Christian Wedell-Neergaard
Konservativ Folkeparti

1) Bør der indføres et totalt forbud mod forsøg på primater?

Christian Wedell-Neergaard: Ja – Jeg finder forsøg med aber modbydeligt og det burde forbydes.

2) Mener du, at EU bør indføre forbud mod brug af dyreforsøg til ikke-medicinske formål?

Christian Wedell-Neergaard: Ja – jeg mener der bør være andre måder at udvikle produkter på.

3) Mener du, at modficerede bure til æglæggende høns bør forbydes?

Christian Wedell-Neergaard: Ja – der bør være en periode til udfasning. 

4) Støtter du et EU-forbud mod amputationer (haler, horn, kløer, næb etc.) på raske dyr? 

Christian Wedell-Neergaard: Som landmand arbejder jeg dagligt på at reducere indgrebet og på sigt finder vi produktionsmetoder, som gør du unødvendigt at kupere haler på grisene, men et forbud her og nu ville være forkert.

5) Støtter du brugen af transgene dyr i landbrugsproduktion?

Christian Wedell-Neergaard: Nej – Jeg finder det uetisk at manipulere med generne på den måde.

6) Skal ubedøvet kastration af grise forsat være tilladt?

Christian Wedell-Neergaard: Nej – der skal hurtigst muligt findes en metode så det kan ske under bedøvelse.

7) Mener du at forarbejdede produkter der indeholder æg skal deklarere tydeligt under hvilke forhold æggene er produceret (f.eks. skrabeæg, buræg etc.)?

Christian Wedell-Neergaard: Nej – det skal der ikke være krav om. Men forbrugerne skal naturligvis have nødvendige oplysninger og det kan være fremme markedsføringen af et produkt.

8) Støtter du et forbud mod import og handel af sælpels med undtagelse af pels fra sæler, der er fanget under ikke kommerciel traditionel jagt?

Christian Wedell-Neergaard: Ja – jeg finder sældrab urimeligt. Jeg vil ikke fratage traditionelle fangere at markedsføre deres skind.

9) Bør EU tillade import af skind fra dyr, som er fanget i rævesakse (også rævesakse der kategoriseres som humane fælder)?

Christian Wedell-Neergaard: Ja – Jeg er imod brug af fælder, som skader dyrene eller medfører smerte.

10) Skal EU fastholde tidsfrister for implementering af allerede vedtagne
forbedringer af dyrevelfærd, som træder i kraft fra 2009-2014. Herunder bl.a. forbud mod traditionelle bure til æglæggende høns og forbud mod dyreforsøg til kosmetiske produkter?

Christian Wedell-Neergaard: Ja – Regler på EU plan virker ikke konkurrenceforvridende på samme måde som nationale særregler. Derfor støtter jeg, at det vedtages på EU plan, med en vis omstillingsperiode.