Maria Felding er klinisk diætist med kandidatgrad i Klinisk Ernæring fra Københavns Universitet. Hun er forfatter til bøgerne "Den Plantebaserede Kost" og "Grønne spirer."
At leve dyrevenligt er ikke svært - du skal bare vide, hvor du starter.
“Dem, jeg taler med, der skifter til en plantebaseret kost oplever, at fordøjelsen bliver bedre, og deres energiniveau ændrer sig helt vildt. De fyldes med overskud,” fortæller Maria Felding.
Men for at komme dertil kræver det naturligvis, at man ændrer sine vaner. Læs her, hvordan Maria Felding og vi hos Anima anbefaler, at du får succes med et dyrevenligt liv.
1. Kend dine muligheder
Det kan nok virke naturligt, når man først har taget beslutningen om at leve dyrevenligt, at ville springe hovedkulds ud i det. Men det garanterer ikke altid succes på den lange bane:
“Jeg har set folk give op, fordi de måske har set Cowspiracy eller en anden dokumentarudsendelse, og så dropper de animalske produkter uden at vide, hvad de skal spise i stedet. Så begynder de at holde sig til salaten, men det gør bare, at de render rundt og er sultne, indtil de falder tilbage i de gamle vaner,” fortæller Maria Felding.
Læs også: Kend dine nye fødevarer
Hun anbefaler, at du ikke nødvendigvis bruger den første dag på at skifte fuldstændigt til en plantebaseret kost, men i stedet får noget inspiration, lærer plantefødevarerne at kende og for eksempel introducerer kødfrie dage, hvor du giver dig i kast med nogle lækre, grønne retter.
Lader du forandringerne ske i dit eget tempo, er der stor chance for, at du vil få en god oplevelse med dine nye vaner.
2. Vær åben
For mange især yngre personer kan det måske virke uoverkommeligt at skulle lægge sine vaner om - simpelthen af frygt for, at man kommer til at skille sig ud fra sin omgangskreds. Men det er for mange nemmere end først antaget at vende til noget positivt, fortæller Maria Felding:
“Hvis man ønsker sig at skifte til en plantebaseret kost, mener jeg, man bør fortælle det til sine nærmeste, så de kan støtte en. Min erfaring er, at folk er meget åbne, hvis bare de bliver informeret.”
I dag findes der så mange vegetabilske køderstatninger på markedet, at skellet mellem kød- og plantespisere bliver fortsat mindre. Du kan takket være dem og andre vegetabilske produkter også være med til at spise pølsehorn, burgere eller lasagne, selvom du vil leve plantebaseret.
3. Undgå etiketterne
Mens nogle har succes med et fuldstændigt skifte fra animalske til plantebaserede fødevarer, er det ikke nødvendigvis alle, der kan forvente at komme i mål med den tilgang:
“Pas på med at tænke, at det absolut skal være alt eller intet. Selvom der måske er gelatine i dit slik, er du ikke tvunget til at smide alt ud fra start. Du behøver ikke være veganer af titel,” forklarer Maria Felding.
Lige præcis den etikette, man pådutter sig selv ved at kalde sig det ene eller andet, kan være skadelig for din succes, uddyber hun:
“Hvis du tænker, at du aldrig kunne blive veganer, fordi du aldrig ville kunne droppe visse ting i mors mad, kan du jo vælge at spise plantebaseret 90 procent af tiden. ‘Alt eller intet’-mentaliteten kan få folk til at give op, fordi de naturligt vil se alle problemerne.”
Motivationen til at leve dyrevenligt burde altså ikke ligge i at kunne kalde dig selv veganer, men derimod i at gøre en kæmpe forskel for dyrene, klimaet og dig selv, når du i supermarkedet træffer valg, der afspejler dine holdninger.
4. Få andre med på vognen
Eventuelle sociale udfordringer ved at skifte fuldstændigt til en plantebaseret kost kan naturligvis undgås, hvis du ikke er alene om forandringerne.
For at få din omgangskreds til at spise mere plantebaseret sammen med dig, bør du bidrage til at eliminere grøften mellem personer og grupper med forskellige spisevaner.
“Af og til, når veganere og vegetarer taler om mad med andre, kan det desværre hurtigt komme til at lyde belærende for modtageren. Det er synd, for man mener det jo kun godt. Det er bare ikke altid så konstruktivt, hvis folk føler sig dømt på grund af deres madvalg, som de måske faktisk bare aldrig rigtigt har tænkt så meget over,” forklarer Maria Felding og uddyber:
“Det må ikke blive en ‘mig mod jer’-attitude, man fremmer. Ord som ‘kødspisere’ og ‘veganere’ kan udbygge den grøft, der desværre ikke tager højde for, at vi alle sammen er mennesker.”
Du bør i stedet inkludere, dem du taler med, så de bliver modtagelige over for den information, du deler med dem. Det kommer i sidste ende dine budskaber - og dermed dyrene - til størst gavn.
Læs også: Dyrenes forhold i landbruget
Sabrina er 26 år gammel og opvokset i Vedbæk. Hun studerer til dagligt til laborant.
Sabrina sprang lige ud i det: “Der er ikke grænser for, hvad man kan lave med kødalternativer!”
Læs her om Sabrinas erfaringer med et succesfuldt skift til en dyrevenlig livsstil.
På et tidspunkt fik Sabrina nok. Et øget indblik i landbrugsproduktionen nærmest tvang hende til at opgive den mad, hun ellers havde levet med hele sit liv.
I dag, syv måneder senere, elsker hun stadig at spise burgere og lasagner - men nu er det helt uden at gøre skade på dyrene.
