Misosuppe med speltkerner
5
person(er)
40
Sværhedsgrad:
Nem
Nem og lækker misosuppe med en masse gode grøntsager og speltkerner. Speltkernerne kan også erstattes af fx ris, grønne linser eller quinoa, hvis det passer bedre til dig.
Ingredienser:
- 2,5 l grøntsagsbouillon
- 2 store løg
- 250 gram speltkerner
- 500 gram rensede svampe
- 250 gram gulerødder ell. pastinakker
- 500 gram blomkål eller broccoli
- 5 spsk miso, fx sweet rice miso(kan købes i helsekosten eller Superbest)
- 3 spsk tahin
- 2 spsk revet peberrod
- 2 tsk tørret timian
- 3 laurbærblade
- ristede sesamfrø
Fremgangsmåde:
Kog bouillonen op i en stor gryde, tilsæt speltkernerne og laurbærblade og kog under låg i ca. 25 minutter, til kernerne er møre.
Snit svampe i skiver, broccoli/blomkål i små bukketer og gulerødderne fint. Hak løgene i ringe og tilsæt løg til gryden. Tag en dl af den varme bouillon fra gryden og hæld i en lille skål. Pisk miso og tahin helt jævn i skålen, så undgår du at det klumper når det tilsættes suppen.
Efter 5 minutter tilsættes de resterende grøntsager. Kog suppen i yderligere 5 minutter før varmen slukkes og miso/tahinblandingen, timian og peberrod røres i. Server suppen dampende varm med lidt brød, eller helt som den er med sesamfrø på toppen