Delfinariefrit Europa - gør visionen til virkelighed

27 May, 2019
Anima har sammen med verdens førende eksperter og organisationer indenfor dyrebeskyttelse underskrevet en fælles erklæring om, at vi ønsker at afvikle Europas 34 eksisterende delfinarier.

Delfiner og hvaler hører til på det åbne hav – ikke i små lukkede bassiner. Derfor har vi brug for din støtte til at gøre visionen til virkelighed.

Skriv under: Jeg deler visionen om et Europa uden delfinarier


I denne film kan du se, hvordan dyrene bliver behandlet i Loro Parque, som er et af de delfinarier, som flest danske turister besøger.
 


De fleste dyrevenner er i dag klar over at delfiner og spækhuggere lider voldsomt af at være indespærret i små klorfyldte bassiner. I naturen er dyrene vant til at leve i store flokke og bevæge sig på enorme arealer.
 
En spækhugger kan svømme over 150 km på en enkelt dag. I fangenskab må dyrene lave komplicerede kunstner til øredøvende støj fra publikum, for at gøre sig fortjent til en godbid. I dokumentarfilmen Blackfish står tidligere trænere fra Seaworld frem og forklarer, hvorfor de ikke længere kan stå inde for denne misforståede form for underholdning.

Man ser, hvordan en række trænere er blevet overfaldet af frustrerede og stressede spækhuggere – i nogle tilfælde med døden til følge.
 
For at gøre delfiner og spækhuggere mere medgørlige gives de stærk medicin, herunder diazepam, bedre kendt som valium. Bivirkninger ved at bruge disse medikamenter kan være angst, selv-skade, stærk afhængighed og i nogle tilfælde kan det, ironisk nok, øge aggresiv adfærd.
 
I samarbejde med organisationer over hele verden arbejder Anima målrettet for at delfinarier kan blive et fortidslevn. Et af vores formål er at overbevise rejsebranchen om at det er forkert at sende sine gæster til delfinarier. I stedet kan rejseselskaberne arrangere ture hvor man kan se hvaler og delfiner i deres naturlige miljø – ude på havet.
 
Med din underskrift i ryggen kan vi gøre en kæmpe forskel for havets dyr.

Skriv under: Jeg deler visionen om et Europa uden delfinarier