Indledning

Ænder er sociale dyr, som elsker at svømme, og er udviklet til at tilbringe meget tid i vand. De kan både spise, svømme, rense deres fjer, lege og slappe af i vand. Ænder er relativt rolige dyr, og kommer sjældent op at slås, med mindre de beskytter deres æg eller ællinger¹. I Danmark opdrættes omkring 1 million ænder til slagtning om året, og der findes 15 besætninger af ænder med flere end 1000 dyr². De største dyrevelfærdsproblemer i produktionen af slagteænder er;

• Store flokstørrelser

• Fjerplukning, kannibalisme og benproblemer

• Få har adgang til svømmevand og udearealer

• Lange dyretransporter

• Utilstrækkelig bedøvelse på slagteriet

I de følgende afsnit kan du læse mere om ændernes liv, herunder; ænder i naturen, og ændernes livscyklus i moderne produktionssystemer.

Ænder i naturen

Ænder er meget sociale dyr, som lever i store flokke i naturen. Deres naturlige føde består af planter, frø, græs, fisk, insekter, orme og andre mindre dyr, som de finder i vandet. Ænder er byttedyr, og holder sig derfor sammen med flokken, for at beskytte sig mest muligt mod rovdyr. De kommunikerer meget med hinanden, både med lyde og kropssprog, og lever meget harmonisk sammen, da de næsten aldrig kommer op at slås¹.

© Royal Pekin Ducks

Ænder i moderne produktionssystemer

I de følgende afsnit, kan du læse om ænders livscyklus i den industrielle produktion af slagteænder i Danmark, samt hvilke forhold dyrene lever under. I Danmark produceres alle slagteænder under sammenslutningen Dansk And³. Der produceres tre forskellige typer af ænder; 8-ugers landand og 14-ugers landand økologisk landand⁴.

Udklækning på rugeriet

Ændernes liv begynder, når de udklækkes på et rugeri, hvor der kun avles på de dyr, som opfylder avlsmålene til fulde. Danmark har kun ét rugeri for landænder på Fyn. Her udklækkes ællinger, og sendes ud til producenterne samme dag som de udklækkes. Ællingerne opdrættes typisk indendørs i stalde, i flokke på op til 11.500 dyr ved konventionelt opdræt. Ællingerne vokser i 8 eller 14 uger, og slagtes ved en vægt på 3 - 4 kg⁴.

© Cackle Hatchery

Livet som slagteand

Slagteænder i Danmark lever i store flokstørrelser. Konventionelle ænder lever i flokstørrelser på op til 11.500 dyr, mens frilandsænder går i flokstørrelser på op til 4000, og økologiske ænder - som udgør ca. 7% af den samlede produktion, og oftest eksporteres til udlandet⁴ - går i flokke på 3.600 individer. Videnskabelige undersøgelser har vist, at store flokstørrelser kombineret med for lidt plads, giver anledning til skader på dyrene⁵, mens faktorer som indretningen af stalden mht. lys, vand, temperatur mm. også spiller en stor rolle i forhold til dyrenes velfærd⁶. Store flokstørrelser leder også til velfærdsproblemer som vi kender fra produktionen af slagtekyllinger, nemlig problemer med fjerplukning samt kannibalisme. Både fjerplukning og kannibalisme er store problemer indenfor produktionen af ænder⁷. Forsøg har vist, at tildeling af berigelse i staldene i form af vand og/eller ekstra mad ikke har nogen effekt på andelen af dyr der udøver kannibalisme, men det har dog en effekt på antallet af dyr der udfører fjerplukning⁷. Det formodes, at kannibalisme skyldes flere forskellige faktorer der mangler i dyrenes miljø, og som kombineret er skyld i den abnorme adfærd. Som forsøg på at stoppe kannibalisme, slukker man til tider lyset i dyrenes stalde i mange timer. Dette virker godt til at stoppe kannibalisme, men ødelægger til gengæld dyrenes mulighed for at udføre naturlig adfærd⁷. Slagteænder har også ofte benproblemer. Et studium viste, at 21% af ænderne var moderat eller meget halte på benene^8-9, mens andre studier påviste trædepudesår på 88% af unge dyr¹⁰, der er forårsaget af mængden af gødning og ammoniak på gulvarealerne.

