I en artikel fra 13. november 2015 kritiserer DR’s Detektor filmen Cowspiracy for at “fifle med fakta”. Kritikken er uberettiget, idet den hiver fat i detaljer uden at holde det op imod filmens kernebudskab, som ikke kan bestrides.

Filmen handler kort og godt om de store miljø- og klimapåvirkninger, som den moderne kødproduktion forårsager. Påvirkningerne omhandler bl.a:

- Vandforbrug (en hamburger kræver over 2.000 liter vand at producere)
- Skovfældning (det meste af Amazonas regnskov fældes pga. animalsk landbrug)
- Drivhusgasser (husdyrhold er ansvarlig for 51% af hele verdens udledninger).

Detektor har i sin kritik af Cowspiracy valgt at slå ned på tre ting:
(1) Tallet for husdyrholds drivhusgasudledninger,
(2) filmens brug af grafer
(3) filmens kritik af miljøorganisationer.

Lad os se på kritikpunkterne et ad gangen.

1) Tallet med de 51% er måske for højt
Der findes flere rapporter, der beskæftiger sig med husdyrholds drivhusgasudledninger. De to mest fremtrædende er FN’s fødevareorganisation (FAO) fra 2006, som siger, at husdyrhold står for 18% af udledningerne - dette tal er senere blevet justeret ned til 14,5%. En anden rapport fra World Watch Institute fra 2009 siger, at husdyrhold står for 51% af udledningerne. Dette tal er højere, fordi forfatterne har medregnet dyrenes udånding.

Forfatterne bag 2006-rapporten kritiserer at man medregner dyrenes udånding, da denne optages af planterne, som dyrene spiser. Forfatterne bag 2009-rapporten svarer på kritikken og siger, at argumentet kun gælder, når dyrenes udledning og planternes optagelser udligner hinanden. I dag opdrætter vi over 60 mia. husdyr og fælder skovarealer for at dyrke foder til de mange dyr, og dermed skal udåndingen regnes med, fordi der skabes mere udånding, end der bliver optaget.

Uanset hvilket argument man synes vejer tungest, så er det afgørende, at Cowspiracy nævner begge tal i filmen, og at begge tal peger på samme konklusion: Husdyrhold er ansvarlig for en meget stor udledning af drivhusgasser.

2) Graferne er misvisende
I Cowspiracy vises nogle tal og grafer omkring ressourceforbrug og husdyrhold. Detektor har set nærmere på grafernes visuelle fremstilling og konstateret, at de pga. bredden arealmæssigt er større end de tal, der nævnes, hvilket kan ‘snyde øjet’. Det er unødvendigt, at graferne er bredere, end de burde være, og det havde været mere hensigtsmæssigt, hvis graferne var lige brede, så det havde været nemmere for seeren at vurdere tallene. Det er dog vigtigt at påpege, at der ikke er nogen kritik af de anvendte tal, men udelukkende af den måde de visuelt bliver afbilledet på - og dermed er filmens påstande her stadig ubestridte.

3) Miljøorganisationerne arbejder allerede på problematikken
I Cowspiracy kritiseres en række miljøforeninger for ikke at arbejde med problemstillingen om husdyrholds miljø- og klimapåvirkning. Detektor tilbageviser påstanden ved at finde nogle links, hvor de nævnte organisationer skriver noget om problematikken. Detektors kritik må siges at være en stråmand, for det afgørende er ikke, hvorvidt de pågældende organisationer i enkelte tilfælde har italesat problematikken, men om de faktisk arbejder aktivt på området, når nu husdyrproduktionen er så omfattende en miljøudfordring. Derfor må Detektors kritik her siges at være meget tynd.
 

Konklusion
Detektors kritik hiver fat i enkelte detaljer, som ikke rokker ved Cowspiracys hovedpointe, som stadig står klar: husdyrhold har en kæmpestor miljø- og klimapåvirkning. Dermed rammer kritikken forbi målet.

Cowspiracy er spækket med facts. Man kan altid påpege en detalje eller to, hvor man kunne have præsenteret tingene lidt anderledes, men filmens påstande er der redegjort for hele vejen igennem. På filmens egen hjemmeside kan man læse mere om tallene og deres kilder. Den bedste vej fremad for at forstå og vurdere filmen må være at se den først og så undersøge fakta nærmere efterfølgende og danne sig sin egen mening. Filmen kan pt. ses på Netflix.