HISTORISK LOV VEDTAGET: Sydkorea forbyder hundekød
Nu skete det endelig: Sydkorea forbyder hundekød!
Sydkoreas parlament har tirsdag d. 9. januar 2024 vedtaget et historisk lovforslag, der forbyder produktion og salg af hundekød fra 2027. Forbuddet er et stort skridt på vejen mod en verden uden hundekød, da Sydkorea er det eneste land i Asien, hvor hunde opdrættes i industrielle farme.
Forbuddet vil årligt skåne over 1 million hunde fra et grusomt liv og en smertefuld død, og siden lovforlaget blev vedtaget har knap halvdelen af Sydkoreas 1.500 hundekødsfarme allerede lukket ned.
Ifølge loven kan man blive straffet med tre års fængsel eller med en bøde på 150.000 kr, hvis man slår en hund ihjel for hundekød.
Vi har været i Sydkorea for at besøge hunde reddet fra hundekødsindustrien
Det gør en forskel
Anima har i flere år arbejdet for at lukke hundekødindustrien i Sydkorea, og derfor er det også med stor glæde, at vi kan se, det nytter at presse på.
Vi har bakket op om lokale organisationer og støttet frivillige, der deltog i protesterne i Sydkorea. Derudover har vi løbende presset politikere. Både ved flere gange at mødes med Sydkoreas ambassadør i Danmark, hvor vi bl.a. har overrakt underskrifter, og ved at skrive direkte til politikere i Sydkorea.
Vi afleverede jeres underskrifter til den sydkoreanske ambassadør
For at markere dette historiske skridt besøgte vi den sydkoreanske ambassadør med en særlig gave med billeder af vores medlemmers firbenede venner. Et symbol på de millioner af hunde, der nu vil blive skånet for et grusomt liv.
Vi har overrakt en gave fra vores medlemmer til den sydkoreanske ambassadør
Sydkoreas beslutning viser, at når vi står sammen, kan vi skabe forandring. Med din støtte i ryggen fortsætter vi kampen for hundene i Kina, så vi snart kan sige endeligt farvel til hundekød i hele Asien!
Vær med i kampen her: