Indledning

Kalkuner er sociale dyr, der lever i store flokke på op til 200 individer. De flyver kun sjældent, næsten kun i faretruende situationer, men vandrer derimod rundt på jorden. Hunnen tager sig af ungerne, som følger hende i et par dage, indtil de selv har lært at lede efter mad. Kalkuner kan på trods af deres tunge vægt sagtens svømme, men gør det kun når de absolut skal1. I Danmark opdrættes omkring 1,6 millioner kalkuner til slagtning om året fordelt på 50 kalkunfarme. De største dyrevelfærdsproblemer i produktionen af slagtekalkuner i Danmark er;

  • Næbtrimning af alle kalkuner
  • Store flokstørrelser på lidt plads
  • Benproblemer og trædepudesvidninger
  • Lange dyretransporter
  • Utilstrækkelig bedøvelse på slagteriet

I de følgende afsnit kan du læse mere om kalkunernes liv, herunder; kalkuner i naturen, og kalkunernes livscyklus i moderne produktionssystemer.

Kalkuner i naturen

Vilde kalkuner lever i familiegrupper, hvor der findes et fast hierarki både blandt hønerne og hanerne. Hanerne imponerer hønerne, ved at stritte med deres halefjer og lave forskellige lyde. Ungerne lever sammen med deres mødre, og går sammen med andre små familier, og danner store flokke af kalkuner. Deres naturlige føde består af plantemateriale såsom nødder, kirsebær og diverse frø, som de oftest finder på jorden, men nogle gange søger de også efter føde blandt træernes grene1.

 

 

Kalkuner i moderne produktionssystemer

I de følgende afsnit, kan du læse om kalkuners livscyklus i den industrielle produktion af kalkuner i Danmark, samt hvilke forhold dyrene lever under. I Danmark findes kun ét produktionssystem for kalkuner.Fil Dansk Kalkunfarm

 

Udklækning på rugeriet

Kalkunernes liv begynder, når de udklækkes på et rugeri, hvor der kun avles på de dyr, som opfylder avlsmålene til fulde. Danmark har ingen kalkunrugerier2, og de nyudklækkede kalkunkyllinger transporteres derfor fra Tyskland til Danmark. Dette har negative konsekvenser for dyrevelfærden, da rejsen er lang og belastende, og de uvante omgivelser er stressende for dyrene. På rugeriet bliver alle kalkunkyllinger næbtrimmet ved, at en infrarød lysstråle placeres på næbbet, og går gennem det yderste hårde lag i ned i det bløde væv. Hermed bliver væksten af det bløde væv stoppet, og den hårde næbspids falder af efter 10 - 18 dage2. Meget forskning peger på, at næbtrimning er et smertefuldt indgreb for dyrene, der forårsager kroniske smerter3. Denne forskning er baseret på viden om, at det bløde væv i næbbet tilsyneladende, er lige så følsomt som fx en vinge. Kyllingerne bliver også kønssorteret på rugeriet, inden de transporteres ud til producenterne.

Livet som slagtekalkun

Kalkunerne opdrættes indendørs i lukkede kalkunhuse med plads til op mod 5.400 dyr. Dyrene går således i store flokstørrelser, som leder til de samme problemer vi ser i produktionen af slagtekyllinger med fjerplukning. Et studium fandt at 32% af høner samt 15% af haner udfører fjerplukning, ved at plukke fjerene fra andre kalkuner - eller dem selv - og dermed efterlade dem delvist nøgne og til tider med sår4. Kalkuner vokser sig meget store i størrelsen, og pladsen er trang, da der går omkring 4 kalkuner per m2 i den industrielle produktion i Danmark.

 

Benproblemer og trædepudesvidninger

Kalkunerne er avlet med det mål, at få dem til at vokse så hurtigt som muligt. Resultatet er en kalkun, der har en unaturligt hurtig vækst, som giver velfærdsproblemer. Væksten af kalkunernes knogler, kan ikke følge med resten af kroppens vækst. Derfor ser man tilfælde, hvor kalkunernes ben ikke kan bære kroppens vægt. Flere tilsynsførende dyrlæger rapporterer, at benproblemer er et stort problem på danske kalkunfarme, og viser sig ved infektioner i haserne2 samt svage ben, forårsaget af dyrenes hurtige tilvækst. Det er ikke unormalt, at kalkunerne må flakse med vingerne for at kunne holde sig oprejste, og op til 10% af kalkunerne må aflives inden de når deres slagtevægt5. De tilsynsførende dyrlæger oplyser også, at kalkuner jævnligt lider af tykke fødder med trædepudesvidninger, fordi kalkunhusene ofte er af dårlig stand, og det ikke er muligt at holde en jævn tør strøelse i husene5.
 

Lange dyretransporter til slagteriet

Når hønerne når en vægt på omkring 10 kg (16 - 17 uger gamle), og hanerne når en vægt på omkring 20 kg (21 - 22 uger gamle) sendes kalkunerne til slagtning. Danmark har ingen større kalkunslagterier2, og således slagtes stort set alle danske kalkuner i Tyskland. Dette indbefatter lange dyretransporter på flere hundrede kilometer for dyrene, som er stressende, blandt andet på grund af det ukendte miljø samt den trange plads på transportvognene. Danske tilsynsførende dyrlæger udtaler således omkring transporten af kalkuner5;

“De op til 25 kg tunge fugle ender ofte deres dage som gangbesværede, inden de stuves sammen alt for mange i stålkasser og transporteres på lastbiler til Tyskland for at blive slagtet”

På transportvognene til Tyskland står kalkunerne i stålkasser uden skridsikkert underlag, selvom transportforordningen foreskriver dette. Derudover er pladsen i kasserne så trang, at kalkunerne hverken kan bevæge sig mellem hinanden, eller stå oprejst uden at ramme ryggen mod låget5.

 

© PETA

Utilstrækkelig bedøvelse på slagteriet

Før selve slagtningen hænges de levende kalkuner i benene med hovedet nedad på et transportbånd. Dette er et dyrevelfærdsmæssigt problem, da kalkunerne er meget tunge ved slagtetidspunktet, og typisk lider af benproblemer, som gør processen yderst belastende. Kalkuner bedøves ved, at transportbåndet køres over et kar med vand, som er strømførende. Dyrene sænkes ned, så deres hoveder er under vand, og gives et elektrisk stød, som skal efterlade dem bevidstløse. Herefter kører transportbåndet henover en maskine, som skærer halspulsårerne over, og kalkunerne dør ved afblødning. Denne bedøvelsesmetode fungerer ikke optimalt, da dyrene kan løfte hovederne, og dermed undgå at blive tilstrækkeligt bedøvet - et problem der også er gældende for slagtekyllinger6.
 

 

Hvad kan du gøre
Kalkuner er intelligente dyr, der har en kompleks naturlig adfærd, og lever i store familiegrupper. I den industrielle produktion af kalkuner tages der dog ikke hensyn til mange af dyrenes naturlige behov og det har negative konsekvenser for dyrevelfærden.

Har du fået lyst til at spise mindre kalkun, eller forsøge dig med en grønnere livsstil? Så bestil vores gratis magasin med grøn inspiration

 

© Woodstock Farm Animal Sanctuary

Kilder

3:  Gentle, M. J., D. Waddington, L. N. Hunter, R. B. Jones (1990): Behavioural evidence for persistent pain following partial beak amputation in chickens. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 27, pp. 149 – 157.

4: Busayi, R. M., C. E. Channing, P. M. Hocking (2006): Comparisons of damaging feather pecking and time budgets in male and female turkeys of a traditional breed and a genetically selected male line. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 96, pp. 281 – 292.