Coop bryder løfte til kunderne - igen

4 June, 2025

I 2022 lovede Coop at gøre det nemmere for deres kunder at træffe et oplyst valg, når de skulle vælge, hvilken kylling der røg ned i indkøbskurven. Men for tredje år i træk har Coop brudt deres løfte. Vi tog til deres hovedkontor for at spørge, hvordan det kunne ske - og dokumenterede samtidig, hvordan virkeligheden ser ud i deres butikker.

Coop lovede gennemsigtighed, men holder det ikke

I Coop bliver der hver dag solgt massevis af såkaldte turbokyllinger. Det er nogle dyr, der har det så elendigt, at de fleste ikke kan gå normalt. De lider ofte af vejrtrækningsproblemer, får organsvigt, hjertestop og en lang række andre alvorlige velfærdsproblemer. 

Derfor lovede Coop i 2022, at de ville gøre det mere gennemsigtigt for deres kunder af se, hvilken slags kylling de stod med i hånden, når de handlede i en af kædens mange supermarkeder. De lovede helt konkret, at de fra 2022 ville mærke alle deres ferske kyllingeprodukter enten 'langsommere voksende' eller 'hurtigvoksende'. 

Udsnit fra Coops hjemmeside

Men holder Coop hvad de lover? Det tog vi ud for at undersøge. 

Med kamera i hånden besøgte vi flere af Coops butikker - heriblandt en Kvickly lige ved Coops hovedkontor - for at tjekke, om pakkerne var mærket som lovet. 

Det var fandt var skuffende: Kun omkring en tredjedel af produkterne var mærket. Det vil altså sige, at størstedelen af kyllingepakkerne stadig lå uden nogen information om, hvorvidt det var en turbokylling eller ej. Og selv på de pakker, hvor der faktisk var et mærke, var teksten så lille, at man nemt kunne misse den. 

kyllingepakke

Kyllingelår

Kyllingebryst

Forbrugere bliver vildledt 

Når Coop stadig ikke har mærket størstedelen af deres kyllingepakker, betyder det, at deres kunder stadig ikke kan træffe det 'oplyste valg', som de i flere år ellers har talt så højt om. Fordi hvordan skal man kunne fravælge turbokyllinger, når Coop ikke engang fortæller, hvad det er man køber? 

Coops strategi virker klar: Sig de rigtige ting udadtil, men undgå at ændre for meget i praksis. Når kunderne ikke kan se, om de køber turbokyllinger, så kan Coop fortsætte med at sælge dem uden store protester. Det er en bekvem løsning for dem, men det er ikke ærligt over for dig som kunde, og det er ikke fair over for kyllingerne. 

På besøg hos Coop - et virkelighedstjek 

For at give Coop mulighed for at forklare sig, tog vi forbi deres hovedkontor og mødtes med en af chefterne Thomas Roland. I videoen her kan du se, hvad han sagde, om Coops manglende mærkning. 

 

Del videoen og kræv svar

Imens Coop fortsætter med at bryde løfter, har andre supermarkeder taget ansvar. Salling Group har sagt ja til at give kyllingerne bedre forhold og påbegyndt en ambitiøs udfasningsplan. Det samme har Lidl. Selv i conveniencesektoren har tæt på 1000 butikker - heriblandt 7-Eleven, Q8 og Lagkagehuset - droppet turbokyllingerne. 

Politikerne på Christiansborg har bandlyst turbokyllinger fra statslige indkøbsaftaler. Det samme har næsten hver fjerde danske kommune. 

Kun Coop hænger tilbage og fortsætter med at svigte både dyrene og deres egne kunder.

Del vores video og vis Coop, at danske forbrugere ikke finder sig i at blive vildledt.