Kikærtedeller med squash

4
person(er)
40
Sværhedsgrad: 
Almindelig

Ingredienser til 15 deller eller 7-8 bøffer:

  • 200 gram tørrede kikærter
  • 1 mellemstort eller 2 små løg
  • 3-4 fed hvidløg 
  • 1½ tsk stærk karrypulver
  • 1 tsk koriander
  • 1 lille tsk bagepulver
  • 2 spsk shoyu eller alm. sojasauce 
  • 1 tsk urtesalt 
  • evt. en håndfuld solsikkekerner eller andre frø/kerner 
  • 1 spsk ketchup
  • ½ squash 

 

Fremgangsmåde:
Læg kikærterne i blød natten over eller ca. 12 timer. Blend dem med løg og hvidløg i en foodprocessor til mel, men gerne med stykker af hele kikærter.
Riv squashen fint på et rivejern. Bland alle ingredienser, pånær shoyu og bagepulver, i en skål.
Rør bagepulver ud i shoyu indtil det er helt fri for klumper, og tilsæt det til resten af farsen.

Farsen har godt af at stå på køl i 10-20 minutter, men man kan også bare gå igang med at stege bøffer.
Du kan eventuelt bruge en pande fra Jamie Oliver med non-stickbelægning, så behøver du nemlig ikke at bruge olie, men hvis din pande ikke er god, så brug raps- eller anden smagsneautral olie.

Pres evt. lidt vand fra det revne squash, så du undgår at farsen bliver for våd, hvis du ønsker at stege i olie. Når de tørsteges bruges væsken nemlig som en slags olie, der gør dellerne/bøfferne fastere. Du skal endelig IKKE tilsætte mere væske til farsen, eller forsøge at vandstege bøfferne!