Miljøet: Vor fælles arv
Ligesom vi har fået øjnene op for de fulde økonomiske og sociale omkostninger for cigaretter, så vil vi komme frem til, at vi ikke længere kan understøtte eller ignorere omkostningerne ved at masseproducere kvæg, fjerkræ, grise, får og fisk for at bespise vores stadig voksende befolkning.

Disse omkostninger inkluderer den utroligt ineffektive brug af ferskvand og land, svær forurening fra dyrs gødning, stigende hjertesygdom og andre kroniske sygdomme, og udbredt ødelæggelse af de skove, som meget af vores planets liv afhænger af.

Time Magazine: Visions of the 21st Century, "Will We Still Eat Meat?”

I løbet af de sidste 50 år er produktionen af kød steget fra under 50 til 220 milliarder tons årligt. Dette har krævet intensivering af produktionen og lagt beslag på stadig flere af verdens ressourcer.

Når dyr opdrættes til mad, kræver dette altid mere energi, end man får tilbage i sidste ende, og derfor forbruger kødindustrien stadig flere af vores fælles ressourcer. I denne artikel kan du læse om de generelle miljømæssige problemer pga. kødproduktion og hvordan kødspisning bidrager til den globale opvarmning og fødevarekrisen.

Det dyre kød
De fleste i den vestlige verden er klar over, at mangel på rent vand er et problem og vil derfor gerne gøre en indsats for at bevare denne ressource. Således indkøber mange mennesker vandsparere, opsamler regnvand til at vande haven og lignende. Men de færreste sparer, der hvor det virkelig tæller- i deres kost.

Mens en vandsparer kan sænke en persons vandforbrug med et par hundrede liter, kræver produktion af bare et kilo oksekød omkring 15.500 liter vand. Sammenligner man dette med en intensiv vegetabilsk proteinkilde som soja kræver denne bare 2000 liter til et kilo. Andre former for kødproduktion er mindre krævende; (Får:9000) (Gris:4500) (kylling:3500), men overstiger alligevel langt vegetabilske fødevarer. I dag har 80 lande i verden mangel på vand, hvilket påvirker 1 milliard mennesker. Med mindre problemet løses, så vil dette tal i 2025 stige til 2,7 milliarder.

Faldet i tilgængeligt vand på verdensplan har en selvforstærkende negativ virkning, da høstudbyttet er afhængigt af brugen af selvvandingssystemer, når der ikke falder tilstrækkelig nedbør. Over hele verden ses nedgang i vandforsyningen, og dermed kan der også forventes et fald i høstudbyttet, samtidig med, at der bliver flere munde at mætte pga. befolkningstilvækst. I dag bebos Jorden af ca 6 milliarder mennesker. Men allerede i 2040 kan vi i bedste tilfælde forvente at få følgeskab af yderligere 3 milliarder mennesker.

I dag lider ca. 1.2 milliarder mennesker af ikke at have nok at spise (ca. 800 millioner sulter direkte), mens ligeså mange lider under såkaldte livsstilssygdomme, pga. for meget eller forkert mad. Et sådant misforhold kan logisk tilskrives en for dårlig fordeling af de ressourcer, som er på jorden. Men dette er ikke hele svaret på at udrydde sult i verden, for den nuværende landbrugsproduktion med vægt på kød gør, at en sådan omfordeling ikke er mulig.

I USA er ca. 33% af landbrugs muldjorden forsvundet. Alligevel holdes produktionen oppe ved at stimulere jorden med gødning og pesticider med, hvad der svarer til et forbrug af 46 liter brændstof per hektar i den vestlige verden. Dette er en almindelig konsekvens af intensivt landbrug.

Tab af denne jord skyldes primært erosion. Muldjordens struktur nedbrydes af pesticider, og jorden kræver endnu mere kunstgødning for at give det samme udbytte. Pesticider er baseret på olie, og landbruget er derfor storforbruger af fossilbrændstoffer. At producerer bare en hamburger bruger ligeså meget fossilbrændstof, som det vil kræve at køre en lille bil ca. 20 kilometer.

Landbruget afhænger altså af ressourcer, som vi burde skære ned på, bl.a. for ikke at forværre drivhuseffekten.

Selv hvis vi ved hjælp af bioteknologi kan producere vegetabilske afgrøder, som giver et højere udbytte, vil dette ikke afhjælpe problemet. Sådanne afgrøder kræver nemlig typisk mere vand og flere pesticider. Denne type afgrøder er heller ikke tilgængelige for folk i den 3. verden, hvor de ikke har råd til hverken frø eller pesticider. Samtidig er det i disse lande, at befolkningstilvæksten er størst.

