Du kan hjælpe dyrene i underholdningsindustrien!


Støt månedligt via MobilePay
Indtast venligst et gyldigt beløb (min. 10kr)
Indtast venligst både fornavn og efternavn.
Indtast venligst en gyldig e-mail adresse.
Indtast venligst et 8-cifret telefonnummer.

Selfie med en sød lille løveunge, hyggelig ridetur på en elefant eller en magisk svømmetur med en smilende delfin?

At opleve vilde dyr på tæt hold er en drøm for de fleste. Dyrene ser søde og glade ud, når de hopper, danser og springer for publikum. Men sandheden er desværre en anden, og dyrene i underholdnings- og turismeindustrien lever under ekstremt hårde forhold, så snart lyset slukker, og publikum går hjem.

I Anima arbejder vi for dyrene i underholdnings- og turismeindustrien. Hver dag tvinges de til at optræde for og underholde turister og publikummer rundt om i verden mod deres vilje og med enorme konsekvenser til følge.

Anima har i mange år haft fokus på dyrene i underholdnings- og turismeindustrien.
Vi har blandt andet fokuseret på:
- Forbud mod brug af vilde dyr i cirkus i Danmark og EU
- Samarbejde med danske rejseselskaber om at stoppe med at sende gæster til delfinarier
- Forbud mod at holde delfiner og hvaler i delfinarier
- Forbud mod tyrefægtning i EU
- Oplysningskampagner til forbrugere og turister om dyrenes forhold.

Men vi kan ikke gøre det uden dig.
Vi har brug for støtte, så vi kan fortsætte med at oplyse om forholdene for dyrene, indsamle underskrifter og lægge pres på bl.a. rejseselskaber, politikere og ambassader.

Din støtte går blandt andet til:

Oplysning

Vi viser virkeligheden til de mange mennesker, som endnu ikke har set, hvordan dyrene bliver behandlet i turisme- og underholdningsindustrien.
Læs mere om konsekvensen for dyrene, vores arbejde, og hvad du selv kan gøre for at hjælpe forandringen på vej, lige her.

Protester

Vi samler danskerne gennem underskriftindsamlinger, så vi kan lægge pres på rejseselskaber, politikere, cirkusser og delfinarier ー i både Danmark og udlandet. Vi anmelder dyremishandling og råber op, når der sker regelbrud.

Politisk arbejde

Vi fremmer dyrenes interesser på tværs af politiske partier og får stemt love igennem, som forbedrer forholdene for dyr i underholdningsindustrien. Vi arbejder både i Danmark, i EU og på globalt plan.