5 strategier til at stoppe hundedrabene i Kina

13 June, 2019

STRATEGI #1: REDNINGER

Et billede siger mere end tusind ord. Vi kan endnu ikke redde alle hunde på markederne i Kina. Men de vi redder bliver ambassadører for alle deres artsfæller og hjælper med at fortælle historien om den ubeskrivelige lidelse, som de må gennemgå. Samtidig kan vi optage de billeder, som åbner verdens øjne for, hvorfor vi må stoppe mishandlingen.

Da mange af de hunde som slagtes er stjålne kæledyr, der transporteres ulovligt, kan vi også samarbejde med de kinesiske myndigheder om at slå ned på lovbrudene og dermed redde liv.


Stop den grusomme festival i Yulin - skriv under nu!

STRATEGI #2: PROTESTER

I Kina er protester et sjældent syn. Men modige dyrevenner har med vores hjælp gjort et enormt arbejde for at protestere mod og informere om festivalen i Yulin. Netop fordi protester er sjældne i Kina får de stor opmærksomhed.

Vi har uddelt over 20.000 flyers, ophængt over 2000 plakater og afholdt flere åbne protester. Ved den sidste deltog over 1000 mennesker, der marcherede mod festivalen.  

STRATEGI #3: ORGANISERING
Der er heldigvis mange dyrevenner i Kina, og deres antal er i vækst. Men landet har ingen tradition for foreninger og organisationer. Derfor har de brug for støtte og vejledning til at opbygge slagkraftige kampagner, der samtidig holder sig indenfor de politiske rammer, som findes i et land med begrænset ytringsfrihed. Med rådgivning og økonomiske bidrag giver vi dem den bedste start.

 

STRATEGI #4: UDDANNELSE

I Kina lærer alt for mange børn, at behandle dyr som om de var ting og ikke levende væsner. Med oplysning og uddannelse kan vi knække den onde cirkel og starte en tradition for respekt og kærlighed til dyr. Med skolebesøg og foredrag åbner vi børns hjerter for dyrene. 

 

STRATEGI #5: DIG

Kun med opbakning fra dyrevenner som dig kan vi gøre en forskel. De kinesiske politikere har brug for at mærke, at verdens øjne hviler på dem, når de tillader den grusomme nedslagtning af hundene.

Skriv under, del og støt. Sammen kan vi ændre verden for kinas hunde.


Stop den grusomme festival i Yulin - skriv under nu!