Fra Cowspiracy til kødfri
Det lå til trods for en opvækst med helt almindelig dansk mad og juleaftener prydet med flæskesteg og and ikke helt fjernt for Sabrina at skulle spise plantebaseret. Hun har nemlig altid gået op i sin sundhed.
”Når man læser om den slags, står der jo typisk, at man skal spise en masse vitaminer, og dem finder man jo primært i planterne. Derfor har jeg da før tænkt på at spise mere plantebaseret.”
Men det var ikke interessen for en sund krop, der alene skulle få hende til at droppe animalske produkter. Sabrina, der selv er vokset op med hund, kat og papegøje, fik nemlig også øjnene op for, hvordan hendes valg påvirkede andre end hende selv.
“Jeg havde fået anbefalet filmen ‘Cowspiracy’, og da jeg havde set den, gik det op for mig, hvor skadelig kødproduktionen er for Jorden. I den periode så jeg også en masse videoer på Facebook, om hvordan dyr bliver behandlet. Det var det, der skulle til.”
Læs også: Kød eller kloden?
Nu stod både mål og middel klart for Sabrina, der var fast besluttet på at ændre levevaner af både etiske, sundhedsrelaterede og miljømæssige årsager. Udførelsen - derimod - kom dog haltende fra start.
Klar, parat, salat
Hun sprang ud i en vegansk livsstil fra den ene dag til den anden. Desværre på bar bund og helt uden inspiration.
“Pludselig stod jeg i køkkenet og vidste ikke rigtigt, hvordan det skulle fungere. Jeg tænkte bare, at det skulle nok gå, og det gjorde det sådan set også til en vis grad.
Udfordringen var dog, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle lave maden. Vi kan allesammen finde ud af at lave en salat, men at lave en ret som lasagne uden kød, var jeg i tvivl om overhovedet var muligt.”
Sabrina ved i dag, at en kødfri lasagne takket være det store boom af kødalternativer er nem at lave. Salaten, hun i starten forventede skulle afvænne hende fra de gamle kostvaner, er i dag udfaset til fordel for et bredere forråd af fødevarer, og glæden ved mad er større end nogensinde før.
“I dag laver min kæreste og jeg den mad, vi har lyst til. Vi spiser stadig ‘spaghetti kødsauce’, selvom kødet er erstattet med sojaprodukter. Derudover spiser vi tit hjemmelavet fuldkornsburger med linsebøffer og scrambled tofu med årstidens grøntsager. Rispapirsruller og madpandekager er også favoritter.
Der er ikke grænser for, hvad man kan lave med kødalternativer!”
Kom godt i gang - gå på opdagelse
Sabrinas start på sit dyrevenlige liv er ikke den, hun anbefaler til andre. Hun foreslår i stedet, at man går mere grundigt til værks:
“Hvis jeg i dag skulle give et råd til mig selv, dengang jeg blev veganer, ville det være, at jeg burde læse op på emnet. Jeg følte utroligt meget for sagen, men efter kort tid var jeg ærligt talt blank for idéer - hvad skulle jeg lave af mad? Det er en god idé at få noget inspiration, inden man går i gang.”
Hun anbefaler, at man søger råd på blandt andet de mange Facebook-sider, der findes, hvor man kan få svar på sine spørgsmål.
“Der er masser af grupper, hvor man kan få utroligt meget inspiration fra andre, og det har været en kæmpe hjælp for mig. De her fora er gode kilder til at blive klogere.”
Når Sabrina bliver klogere, bliver samtaler og debatter med andre også nemmere, fortæller hun, og uddyber at reaktionerne er overvældende gode.
“Dem jeg taler med er positive. Hvis nogen kommer til mig og viser interesse for mit valg om at leve vegansk, vil jeg typisk tale med dem om miljøpåvirkningerne ved kødproduktionen. Det vedrører os alle sammen, hvad enten man går op i dyrs vilkår eller ej. At vores planet er presset, kan alle forstå.”
Den fremgangsmåde har virket for Sabrina, der nu også har fået følgeskab fra en af sine allernærmeste.
“Min mor er så småt kommet med på vognen, og hun er stort set vegetar i dag. Ikke af tvang fra mig, for jeg har bare videregivet den information, jeg selv har opsnuset rundt omkring. Så kan hun godt se meningen med det, og hun er super tilfreds med sin beslutning.”
Det er ikke bare moren, Sabrina har fået overbevist til gøre oprør mod gamle vaner. Kæresten Jesper fulgte trop bare en uge efter, at hun selv havde skiftet til en vegansk kost. Hans nøgle til det succesfulde skift har været ganske pragmatisk.
“For ham især har det fungeret godt at finde produkter, der i et eller andet omfang minder om kød. Det har også virket for mig, for jeg har altid været ret vild med bacon. Det har jeg nu bare erstattet med et vegansk substitut, der hedder lækon.
Det gør overgangen rimelig glidende, for det giver en fornemmelse af, at man reelt spiser det samme, som man altid har gjort.”
På bare syv måneder har Sabrina fået øjnene op for et helt nyt univers af etiske overvejelser og fødevaregrupper, hun aldrig før havde stiftet bekendtskab med. Hun har åbnet øjnene for realiteterne uden nogensinde at lukke dem i igen.
“Bare fordi vi er vokset op med at spise kød, er det jo ikke ensbetydende med, at det er sådan, det skal være. Jeg synes, det har været en fantastisk oplevelse at skifte til en vegansk kost, og jeg kan kun anbefale det til andre.”
Gå på opdagelse i vores dyrevenlige univers.