Læs denne tekst og få ideer til din egen udstilling om dyrevelfærd eller vegetarisme. Du kan printe billeder til udstillingen fra denne side og Anima sender foldere og flyers m.m. til din udstilling.

Hvorfor biblioteker?
Hundrede af tusinde mennesker i alle alder besøger hvert år biblioteker for at kigge rundt, forskel, læse og lære. Der er ofte udstillinger om forskellige emner som lånerne kan være interesserede i, så hvorfor ikke bruge muligheden for at berige dem med en udstilling om medfølelse for dyr?

En udstilling med pelsdyr eller landbrugsdyr eller vegetarisme kan laves simpelt og billigt. Samtidig er det en meget effektiv måde at hjælpe dyrene på. Det kræver bare en person at lave en udstilling og sætte den op, men hundrede eller tusinde vil få budskabet, hvilket gør den til fantastisk godt værktøj.

Sådan samarbejder du med et bibliotek
Ved første blik synes det måske at være svært at få lov til at sætte en udstilling om dyrevelfærd eller vegetarisme op, men det er meget lettere end du forestiller dig. Kontakt først biblioteket og bed om at få lov til at tale med biblioteksbestyreren. Bed venligt om lov til at sætte en udstilling om det industrielle landbrug op. Du vil sikkert blive spurgt om ting som: Hvilken forening kommer du fra? Er udstillingen egnet til et yngre publikum? Hvad vil udstillingen indeholde?

Generelt giver biblioteker ikke tilladelser til erhverhvsvirksomheder der vil tjene penge på udstillinger, så hvis du repræsenterer en non-profit forening, så husk at sige det. Ellers skal du bare sige at du bor i det lokalområde/by der hører til biblioteket. Giv dit løfte om at udstillingen ikke vil indeholde skræmmebilleder og at det materiale man kan tage fra den vil være egnet for alle aldre.

Der kan være to forhindringer for at få lov, pladsbegrænsning eller en venteliste for andre udstillinger. Hvis det første er tilfældet, så må du finde et større bibliotek eller et der er bedre egnet. Hvis der er en venteliste, så bliv skrevet op på den og find et ander bibliotek hvor du kan få lov med det samme.

Sådan laver du din egen udstilling
For at fange lånernes opmærksomhed – og fastholde den – skal udstillingen skabe opmærksomhed, men være let at følge og forstå. Drag fordel af den plads du får stillet til rådighed, så du kan få din udstilling til at fylde mest muligt. Udstillingen skal se så professionel ud som du kan, med tekststykker der er lette at læse, store billeder med overskrifter, og materiale som de besøgende kan tage med sig hjem. Undgå at fylde hver eneste centimenter af udstillingen ud; det bliver let rodet og uoverskueligt hvis der er meget tekst, hvilket ikke er særlig indbydende.

Det er en bedst hvis man kan forstå udstillingens emne i løbet af nogle få sekunder, da det er den tid det tager for en person at gå forbi den. Så det er med at fange opmærksomheden. De fleste mennesker ser kun på billederne og overskrifterne, så vær sikker på at de pointer du vil give bliver helt klare gennem billeder og overskrifter.

Billeder: De fleste biblioteker vil ikke acceptere billeder der er for stærke. Så højst sandsynlig er billeder fra slagterier ikke en mulighed, men billeder fra det industrielle landbrug plejer at blive tilladt, ifølge vores erfaring. Fire billeder der er meget effektive at bruge er burhøns, kalvebokse, grise fikseringsbokse og kyllingehaller. Ingen af de billeder indeholder blod, men viser stadig den ubenægtelige mishandling disse dyr udsættes for hver dag hele deres liv.

Billedtekst: Sproget på udstillingen bør være simpelt og direkte, hvilket gør læseren i stand til at forstå hvert afsnit uden at blive druknet i tekst. Fx. kunne man skrive dette tekst til et billede af en gris i en fikseringsbås: ”Søerne i det moderne landbrug bliver behandlet som føde-maskiner. Søerne har knap plads til at rejse sig og ligge sig ned og lever hele deres liv på betongulve.”

Citater der provokerer til eftertanke kan også være effektive, som fx.: ”Spørgsmålet er ikke, Kan de ræsonere? Ej heller, Kan de tale? Men, Kan de lide?" —Jeremy Bentham, filosof.

Tag-med-hjem materiale: Velvalgt materiale som de besøgende kan tage med sig hjem er essentiel for at dit budskab også påvirker dem når de har forladt bibliotekets. Foldere og flyers bør sættes forrest på din udstilling, så det er let at tage for de forbipasserende. Det er også vigtigt at der er en del forskelligt materiale, som fx. Animas pelsfolder eller Respekt for liv, flyers af forskellig art og vegetariske opskriftshæfter. Du kan få det hele tilsendt fra os.

At følge op
Når udstillingen køreer på skinner, så husk at atge rutinemæssigt forbi og fyld op med materiale og ret til hvis nødvendigt. Sig til bibliotekaren at du er der for at fylde nyt materiale på udstillingen, så viser du nemlig din entusiasme og ansvarlighed, og din venlighed og dit engagement vil gøre deres oplevelse af dig positiv, hvilket øger dine chancer for at få lov til at lave nye udstillinger i fremtiden.

Og så i gang med det!
Nu ved du alt du behøver for at lave din egen biblioteks udstilling! Når du oplever hvilken forskel dit arbejde har gjort så stop ikke her, kontakt et nyt bibliotek og derefter et til og et til. Jo flere biblioteker du får sat udstillingen op på, des flere vil blive påvirket af dine budskaber om barmhjertighed og medfølelse......og hver gang kommer vi et stykke tættere på vores mål.