Kartoffelsuppe med dild

5
stk
Sværhedsgrad: 
Nem

Kartofler indeholder færre kalorier og flere vitaminer end ris og pasta. De er sunde, billige og mættende, men desværre er forbruget af kartofler faldende i Danmark. Det skyldes måske, at mange tror, at kartofler er fedende, men det er de ikke – de indeholder kun 80 kilokalorier (kcal) per 100 gram, og det er ikke meget! Der er faktisk ingen grund til ikke at spise de sunde knolde hver dag, men det kræver nogle gode opskrifter.
Her et bud på en god kartoffelsuppe med danske økologiske porrer og dild.
 
Giver 4 liter suppe
 
Ingredienser:
 
  • 1,5 kilo kartofler*
  • 3 porrer
  • et bundt frisk dild
  • 2 terninger grøntsagsbouillon
  • 2 tsk. salt
  • 2 liter vand
 
*Det er ikke nødvendigt at skrælle kartoflerne.
 
Fremgangsmåde:
 
Skær kartoflerne ud i mindre stykker. Hak porrerne (også den grønne del). Hak dilden. Lad alle ingredienserne koge i en stor gryde i 15 minutter, eller til kartoflerne er møre.
 
Blend suppen med en stavblender, og smag til med salt og peber.
 
Serveres eksempelvis med brød og suppehorn (små pastaer).