Dyreværnsforeninger og omrejsende cirkusser har ofte fremlagt helt forskellige historier, når de skulle forklare, hvordan elefanter lærer de kunster, som de underholder publikum med i manegen. Mens cirkus fremhæver, at de altid bruger positiv forstærkning og træner dyrene med ros og godbider, så har flere afsløringer fra cirkustræning vist, hvordan tørre tæsk også kan være grundlag for dyrenes underholdning. Nye kunster indlæres uden publikum godt skjult fra offentlighedens årvågne blik og derfor er det et område, hvor der eksisterer meget lidt dokumentation. Dette er beretningen fra en mand, der ved mere end de fleste.
 
Sam Haddock levede af at træne elefanter for det store amerikanske cirkus Ring-ling Brothers. I 2005 stoppede han sit arbejde for at passe sin syge kone, der døde i 2008. Hun havde aldrig brudt sig om hans engagement i cirkusset og som et løfte til hende valgte han at fortælle sin historie om, hvordan elefantunger bliver trænet til et liv i cirkus.

Når elefantungerne bliver 18-24 måneder tages de fra deres mødre. 6-7 ansatte lænker de voksne elefanter på alle ben og herefter indfanges ungen med reb og slæbes væk. ”Det kan tage fra en halv til en hel time at fange ungerne. nogle mødre skriger mere end andre, mens de ser deres unge blive fanget med reb”.
 
Ungerne skal nu vendes til at blive håndteret af mennesker. De får 2 korte gåture om dagen sammen med en voksen elefant, der ikke er deres mor. Mødrene står lænket i den modsatte ende af stalden og, når elefantungerne ser dem blive ført ud, skriger de ofte. De står fastlænket i op til 23 timer de første 10 dage og mange får sår, når de forsøger at slide sig fri af deres reb.

Elefanterne kommer aldrig udendørs for at lege. I stedet står de fastlænket og bliver taget på små gåture rundt i laden, altid i reb. Først når de stopper med at gøre modstand mod at være i lænker får de lov til at bruge tid, hvor deres bevægelser ikke er under menneskers kontrol. Denne proces kan tage op til et halvt år.
 
Elefanterne får nu lov til at komme udenfor og når de ikke længere forsøger at fl ygte, så er deres grundlæggende træning færdig. Herefter begynder den fulde træning, med træningsomgange på op til 2 timer. træningen ”lærer” elefantungerne grundlæggende kunster som at lægge sig ned, stå på bagbenene- og hovedet. Alt træning foregår ved at en stor gruppe trænere med reb eller lænker trækker elefantungen ind i positioner.

Træningen foregår i en manege, der er fuldstændig afskærmet fra snigende blikke og samtidig spilles høj rockmusik under træningen. Det skal dels vende elefantungerne til den megen støj og larm i cirkus, men også drukne lyden af deres skrig og hylen, når de gang på gang tvinges til at adlyde trænerne. Et eksempel er indøvelsen af et umiddelbart simpelt trick, som er få en elefant til at lægge sig ned.
”Først bliver den strukket ud ved alle sine 4 ben, så bliver den tvunget ned på knæ på bagbenene og så bliver den trukket ned. Et reb er forbundet til et andet reb om halsen, der også er forbundet til den venstre bagben og er som er fortøjret til en pæl i jorden. Når træneren råber ”træk”, så hiver flere mænd i benene, hvilket
hiver ungens venstre ben væk under den.

Træneren trækker med en elefantstav fra toppen af ryggen og ungen bliver kastet ned på jorden, hvor den bliver holdt fast i 30-45 sekunder. Så bliver rebet løsnet den får en lille pause og herefter gøres det igen og igen. Under træningen kæmper og skriger ungen hele tiden. Nogle fotos viser ungerne med munden åben, fordi de
skriger”
 
Men selv når kunsterne er indlært fortsætter tvangen. Elefanter styres især med elektriske stød og elefantstave. Sam Haddock beskriver, hvordan han konstruerede stavene. Der var to forskellige slags. En lille stav til manegen, hvor metallet er
malet sort, så publikum ikke kan se krogen. De elefantkroge som bruges i træning er af en noget anden kaliber. Haddock forklarer hvordan han konstruerede dem:
 
”Jeg byggede dem, så de ikke kunne gå i stykker ligemeget hvor hårdt du slår elefanten. Den første test er at gå hen til et egetræ og afprøve den ved at slå så hårdt man overhovedet kan for at se om den kan gå i stykker og om krogen kan rystes løs.”
 
Måske pga. den hårde træning og måske pga. elefanternes vilde natur kom det ofte til konfrontationer mellem trænere og elefanter. Flere gange så Haddock trænere, der blev angrebet af elefanter og i sin første tid i cirkusset slog en elefant ham ud med et slag fra sin snabel. Haddock hævnede sig dog bagefter ”Jeg gik efter Vince [elefanten der slog Haddock] i transportvognen. Jeg tømte 2 strømpistoler på ham og stegte ham i 10 minutter. Han skreg og kastede vand op”.
 
Hanelefanter blev slet ikke brugt i forestilingerne efter de blev 2 år, da de så var for stærke og svære at håndtere.
 
”Hen mod slutningen af min karriere, når jeg skulle fortælle folk, hvad jeg lavede spurgte de mig altid ”Er det sandt at I slår elefanterne for at få dem til at udføre de kunster?”. Jeg stoppede med at fortælle folk, hvad mit arbejde var. Jeg skammede mig”.
 

Tykhudet som en elefant?

Elefantens hud er på områder omkring ryggen og ved bagbenene tommetyk, men kun papirstynd rundt om munden og øjnene og inde i elefantens ører.

Huden kan virke bedragerisk tyk hos en elefant, men I virkeligheden er den så sart,

at en elefant kan opleve smerte, når den bliver bidt af et insekt. En elefantkrog kan let påføre elefanten smerte på de følsomme dele af huden.
 
Elefanttrænere bruger ofte elefantkrogen på den bløde væv bag ørerne, inden i øret eller munden og de følsomme punkter under hagen og omkring elefantens fødder.
 
Hvad er en elefantkrog?
 
Elefantkroge påståes ofte at være ligesom en snor til elefanter, men hvor mange ville have lyst til at erstatte en sele med denne stav? Elefantkrogen består af et
skaft lavet af træ, metal eller fiberglas og i enden har den en krog, der minder om en bådshage. Krogen kan hage sig fast i elefanten, mens skaftet bruges til at tildele slag med.
 
Cirkusser i Danmark bruger også elefantkroge og så sent som i 2009 politianmeldte Dyrenes Beskyttelse et omrejsende cirkus efter deres dyreværnsinspektører havde overværet meget hårdhændet behandling af elefanterne med elefantkroge.