Få har adgang til svømmevand og udearealer

Ænder er vandfugle, som tilbringer en stor del af deres tid i vand. I Danmark har kun få ænder adgang til udearealer og vand, nemlig ænder i frilands- eller økologisk produktion. Størstedelen af slagteænder i Danmark er dog produceret under konventionelle forhold. Studier har vist, at ænder kan få stillet deres behov for naturlig adfærd langt bedre, når de har adgang til udearealer⁵. Andre undersøgelser har vist, at forekomsten af stereotypisk adfærd er langt større, når ænderne ikke har adgang til svømmevand, samtidig med at ændernes næb, næsebor, øjne og fjerdragt nemmere og hurtigere bliver fyldt med snavs¹¹. Om sommeren under varme temperaturer, kan der også opstå problemer med varmestress i besætninger af ænder, der ikke har adgang til svømmevand¹².

Lang transport til slagteriet

Stort set alle danske ænder bliver på nuværende tidspunkt slagtet i udlandet. Der har tidligere været andeslagterier i Danmark, men det sidste lukkede i 2006¹³. Herefter blev der etableret aftaler med tyske slagterier, men det benyttede tyske slagteri lukkede ned i 2013, og siden da er alle danske ænder blevet slagtet i Holland¹³, med undtagelse af meget få steder, der benytter sig af slagtning på opdrætsstedet. Dette betyder, at danske ænder transporteres op til 744 km før de bliver slagtet. Transport er en meget stressende oplevelse for dyrene, blandt andet på grund af det ukendte miljø samt den trange plads på vognene. Der er planer om at opføre et dansk andeslagteri i Struer i 2015¹⁴. Bliver dette en realitet, bliver transporttiden for dyrene reduceret.

© Eyes on Animals

Utilstrækkelig bedøvelse på slagteriet

Før selve slagtningen hænges de levende ænder i benene med hovedet nedad på et transportbånd. Dette er et dyrevelfærdsmæssigt problem, da ænderne er forholdsvis tunge ved slagtetidspunktet, og processen derfor er yderst belastende. Slagteænder bedøves ved, at transportbåndet køres over et kar med vand, som er strømførende. Dyrene sænkes ned, så deres hoveder er under vand, og gives et elektrisk stød, som skal efterlade dem bevidstløse. Herefter kører transportbåndet henover en maskine, som skærer halspulsårerne over, og ænderne dør ved afblødning. Denne bedøvelsesmetode fungerer ikke optimalt, da dyrene kan løfte hovederne, og dermed undgå at blive tilstrækkeligt bedøvet - et problem der også er gældende for slagtekyllinger¹⁵

Afrunding

Ænder er intelligente dyr, der elsker at svømme i vand, og i naturen lever i harmoni med deres flok. I den industrielle produktion af slagteænder tages der dog ikke hensyn til mange af dyrenes naturlige behov og det har negative konsekvenser for dyrevelfærden.

Har du fået lyst til at spise mindre and, eller forsøge dig med en grønnere livsstil? Så bestil vores gratis vegetariske starterkit idag!

© Jo-Anne McArthur, WeAnimals

Kilder
5: Rodenburg, T. B., M. B. M. Bracke, J. Berk, J. Cooper, J. M. Faure, D. Guémené, G. Guy, A. Harlander, T. Jones, U. Knierim, K. Kuhnt, H. Pingel, K. Reiter, J. Serviére, M. A. W. Ruis (2005): Welfare of ducks in European duck husbandry systems. Worlds Poultry Science Journal. Vol. 61, pp. 633 - 646.
6: Dawkins, M. S., C. A. Donnely, T. A. Jones (2004): Chicken welfare is influenced more by housing conditions than by stocking density. Nature. Vol. 427, pp. 342 - 344.
7: Riber, A. B., J. A. Mench (2008): Effects of feed- and water-based enrichment on activity and cannibalism in Muscovy ducklings. Applied Animal Behaviour Science. Vol. 114, pp. 429 - 440.
8: Jones, T. A., M. S. Dawkins (2010): Environment and management factors affecting Pekin duck production and welfare on commercial farms in the UK. British Poultry Science. Vol. 51, pp. 12 - 21.
9: Makagon, M. M., R. Woolley, D. M. Karcher (2015): Assessing the waddle: An evaluation of a 3-point gait score system for ducks. Poultry Science. Vol. 94, pp. 1729 - 1734.
10: Karcher, D. M., M. M. Makagon, G. S. Fraley, S. M. Fraley, M. S. Lilburn (2013): Influence of raised plastic floors compared with pine shaving litter on environment and Pekin duck condition. Poultry Science. Vol. 92, pp. 583 - 590.
11: Simantke, C. (2002): Ethologische Begründung des Wasserbedarfes von Pekingenten bei der Stallmast. Ekspertudtalelse, University of Kassel, Tyskland, pp. 20.
12: Abd El-Latif, S. A. (2003): Drinking water quality for waterfowl. 2nd World Waterfown Conference, Alexandria, Egypten, pp. 60.