Vilde dyr jages for deres pels med fælder. Denne jagt foregår primært i USA, Rusland og Canada.

Mange dyr, som fanges i disse fælder lider forfærdeligt. Fælder kan rive muskler over, skære sener og ledbånd over, og endda knuse knogler. Dyr fanget i fælder kan finde på at gnave deres egne lemmer af for at undslippe, kun for senere at dø af blodmangel. Dyrene kan ødelægge deres tænder og skade sig selv, når de desperat angriber en fælde, der fastholder dem.

Dyr fanget i fælder bliver dræbt af rovdyr, ved drukning, kvælning, af kulde, ved skydning, strangulering og slag i hovedet.

Hvert år fanges og skades millioner af dyr, som ikke var beregnet til at gå i fælderne - fra almindelige hunde og katte til kaniner, hjorte, sangfugle, landbrugsdyr og endda truede arter.

Dyr som ikke var ikke var beregnet til at blive fanget i fælderne bliver kaldt skrald af industrien, og da de ikke har en økonomisk værdi, bliver de bare smidt væk.

Skader fra rævesakse er ofte så alvorlige, at kæledyr som fanges utilsigtet bliver nødt til at få amputeret det lem, som sad fast i fælden. Conibear-fælder dræber i modsætning til rævesakse de fleste dyr, som fanges uintenderet.

Kæledyr er ofte blevet fanget nær jernbanespor, ved løbe og vandrestier, ved vandløb, hegn til lufthavne og campingpladser. De er blevet fanget af krybskytter, i baghaver, ved marker og midten af byer. De bliver fanget på offentlig og privat jord, samt nationalparker.

Pelsjægere bliver sjældent retsforfulgt, når et kæledyr bliver fanget i en fælde. Fældefangst er mestendels en ureguleret aktivitet, og de steder hvor love og regler eksisterer, bliver de ikke håndhævet. I de fleste tilfælde mærker pelsjægere ikke deres fælder, så det er sjældent muligt at retsforfølge dem eller udskrive bøder, når de forsømmer at tilse deres fælder.