Køer der overlever opdræt og malkegårdene, har udsigt til en forfærdelig tur til slagteriet. Dyrene gennes ind i vogne, hvor de vil være uden mad og drikke gennem hele turen, hvilket nogen gange kan tage dage. I varmt vejr kollapser mange køer af hedeslag, og i kulden fryser køerne nogen gange fast til siderne, så slagteriarbejderen må hakke dem fri med et brækjern. Køer, der er for syge eller skadede til at gå, må have reb eller kæder bundet rundt om deres ben, så de kan trækkes op på vognen.
Tidligere dyrlæge Doktor Lester Friedlander forklarer: ”Om sommeren, når der er 25 til 35 grader, transporterer de køer flere hundrede kilometer i en transportvogn, 40 til 45 hoveder proppet side om side, og nogen af dem kollapser på grund af varmen. Om vinteren vil frostgrader og hastigheden som vognen kører med, gøre, at køerne, som urinerer og affører i vognen, fryser fast. Hvis de kollapser af kulden, ned i deres egen afføring – tjah, du kan forestille dig, hvordan det er at ligge der i de 10 timer en tur kan tage.”
De svage køer
Efter en forfærdelig rejse bliver de skræmte og afkræftede dyr gennet ind i slagteriet. Hvert år er mange køer enten halte, frosset fast til siderne af vognen eller døde af hedeslag når de ankommer til slagteriet. Ifølge en undersøgelse foretaget af Journal of Animal Science, viser omkring 36 procent af tyrene, og 39 procent af kvierne, tegn på halten og forkrøblethed når de ankommer til slagteriet. De svageste af dem kan ikke gå.
Ofte vil skræmte dyr ikke forlade vognen, og resultatet af dette er, at de bliver slået med elektriske stave eller trækkes ud med kæder og gaffeltrucks. ”Dyr der ikke samarbejder bliver slået, og de får stave i hovedet og i endetarmen”, siger en tidligere inspektør, og fortsætter: At trække de svage køer med kæder og gaffeltrucks er normalt” .
En slagteriarbejder forklarer, hvordan svage køer bliver behandlet: ”Arbejderne trækker i dem indtil deres hud bliver flået af, indtil blodet bare drypper på stålet og betonen… Køerne skriger med tungen hængende ud af munden.”
Slagtning: De dør stykke for stykke
Efter at de er ude af vognen, tvinges køerne gennem en slidse, og skydes i hovedet med en boltpistol. Fordi koen går hurtigt, og fordi arbejderne ofte er ringe trænet, er det ikke sjældent at denne teknik fejler. Nogle køer er stadig ved fuld bevidsthed når deres hals bliver skåret over, og deres lemmer bliver savet af.
En undercover undersøgelse lavet af Washington Post med titlen: ”De dør stykke for stykke”, beskriver detaljeret kødindustriens besvær med effektivt at forhindre køer i at blive flået og lemlæstet mens de stadig er levende: ”En effektiv aflivning kræver et præcisionsskud, hvilket slagteriarbejdere må levere hundrede gange dagligt til store, skræmte dyr som ofte vejer 500 kg eller mere. Indenfor 12 sekunder, fra koen bliver skudt med boltpistolen, bliver det faldne dyr kædet fast til transportbåndet og sendt til partering.”
Ramon Moreno, en slagteriarbejder der har arbejdet i slagterier i 20 år, forklarer, at dyr, selv 7 minutter efter at have fået halsen skåret over, stadig var ved fuld bevidsthed. Hans arbejde var at skære benene af dyrene, og han har ofte skåret benene af levende, sansende køer. Han fortalte The Washington Post: ”De blinkede, de lavede lyde… hovedet rykker, øjnene er vidt åbne og kigger rundt.”
En anden arbejder, Martin Fuentes, fortalte The Post: “Transportbåndet stoppes ikke bare fordi et dyr stadig er i live.” At stoppe transportbåndet for at sikre sig at dyret er dødt er ikke normalt, og slagteriarbejdere, der gør opmærksom på torturen til deres overordnede, risikerer at miste deres arbejde.
Du kan hjælpe
Køer er nysgerrige, kloge dyr som foretrækker at bruge deres tid sammen med andre. De indgår i komplekse sociale grupper, lige som hundekuld. Som alle andre dyr knytter kvier stærke moderlige bånd med deres børn, og på malkegårde kan man høre kvier kalde på deres kalve flere dage efter at de er blevet skilt. Lad være med at støtte en industri, hvis eksistensgrundlag er at udnytte og dræbe disse vidunderlige dyr. Bestil et vegetarisk starterkit i dag, og vær med til at redde køer fra deres forfærdelig liv og smertefulde død.