Grisens skæbne på en dansk svinefabrik
Dansk landbrug er blevet en konkurrence om at producere mest kød på mindst tid og plads, og det har betydet, at man er gået markant på kompromis med dyrenes velfærd.
Med din underskrift er du med til at sikre bedre forhold for grisene i det danske landbrug. Jo flere vi står sammen, jo stærkere er vores stemme.
Skriv under: Stop mishandling i landbruget!
Det flyder med døde grise hos landmændene
I Danmark opdrættes millioner af grise. Men mange lever kun i kort tid. Faktisk kan op mod 30.000 pattegrise hver dag bæres døde ud af de danske fabrikker. Det bliver næsten 11 millioner grise om året.
Pattegrisene dør, fordi man igennem årene har avlet søerne - deres mødre - til at få flere og flere unger. Så selvom en so kun har 14-16 patter, føder hun typisk over 20 grise pr. kuld. Det er et regnestykke, der ikke kan gå op. Større kuld giver flere svage grise, og i Danmark dør pattegrisene typisk af sult og kulde, eller de aflives ved at få hovedet slået ned mod det hårde betongulv, så de får kraniebrud og dør.
Livet som grisemor
Der er på ethvert givent tidspunkt knap 1 million søer i Danmark. Tilsammen føder de over 40 millioner pattegrise om året, hvoraf over 10 millioner dør som spæde. Af de resterende 30 millioner eksporteres omtrent halvdelen til opfedning og slagtning i udlandet.
En so er 8 måneder gammel, når hun bliver insemineret for første gang. Det sker ved, at landmanden krænger hendes ene kønslæbe til siden og indsætter et langt, tyndt rør med sæd. I en typisk ældre stald, vil hun stå fastspændt.
Efter inseminationen bliver hun flyttet til drægtighedsstalden med de andre gravide søer, og et par dage inden hun skal føde, bliver hun fikseret - hun er derfor ude af stand til at bevæge sig, mens hun føder og dier sine unger. Her ligger hun fastspændt i ca. 1 måned.
At fiksere søerne er landmændenes løsning på den høje dødelighed blandt pattegrise. Men fiksering løser ikke det egentlige problem med, at søerne er fremavlet til at føde flere unger, end de kan die. Derudover har flere forskere bevist, at pattegrisedødeligheden ikke forhøjes i systemer, hvor søerne går i løsdrift.
Søerne bliver bogstavelig talt slidt op af et system, hvor de fungerer som fødemaskiner. Cirka 15% af søerne dør i staldene, inden de når slagteriet. Det svarer til hver sjette so. Omkring halvdelen bliver aflivet, typisk på grund af halthed og benproblemer, mens den anden halvdel findes døde. Her er typiske dødsårsager mave-,tarm- og hjerteproblemer, varmestress eller komplikationer i forbindelse med faringen.
Ingen krølle på halen
I Danmark får mere end 95% af alle grise klippet deres hale af til trods for, at det siden 2003 har været ulovligt rutinemæssigt at halekupere grisene. Halekupering er ikke bare smertefuldt for den enkelte gris, men afspejler også alvorlige velfærdsproblemer i den moderne svineindustri, hvor grise grundet stress og generel mistrivsel udvikler destruktive adfærdsmønstre som fx halebid.
Halebid er nemlig et tegn på frustration og kedsomhed, fordi grisene har for lidt plads og ikke nok at beskæftige sig med. Men i stedet for at give grisene bedre forhold, er landbrugets løsning at klippe deres haler af. Det er en smertefuld procedure, og sker oftest helt uden bedøvelse.
Derudover er det i Danmark også fortsat lovligt at kastrere pattegrise uden forudgående bedøvelse.
De sidste sekunder
Sådan ser det ud, når danske grise bliver bedøvet før slagtning. Deres sidste tid i bevidsthed består af angst og panik.
Når grisene ankommer til slagteriet, er det lovpligtigt at bedøve dem. Den foretrukne metode til bedøvelse i Danmark er med CO2-gas. Grisene bliver gruppevis sænket ned i en skakt til et kammer med en høj koncentration af CO2.
Grisene reagerer kraftigt på gassen, da den generer deres luftveje, hvilket resulterer i stærk hyperventilation. Derudover bliver dyrene udsat for mindre koncentrationer af kuldioxid, mens elevatoren kører ned til kammeret.
En ny retning for landbruget
Grisene i det industrielle landbrug indånder aldrig frisk luft, og mærker aldrig græs under deres tæer. Den intensive produktion af danske svin er kun mulig, fordi dyrene tilbydes helt elendige forhold. Det er nemlig kun dette, som gør produktionen profitabel.
Vi ser gang på gang, hvordan landbruget - i stedet for at tage fat om årsagerne til sygdomme, pludselig død og generel elendighed på danske svinefabrikker - påfører dyrene endnu mere smerte og lidelse til trods for, at de har et ansvar for at beskytte dem.
Hvis grisene nogensinde skal få det bedre, så kræver det, at vi sikrer nogle helt nye standarder for dyrevelfærd. Men vi har brug for din hjælp, hvis det skal lykkes. Landbrugslobbyen gør nemlig alt, hvad de kan for at trække politikerne i den forkerte retning.
