Sæt delfinerne fri - HASTER

8 december, 2016
Skriv under for at bede Barcelona lukke byens delfinarium og give dyrene frihed:

Skriv under for at redde Barcelonas delfiner

 
Barcelonas delfinarium er så gammelt og slidt, at det ikke lever op til minimumskravene til at holde havdyr i fangenskab. Derfor skal byen nu træffe et valg, og der er brug for din stemme for at hjælpe dyrene.
 
Skal man bygge om og fortsat indespærre delfinerne i et lille bassin. Eller skal de have mulighed for at leve i et havreservat resten af deres liv?
 
Bystyret træffer deres afgørelse i sagen, inden året er omme, så vi har ikke lang tid til at påvirke dem og redde delfinerne. Din stemme kan være med til at gøre en forskel.

Den græske ø Lipsi har allerede sagt, at de gerne vil bygge et reservat i havet, hvor delfinerne kan leve resten af deres liv fred.
 
Lige nu lever der 6 delfiner i det lille bassin.  Anak, Blau, Tumay, Leia, Kuni and Nuik. Anak er blevet fanget i Det Caribiske Hav, mens de andre delfiner er født i fangenskab. Delfinerne er stressede og frustrerede, fordi de lever under så unaturlige forhold. De kommer ofte i konflikt, og der er ingen mulighed for at de svage kan trække sig tilbage. 
 
Desværre har bystyret i Barcelona allerede valgt at overdrage Kuni og Leia til et delfinarium i Valencia, hvor de kan blive brugt til avl, så endnu flere delfiner skal lide i fangeskab. 
 
Men vi har stadig chancen for at redde de sidste 4 delfiner og sende et stærkt signal til resten af verden om at en kendt og elsket by som Barcelona siger nej til delfinarier.
 
Skriv under og lad os samme opnå dette mål for dyrene.

Skriv under for at redde Barcelonas delfiner