Ser vi dette i sammenhæng med, hvor meget landbrugsjord som er til rådighed, så ser tingene sorte ud. En gennemsnitlig vestlig kødbaseret diæt kræver omkring 0,5 hektar for at brødføde et menneske. Dette er til stede nogle steder i verden, men lande som Kina har f.eks. kun 0,08 hektar til rådighed per person. Verdensgennemsnittet er 0,27 hektar, og der forsvinder ca. 10 millioner hektar landbrugsjord hvert år.

Hidtil har lande som Kina og Indien levet overvejende vegetarisk, men som i vesten forlanges der nu i stigende omfang kød på bordet, og presset på planetens ydeevne er så hårdt som aldrig før. Fattige lande som Indonesien, Iran, Pakistan, Nigeria, Etiopien, Mexico og Egypten er i dag alle afhængige af import af korn til deres animalske produktion. Kina som har en stor svinekødsproduktion således gået fra at være eksportør af 8 millioner tons korn i 1993 til i 1995 at importere 16 millioner ton korn til sine svinefabrikker. Verdens største korneksportør USA, vil om 30-40 år ikke længere eksportere korn pga. lokal befolkningstilvækst.

Hvor stor en indflydelse produktionen af animalske fødevarer har, illustreres af en beregning som FNs organ for landbrug (FAO) foretog i 1993, hvor de kom frem til, at Jorden kunne brødføde 6.3 milliarder mennesker, hvis disse ernærede sig ved en næsten 100% vegetarisk diæt. Skulle blot 15% af de spiste kalorier komme fra en animalsk kilde, kunne Jorden kun bespise 4,2 milliarder, og var hele 25% af animalsk afstamning; blot 3,2 milliarder mennesker.

Jo mindre land, der er til rådighed, desto højere udbytte vil hver enkelt stykke jord skulle give, samtidig med, at brændstofpriser, forurening og vandmangel nødvendiggør, at vi har en mindre intensiv landbrugsproduktion for ikke at ødelægge planeten.

Kødindustrien er samtidig ansvarlig for massivforurening i form af gylle, der skaber iltsvind og udrydder plantearter. Det forventes, at forurening fra landbruget vil udrydde 1/3 af alle nuværende plantearter i Danmark. Kvælstofudledning fra landbruget er i en størrelsesorden, som svarer til, at den samlede tyske befolkning gik på toilettet i Danmark. Samtidig ville mindre intensiv landbrugsproduktion give plads til flere vilde dyr og fredede naturområder.

At beskytte miljøet indebærer også at bekymre sig om alle jordens beboere. Dyr påføres utrolig smerte og deprivation i vor tids dyrefabrikker. Kyllinger får dele af deres næb afskåret med rødglødende knive, slagtekyllinger vokser så hurtigt, at de lever med kroniske bensmerter, grise får dele af deres haler afskåret, slebet deres tænder og kastreres uden bedøvelse.

Disse dyr lever trangt sammenstuvede, ligesom de pumpes fulde af medicin for at holdes sunde i deres korte livstid inden de slagtes. Endelig slutter deres liv i slagteriet, hvor de hænges med hovedet nedad og får halsen skåret over, ofte mens de stadig er ved bevidsthed. Hvilken form for miljøforkæmper kan støtte en sådan behandling af sansende væsener?

Klik her for at se en film om dyrs liv og død i det moderne industrialiserede landbrug.

Her kan du læse om, hvordan du kan skåne miljøet:

Din indsats for miljøet

Fødevarekrise

------------------------------------------------------
Kilder:

•Pimentel, David et. al. “Ecological Integrity”, 2001
•Pimentel, David: “Food, Energy and Society”, 1995
•FAO: Yearbook 1993 – FAO er FNs organisation for landbrug og fødevarer.
•Livestock’s Long Shadow: Environmental Issues and Options
•Food and Agriculture Organization of the United Nations, 2006
•Holm, Jens: „Mad miljö rätvisa. Köttkonsumptionens påverkan på miljön och den globale livsmedelsförsörjning“, 2000.
•D’Silva, Joyce et. al.: „The Meat Business; Devouring a hungry planet“, 1999.
•The Independent, 18. juli 1997.
•Europa Komissionen, Climate Action.