Mennesker, som har brugt tid sammen med høns, ved, at hver fugl har sin egen personlighed: Nogle er selskabelige og frygtløse, mens andre er mere sky og opmærksomme; nogle sætter pris på menneskeligt selskab, mens andre er reserverede, sky eller måske endda lidt aggressive. Ligesom hunde, katte og mennesker er hver høne og hver kylling helt sin egen. 
 
Når de befinder sig i deres naturlige omgivelser, laver høns komplekse, sociale hierarkier; også kendt som ”hakke-ordener”. Her kender hver høne sin plads på den sociale rangstige, og de husker mere end 100 andre fugles ansigter og rang¹.
 

“Kyllingehjerne” er en skrøne
Adskillige forskerteams har inden for den seneste årrække offentliggjort resultater omkring intelligensen hos høns, som har udfordret gamle opfattelser omkring fjerkræs kognitive evner.
 
Der er overvældende beviser for, at fjerkræ- og pattedyrhjerner er bemærkelsesværdigt ens. For eksempel har forskere fundet ud af, at høns forstår årsagssammenhænge på et højere niveau end mange pattedyrarter, herunder hunde, og mange typer af fugle er i stand til at designe og fremstille værktøjer, løse matematiske problemer og i mange tilfælde bruge sprog på måder, som ikke engang chimpanser og andre primater kan².
 
I et eksperiment, som har klarlagt hønsefugles forståelse af en række tilfældige sammenhænge, fandt forskerne blandt andet ud af, at skadede fugle, som fik valget mellem almindelig mad og mad indeholdende smertestillende medicin, hurtigt fandt ud af, at den medicinerede mad fik dem til at få det bedre. De kunne tilmed finde den medicinholdige mad blandt en lang række andre valg.
”Hønsene med smerter valgte simpelthen foderet med det smertestillende middel i, hver gang. De forstod årsagssammenhængen og lærte at tage den bedste beslutning”, siger Dr. Joy Mench, professor ved Department of Animal Science på Californiens Universitet i Davis, om forsøget³.
 
Forskere har også fundet ud af, at høns kan afvente fremtiden og udvise selvkontrol; noget som tidligere kun er blevet forbundet med mennesker og andre primater⁴. 
 
Forskere gjorde denne opdagelse, efter de havde observeret, at høns, der fik valget mellem at hakke på en knap og øjeblikkeligt få en lille madbelønning, eller vente i 22 sekunder og så få en større madbelønning, faktisk udviste selvkontrol ved at vente på den større madbelønning i 90% af tilfældene. 
 
På en videnskabelig konference fortalte Dr. Christine Nicol, som studerer hønsenes intelligens, om eksperimentet: “Det kan godt være, at høns har 'kyllingehjerner', men vi er nødt til at redefinere, hvad vi mener med 'kyllingehjerner'. Høns har vist os, at de kan gøre ting, som mennesker aldrig ville tro, at de kunne. Der er bestemt skjulte dybder i høns!⁵

Kultur blandt høns
Forskere har også fundet ud af, at høns har en kulturel viden, som de giver videre fra generation til generation. John Webster, professor på Bristol Universitetet i England, ledede en række undersøgelser, hvor han gav høns en blanding af gule og blå majskerner. De blå kerner blev forurenet med kemikalier, som gjorde fuglene syge, og de lærte hurtigt helt at undgå de blå majs (dette er endnu et eksempel på deres forståelse af årsagssammenhænge).
 
Når hønsene i Websters undersøgelse fik deres unger, spredte han gule og blå majs rundt omkring på gården, og selvom han sørgede for, at begge farver majs var harmløse, huskede moderhønsene, at de blå majs tidligere havde gjort dem syge, og styrede således deres unger væk fra dem.
 
I en artikel i London Times forklarer Webster: Dette fortæller os, at moderhønen har lært, hvad der er godt, og hvad der er dårligt for hende, og at hun kan lade denne viden gå videre til sine unger. Hendes unger er det mest dyrebare for hende, og hun vil ikke lade dem spise dårlig mad. Derfor videregiver hun sin lærdom til sine unger. For mig er det ret så tæt på kultur – og endda en avanceret form for kultur. Dette er for mig bevis på at høns er følsomme og intelligente dyr”⁶

Bedre forhold for kyllinger
Kyllinger og høns er tænkende, intelligente væsner med hver deres personlighed. Men alligevel er den industrielle slagtekylling et af de dyr, der har den ringeste dyrevelfærd i landbruget. Sammen med dyreværnsforeninger i hele verden kæmper Anima for bedre forhold for slagtekyllinger. Du kan være med til at gøre en forskel. Skriv under her og fortæl virksomheder, at kyllingerne fortjener bedre forhold.

Har du fået lyst til at spise mindre kød og kylling? Så bestil vores gratis vegetariske starterkit lige her og få inspiration til en grønnere livsstil!
 

¹ Michael Specter, “The Extremist,” The New Yorker 14 Apr. 2003
2 Rick Weiss, “Bird Brains Get Some New Names, and New Respect,” The Washington Post 1 Feb. 2005: A10
3 Michael Specter, “The Extremist,” The New Yorker 14 Apr. 2003)
4 Jennifer Viegas, “Study: Chickens Think About Future,” Discovery News 14 Jul. 2005 
5 Ananova, “Chickens ‘Not Just ‘Bird Brains,’” 2005
6 Valerie Elliott, “Why Did the Chicken Cross the Road?” London Times Online 18 Mar. 2005